menu search recent posts
September 17, 2018 standard

Bruger du såkaldt positiv tænkning og affirmationer?
I så fald kender du sikkert de dage, hvor du ikke kan få forbindelse fra tanken til følelserne. Måske skaber det endda modstand og aktiverer en følelse af, at du netop ikke har det, som du prøver at bekræfte.
Det er helt normalt og lige så vigtig en del af processen som de dage, hvor det bare kører.
Det er bedre at lade være med at bruge positive formuleringer end at bruge dem på en hul måde, hvor du nærmest forsøger at tvinge positivitet ind i dig selv. Ægte – og virkningsfuld – positivitet opstår kun, hvor der er plads og rummelighed.
Jeg har dog en metode, som jeg kan bruge, når de almindelige affirmationer ikke er sagen.
I stedet for at foregive at tro på dem og mærke dem træder jeg et enkelt trin ned og vælger en anden formulering.
Hvor jeg normalt ville sige “jeg finder altid de bedste løsninger” eller “min krop er sund og smuk som den er” kan jeg sige “jeg vælger at have tillid til, at jeg altid finder de bedste løsninger” og “jeg vælger at have tillid til, at min krop er sund og smuk som den er”.

At undlade en påstand, jeg ikke kan stå inde for, og i stedet fokusere på, at jeg tager et valg om tillid, er opløftende og skaber styrke. Jeg brugte netop metoden i dag, og det mindede mig om, hvor powerfuld tillid er. Det er den sundeste jord at få noget til at vokse i.

Smag på de forskellige måder at formulere din “selvsnak”.
Hvordan føles de for dig?
Smid gerne en kommentar.

standard

 

Hvor lægger du din energi? I nutiden? I fortiden, i fremtiden?

Nogle gange kan sammenligninger med andre forvirre. Jeg kender mange, som tænker langt frem, laver planer for hvor de er og hvad de foretager sig om to år og forsøger at regne ud, hvad de helst skal gøre med deres liv.
Det gør jeg ikke. På den led er jeg meget i nuet.
Men det er en sandhed med modifikationer. Selvom jeg ikke bruger energi på fremtiden på den nævnte facon, så sender mine forventninger nogle gange min energi derud alligevel.
Eksempelvis kan jeg vente på at jeg har endnu mere at byde ind med, når jeg har udgivet endnu flere bøger. Når den tredje bog kommer ud. Når jeg har endnu mere erfaring med at være forfatter og at drive et forlag. Og implicit forvente at det hele så vil gå nemmere og se anderledes ud.

Hvor sender du din energi hen?
Og på hvilke måder?

Sagen er jo, at de erfaringer, jeg skal hvile på i fremtiden, og som vil få min situation til at se anderledes ud, er dem, jeg selv skal skabe. Ved at handle nu.
Ind i mellem kan gode spørgsmål hjælpe mig til at holde fokus og arbejde mere fra min kerne. For øjeblikket har jeg formuleret et spørgsmål, der hedder:

Hvis jeg ikke ventede på noget i fremtiden, hvad ville jeg så gøre lige nu?

Det hjælper mig tilbage til min handlekraft og endnu vigtigere min virketrang.

Hvad med dig?
Hvis du ikke ventede på noget i fremtiden, hvad ville du så gøre netop nu?

August 31, 2018 standard

 

Den insisterende dunken i mit hoved var ved at få mig til at miste balancen, da jeg rejste mig op fra kontorstolen. Jeg kastede et blik på skrivebordet og opgav træt at arbejde mere. Tanken om alle de vigtige ting, der skulle gøres, jagede mig og fik mig til at føle mig som en spændt elastik. Men jeg måtte indse, at jeg bare ikke kunne yde en arbejdsindsats i dag. Jeg forbandede mig selv for at have fået hovedpine i forbindelse med træning i går – hvorfor kunne jeg ikke bare lade være med det?

Dette kunne være beskrivelsen af adskillige dage i mit liv, både fra min tid som studerende og fra min tid på arbejdsmarkedet indtil for få år siden. Bestemt ikke alle dage – men en pæn del. Mine erfaringer med smerte er en af de væsentligste årsager til, at jeg har stiftet bekendtskab med diverse kropsbehandlinger og at jeg har fundet mening i selv at tilbyde afstressende, groundende behandlinger til andre.

Kender du til smerte i enten fysisk form, for eksempel forårsaget af muskelspændinger, eller psykisk form, forårsaget af stressede tanker og anspændt sind?

I denne lille blogserie kan du læse om mine erfaringer med smertens psykologi, sammenhængen mellem smerte og mental og åndelig vækst og den selvopfyldende profeti som smerte kan blive. Du får også et par fif til, hvad du selv kan gøre for at befri dig for smertens onde cirkel.

Smerte er en del af livet på lige fod med positive følelser som glæde, lethed og frihed. Smerten er grundlæggende set vores ven: Når vi forvrider anklen fortæller smerten os, at nu skal vi være obs på om anklen er tilført decideret skade og at vi måske skal tage nogle midlertidige hensyn til vores ankel. I nogle tilfælde skal vi endda opsøge lægehjælp.

På samme måde med psykisk smerte: Den vil gerne vise dig, at der er noget, du har brug for at forholde dig mere til end alle de daglige skiftende stemninger som vi oplever og er vant til at bære rundt på.

Smerte er et symptom, et vink med en vognstang om, at der er noget i dit liv, du skal se på. Den er en invitation til at foretage nogle forandringer og at udvikle dig. Vi kan lære meget af smerten!

Det svære ved smerte er, at den både trykker på speederen og på bremsen på samme tid. Vi risikerer at være som en bil, der hostende bevæger sig frem – og måske endda tilbage – i mærkelige ryk og sandsynligvis uden at komme særlig langt.

Da jeg læste til socialrådgiver, var det blandt andet smertens psykologi, der fascinerede mig. I pensum indgik en artikel som citerede Søren Kierkegaard. Hans pointe var, at det problematiske ved smerte netop er, at den vanskeliggør den erkendelsesproces, som skal til for, at dens ejermand skal kunne udvikle sig åndeligt, foretage de forandringer som er nødvendige for at vedkommende kan lindre eller blive af med smerten. For at komme videre, har man brug for at komme væk fra sig selv, fra den del af en, som føler smerte. Man har brug for at komme fri af smerten. Men smerten fastholder netop en, så dette ikke er muligt. Den gør konstant opmærksom på sig selv og på det sted i en, som føler smerten, og dermed kan man ikke fjerne sig fra den.

Citatet slog mig, fordi det satte ord på mine egne oplevelser. Det beskrev den dobbelt smertefulde tilstand, som jeg oplevede, når jeg havde tilbagevendende, dybe hovedpiner.

Smerten i mit hoved gav mig – var jeg slet ikke i tvivl om – et budskab om at der var noget, jeg havde behov for at erkende, bearbejde og ændre for at jeg kunne blive fri for disse hovedpiner. Men denne viden kunne jeg ikke bruge til noget, mens hovedpinen stod på, fordi smerten fyldte så meget, at jeg det gjorde ondt at tænke. Og vigtigst: Mens jeg følte smerten, var det svært for mig at løfte mig tilstrækkeligt langt op over den til at se alle facetter af situationen – hvad der kunne have forårsaget smerten og hvad der kunne afhjælpe den. Jeg var låst fast i en situation hvor jeg kun kunne tænke kortsigtet – på at få dulmet smerten eller slippe væk fra den ind i søvnen.

Så smerten var både et symptom og et tydeligt signal om, at det var nødvendigt med nogle ændringer i min levestil eller min måde at tænke på (om mig selv). Samtidig med at den forhindrede mig i at opnå den erkendelse, der skulle til for, at jeg kunne sætte mig fri af smerten på langt sigt.

Jeg har set det samme med psykisk smerte såsom stress: Stressen fylder så meget i hovedet og i kroppen, at den der føler en grad af stress, har vanskeligt ved at se en udvej. Som med hovedpinen bliver det ofte en kortsigtet tankegang. Det er typisk at folk, der er stressede tænker, at “hvis de bare lige får styr på tingene og får klaret dén og dén opgave – så vil det afhjælpe stressen” – og derfor bliver de nødt til at stresse derudaf indtil det “lige” er klaret. Virkeligheden er imidlertid, at vi kun sjældent har helt styr på tingene og at der som regel dukker nye arbejdsopgaver op, før vi når at blive færdige med dem, vi allerede havde på to-do-listen.

Derfor kan det være en god idé at finde veje til at befri sig fra smerten – og allerhelst før den får fat for alvor.

Hvad kan du gøre?

Masser giv-slip-punkter

Er der tale om fysisk smerte, afhænger det selvfølgelig meget af det konkrete tilfælde. Det, jeg vil give her, er et fif til, hvordan du kan afhjælpe/dulme smerte som ikke kræver lægehjælp. Som for eksempel hovedpine, men også smerter andre steder i kroppen.

Det kan du gøre ved at massere ned i din håndryg, der hvor der er kød mellem pegefingerknoglen og tommelfingerknoglen. Massér gerne langt ind og ned – men kun i kødet, ikke på knoglerne. Hvis du er øm her er det en god indikator for, at punktet vil have gavn af massage. Dette punkt giver energi til hovedet og hjælper krop og sind til at give slip på det, som det ikke har brug for.

Du kan også holde eller massere blidt på punktet mellem dine øjenbryn i nogle minutter. Det kan ofte lindre hovedpine. Jeg har brugt punktet her i sommerens løb, når jeg har været ude som postbud på en meget varm dag, hvor jeg har tendens til at få hovedpine. Et par blide strøg med jævne mellemrum har hjulpet rigtig fint. Punktet afslapper også nakke og skuldre.

Et andet fif mod hovedpine er at hælde ca. en deciliter kogende vand i en kop sammen med 1/2 tsk stødt ingefær. Jeg læste fiffet i et blad engang og har faktisk haft glæde af det ved hovedpiner, der ikke var så slemme og ikke rigtig havde fået fat endnu.

 

Forebyggende

Meget smerte kommer af anspændthed, stress og manglende opmærksomhed på vores krops og sinds tilstand.

En rigtig god øvelse til at forebygge smerte er derfor denne simple øvelse i at stå på sine fødder som kan udføres på fem minutter:

Nogle gange om dagen stiller du dig på gulvet – eller om sommeren på jorden udendørs. Helst på strømpefødder eller bare fødder, så du kan “brede” fødderne ud. Placer fødderne i hoftebreddes afstand og mærk hele fodsålens kontakt med underlaget. Vip lidt med tæerne og “grib” i gulvet med dem. Vip let på fodsålerne, frem og tilbage og fra side til side, nogle få gange, så du rigtig får fornemmelse af din fods position i forhold til gulv og krop. Pres så fodsålerne mod underlaget og sørg for at stå rankt. Tag nogle dybe ind- og udåndinger mens du mærker efter. Hvordan er der i din krop? Hvordan er der i dit sind? Er der noget, der rører på sig? Stå sådan nogle minutter.

Øvelsen styrker din jordforbindelse og hjælper dig til at tjekke ind hos dig selv. Alene det at mærke og erkende din tilstand lige nu kan virke afslappende på nervesystemet, som ikke har det godt med at vi hele tiden er i fuld fart på vej frem.

 

 

standard

 

Bliver du også grebet af de mange muligheder inden for fysisk og mental sundhed? Bliver du ind i mellem så ambitiøs, at du prøver at nå det hele?

Så har du det som jeg.

Når jeg får fokus på indre og ydre sundhed, sker der som regel det, at jeg vil det hele på en gang.

Jeg vil gerne både styrke mine muskler, få en bedre kondi, smidiggøre samtlige muskler i min krop med 15 forskellige yogaøvelser og blive bedre til dans. Jeg vil spise sundt og jeg vil helst både meditere dagligt, lave taknemmelighedsøvelser og visualiseringer. Jeg vil naturligvis også pleje min hud med cremer, peelinger, tørbørstning og sunde olier.

Pust.

Hvad tror du, der sker?

Korrekt. Jeg går død nærmest før jeg er kommet i gang. Eller også kommer jeg i gang, men mister gejsten før jeg opnår resultater.

Kender du det?

Hvis du gør, vil jeg råde dig til at prøve at skære ambitionerne ned.

Det, jeg gør, er at prøve at udvælge bare én yogaøvelse, som jeg vil lave 3-4 gange om ugen. Og bare én anden motionsform. Jeg sætter også kun én dag om ugen af til kostændring, hvis det er det, jeg er blevet hooket på.

Det hele er meget nemmere og sjovere, når du giver sig selv muligheden for at få succes med det, du gør.

Og det får du ikke, hvis du bider over mere end du kan tygge. Kun nederlag. Og måske en endnu stærkere følelse af, at der er noget “galt” med dig – og dermed en endnu stærkere følelse af, at du bør kaste dig ud i alle mulige ændringer, så du kan rette op på det. Det bliver en ond cirkel.

Vi får så mange tilbud væltende ind ad brevsprækker, mail”sprækker” og via sociale medier. Hele tiden!

Vi bliver nødt til at opøve vores egen evne til at prioritere og holde fokus. Og her er en vigtig pointe: Prioritering handler ikke om, at du kan effektivisere dig frem til, at du får tid til ALT det, du godt kunne tænke dig. Hvis du er som de fleste vil du nemlig gerne det hele.

Prioritering handler om at indse, hvad du ikke vil undvære og hvad du har behov for. Og indse, at der vil være “vil-gerne”-aktiviteter, som du må skære fra. Det er dit udgangspunkt. Det er dét, der skal være plads til i dit liv, først og fremmest.

Nogle gange kan det være nemmere, hvis du bare fokuserer på nuet. Tillad dig selv at tænke, at det du skærer fra, kun skæres fra lige nu, lige for øjeblikket. Der er ingen der siger, at du ikke må hente det ind igen senere.

På samme måde med dine behov. Forsøg ikke at regne ud på et overordnet plan, der rækker år ud i tiden, hvad du har behov for af motion og sunde vaner.

Spørg i stedet dig selv: “Hvad har jeg behov for lige nu?”

Måske er en god kondi vigtigere end muskuløse overarme? Måske kalder balance- og smidighedsøvelser mere på dig end pulstræning? Vælg det, du har mest behov for og lyst til – det som føles som om det vil nære dig dybest. Og lev med, at du ikke opnår det hele på en gang – den der yogasmidige, tonede modelkrop som både kan gå i spagat, danse en forførende salsa OG gennemføre en marathon.

Og lad den ene ting være dit pejlemærke for den kommende tid. Du kan altid revidere om nogle måneder.

Her er et punkt, du kan bruge som hjælp, når du skal fokusere og prioritere:

Punktet mellem dine øjenbryn har at gøre med fokus, overblik, intuition og .. og kan derfor være en hjælp at holde blidt på eller massere blidt på, mens du forsøger at lægge de overdrevne ambitioner fra dig.

 

standard

 

Hvad skal dit bogomslag indeholde? Hvilke tanker er gode at gøre sig?

 

Forside

Det vigtigste for forsiden er illustrationen og hvis du ikke selv er en mester ud i layout kan jeg kun anbefale at få professionelle til at lave den for dig. Det væsentligste råd fra boghandlere, som jeg har hørt, er at der ikke må foregå for meget på forsiden. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at det, der er på forsiden, symboliserer eller viser noget af det væsentligste i din roman. Forsiden er en slags billedlig bagsidetekst, som skal give læseren appetit på bogen men også en umiddelbar idé om, hvilken type bog og historie, det er. Både billed, farver og skrifttype skal matche historien og genren. Og selvfølgelig skal der være sammenhæng til bogryg og bagside.

 

Bogryg

Bogryggen indeholder forfatternavn og titel. Dette for at bogen er genkendelig, når den står i en reol blandt andre bøger.

 

Bagsiden

Bagsiden indeholder ligeledes enkel og fængende illustration – men som regel mere nedtonet i sit udtryk, så den blot danner baggrund for bagsidetekst og sammen med forside og bogryg danner en sammenhængende ramme om bogen.

Oftest er der en bagsidetekst, der søger at vække læserens appetit gennem beskrivelse og eventuelt uddrag fra romanen. Den skal give læseren indtryk af genre, plot og stil.

Isbn-nummer skal sættes på bagsiden både som stregkode og som tal. Min erfaring er, at trykkeriet kan gøre dette.

Din bog skal have et isbn-nummer, hvis den skal sælges. Hvis du blot får trykt nogle enkelte eksemplarer til eget brug og til bortforæring til familier og venner, kan du undlade isbn-nummer, men ellers er det et must.

Hvordan får du et isbn-nummer? Det kan du læse om her: www.isbn.dk

Derudover kan du påtrykke gode anmeldelser – anmeldelser af nærværende roman, hvis du laver et genoptryk, eller anmeldelser af andre af forfatterens værker. Husk kildehenvisning!

 

  • Tip – gå på eventyr hos boghandlerne. Først læg mærke til, hvilke forsider, der giver dig lyst til at tage bogen op, læse bagsideteksten og bladre i bogen. Læg også mærke til, hvad der står på forsiden og hvilken skrifttype, der er brugt. Hvordan er teksten sat op? Farver? Illustrationer? Hvilke oplysninger fremgår af omslaget? Dernæst undersøg hvilke indtryk de forskellige bøger giver dig og læs bagsidetekst og nogle af siderne i bogen for at se, om indholdet svarer til dine forventninger. Hvilke bøger minder om din roman? Hvilke typer illustrationer kunne du forestille dig ville fungere for din roman? Jeg vil stadig råde til, at du benytter dig af professionel hjælp til at lave omslaget. Men du kan vinde tid og måske spare penge ved selv at have gjort dig nogle forestillinger så din grafiker eller illustrator ikke starter ud på bar bund.

 

Få dit omslag testet

Test, test, test. Dig bog kan ikke testes for meget. Ligesom du bør få testlæsere til dit indhold, bør du også teste dit bogomslag på andre. Brug testlæserne, eventuelle forfattergrupper, venner og bekendt og for eksempel de sociale medier:

På facebook findes en gruppe, hvor du kan lægge dit udkast til forside/omslag op og få feedback fra grafiske designere. Du finder den her: Test dit Bogomslag – NewBookDesign

 

God fornøjelse med din bogs skabelsesproces. Du finder en oversigt over, hvad din roman skal indeholde i dette indlæg, hvorfra der er links til andre dele af processen.

 

standard

 

Hvad skal med i din roman?

Din trykte roman såvel som din e-bog skal indeholde nogle bestemte oplysninger i kolofonen og derudover er der visse oplysninger, som du bør medtage for din egen skyld.

 

En trykt roman indeholder altid:

Omslag med forside, bogryg og bagside

Titelblad

Kolofon

Selve romanen

 

En roman i e-bogsform indeholder altid:

Forside

Kolofon

Selve romanen

 

Derudover kan du overveje, om det giver mening for din roman at have nogle af disse elementer med:

Forord – nogle forfattere bruger det til at indlede romanen med et udpluk fra en senere del af historien, eller bruger forord og efterord som en slags indramning om historien. Placeres naturligvis foran i bogen lige inden selve romanen.

Efterord – se forord. Placeres bag i bogen, lige efter romanen.

Takkeord – Hvem har hjulpet dig med at skabe dette værk? Hvem har bidraget med viden, feedback, opbakning o.l.? Er der nogen, du har lyst til at takke?

Værkliste – eventuelt en oversigt over øvrige værker af samme forfatter, så interesserede læsere nemt kan  finde dine øvrige bøger

Ordliste – hvis din roman indeholder en del ord fra fremmedsprog, som din læser ikke kan forventes at kende, så kan det være en god idé at lave en liste med oversættelser og forklaringer på en af din bogs første eller sidste sider.

Litteraturliste – det er oftest fagbøger, der har en litteraturliste med henvisninger til, hvilke kilder forfatteren har trukket på. Det kan dog også være relevant for romaner, eksempelvis historiske romaner, der bygger på viden fra fagbøger, artikelarkiver o.l. Det kan også være relevant, hvis din roman omhandler et specifikt emne, som du gerne vil give forslag til videre – faglig – læsning om.

 

 

 

standard

Titelblad

Titelbladet indeholder blot titlen på værket og forfatterens navn, samt eventuelt i bunden af siden forlagets navn.

Titelbladet er den første side med tekst i bogblokken. Der kan være blanke sider før denne eller den kan komme lige efter forsiden. Det afhænger af din opsætning, din bogs længde og hvor mange blanke sider, du har med.

 

Kolofon:

titel

forfatternavn

årstal

copyright

forlag

trykkeri

udgave

oplag

omslagsillustrator

hjemmeside

hvis den er oversat, så fra hvilket sprog og af hvem

copyrighttekst

 

Gå på biblioteket og hiv en masse romaner ned fra hylderne. Tjek deres titelblad og undersøg deres kolofon. Hvilke oplysninger har de med? Er der nogle, du synes kunne være nyttige udover ovennævnte? Hvad synes du selv er relevant at få af oplysninger? Der er selvfølgelig nogle ting, du skal have med, men resten er op til dig selv.

standard

Har du nogensinde overvejet, at når du føler, at du mangler noget – så drejer det sig måske i virkeligheden om, at du har for meget?

For meget fyld. Som fx:

  • For meget arbejde
  • For meget du VIL nå
  • For meget du ikke vil gå glip af
  • For mange regler (fx. for hvordan man bør være, gøre, se ud)
  • For meget kontrol

Det er ofte sådan, at når vi føler, vi mangler fx. glæde eller ro eller selvværd, så forsøger vi at opnå det ved at tilføje mere af et eller andet. Det kan være, vi tænker, at vi skal tilføje en kæreste til vores liv for at være mere glade. Eller vi tilføjer en øget indsats på rengøringsfronten for at fjerne alle forstyrrelser i det ydre, så vi kan få ro i det indre. Eller vi køber de ting, andre har, ser de film, alle går og snakker om og skaber det liv, flertallet lever, med fuldtidsarbejde, børn, hus, bil og en masse ting for at føle vi er med i gruppen og vores udseende eller selskab er noget værd.

Men i mange tilfælde kan det, der fylder os op på det indre plan, ikke kan opnås på denne måde. For jo mere, du fylder på af alt muligt, jo mindre plads bliver der til dét.

Der bliver nemlig mindre plads på din harddisk til at vende blikket indad og mærke efter, hvad der egentlig har værdi for dig.

Der bliver mindre plads på harddisken til at reflektere over – og dermed både lære af og gen-nyde – de oplevelser, du faktisk allerede har masser af.

Der bliver mindre tid til at gøre disse ting.

Og der bliver mindre tid til at mærke glæden, når den er der. Til at udfolde roen, når den indfinder sig. Til at lære glæden og roen at kende og vide, hvad der skaber mere af den.

Jo mere tid, du bruger på at halse efter noget, jo hurtigere siver tiden ud mellem dine fingre.

Jo mere tid, du bruger på at være i det, der nu engang er, jo mere langstrakt bliver tiden og du vil slet ikke kunne forstå, at du har manglet den

Den bedste metode til at skrælle det fra, der er for meget, jeg nogensinde har oplevet, er meditation. Af den helt enkle slags. Hvor man ikke bruger den i et forsøg på at opnå noget bestemt, men bare til at være med det, der er. Med den har jeg oplevet, hvor rigt hvert minut kunne blive og hvor utrolig meget mere energi, jeg fik, til alt det, der virkelig var vigtigt.

Jeg synes, den fortjener et fremstød, og derfor har jeg lavet en lille guide til dig, der gerne vil i gang med at meditere.

I guiden hører du om mine erfaringer med meditation og hvor stor en ændring, det har gjort for mig. Du får beskrevet, hvordan du gør. Og du får min opskrift til at komme godt i gang på en gradvis, og dermed bæredygtig, måde. Du får en trin-for-trin-guide til at komme godt i gang med de første 21 dage og gode råd til at blive ved. Dit daglige tidsforbrug vil være minimum tre minutter om dagen og maksimum ti minutter. Så det skulle være til at overkomme.

Og så får du samtidig en introduktion til de små skridts metode samt til mindfulness.

standard

 

Du kender måske til en holistisk forståelse af krop og sind, hvor kroppens tilstand ses som værende udtryk for tilstanden i dit liv, dit sind, dine følelser.

Indenfor denne forståelse kan du finde inspiration til, hvilke dele af kroppen der typisk er billeder på den ene eller den anden tilstand. Eksempelvis at hofteregionen viser noget om åbenhed og modtagelighed overfor livet og mavens tilstand påvirkes af, hvor godt vi rummer vores følelser.

Jeg benytter selv denne symboliktankegang, som du vil vide, hvis du har modtaget min mailserie om energi i balance. Og den tankegang er ofte nyttig.

Men kun hvis det giver mening for dig selv.

Det kan godt være, at knæene typisk har med vores retning (eller mangel på samme) i livet at gøre. Men måske har du nogle helt andre associationer eller historier knyttet til dit knæ, så det betyder noget helt andet for dig.

Samtidig kan symptomlæsningen lyde for definitiv. Ud fra en meget konkret fortolkning skulle jeg eksempelvis have været ude af stand til at mærke mig selv med de mange spændinger, jeg har haft i min krop. Det ved jeg imidlertid ikke er korrekt, da jeg altid har haft en god føling med mit eget indre og også har kunnet mærke, når min krop reagerede på nogle af mine følelser. Så tolkningen kan sagtens være en anden. I mit tilfælde måske mere noget med at kunne give slip på følelser og at få udtrykt dem på en god måde og til rette tid og sted.

Vi er så meget mere end det, man kan se af os udadtil. Det ydre er trods alt kun det yderste af mange lag. Der er en masse inden i dig, som kun du kender til og er ekspert i.

Måske er det største problem, at vi oftest ser på disse symbolikker, når vi har et problem. Men alt det, der fungerer og er i velbefindende fokuserer vi ikke på.

Derfor er det værd at minde sig om, at kun du kender en fyldestgørende “historie” om din krop og dit sind. Og at du selv rummer alle svarene. Derfor kan vi andre altid kun fungere som støtte og inspiration, engang imellem øjenåbnere. Men aldrig som bedømmere.

standard

 

Jeg elsker flow.

Den der følelse af, at alt glider og de indsigter, den handlekraft og den viden og øvrige ressourcer, du har brug for, dukker op præcis, når du har brug for dem. Følelsen af at turde lade inspirationen komme når den vil – fordi jeg har tillid til at timingen vil være i top og ressourcerne til at handle på inspirationen vil følge med.

Sindets tilstand hænger sammen med dets bolig, kroppens. Du kan sagtens opleve flow, selvom din krop er stagneret. Men med tiden vil det alligevel mindske dit flow, hvis du ikke tager dig af din krop.

For øjeblikket nyder jeg at være ”vendt hjem” efter en lang periode med primært mentalt flow.

Jeg er kommet i gang med yoga igen på et plan, jeg kan overskue, og jeg kan mærke hvordan flowet bobler friere og mere helhedsorienteret, når min krop også åbner op.

Det er så skønt og der er kun ét ord, der virkelig er rammende: Harmoni. Alt er i harmoni.

Det betyder ikke, at jeg lever et problem- og dramafrit liv. Men jeg kan rumme det og kan samtidig bevæge mig videre alligevel. Videre med livets flow.

Jeg får også langt mere ud af de kropsbehandlinger, jeg jævnligt får, når jeg selv er en aktiv medspiller ved at dyrke sjov og nærende bevægelse. De gode og frigørende effekter, behandlingerne har, giver jeg bedre plads til i min krop så de varer længere og konsolideres i mine celler.