menu search recent posts

 

Hvad skal dit bogomslag indeholde? Hvilke tanker er gode at gøre sig?

 

Forside

Det vigtigste for forsiden er illustrationen og hvis du ikke selv er en mester ud i layout kan jeg kun anbefale at få professionelle til at lave den for dig. Det væsentligste råd fra boghandlere, som jeg har hørt, er at der ikke må foregå for meget på forsiden. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at det, der er på forsiden, symboliserer eller viser noget af det væsentligste i din roman. Forsiden er en slags billedlig bagsidetekst, som skal give læseren appetit på bogen men også en umiddelbar idé om, hvilken type bog og historie, det er. Både billed, farver og skrifttype skal matche historien og genren. Og selvfølgelig skal der være sammenhæng til bogryg og bagside.

 

Bogryg

Bogryggen indeholder forfatternavn og titel. Dette for at bogen er genkendelig, når den står i en reol blandt andre bøger.

 

Bagsiden

Bagsiden indeholder ligeledes enkel og fængende illustration – men som regel mere nedtonet i sit udtryk, så den blot danner baggrund for bagsidetekst og sammen med forside og bogryg danner en sammenhængende ramme om bogen.

Oftest er der en bagsidetekst, der søger at vække læserens appetit gennem beskrivelse og eventuelt uddrag fra romanen. Den skal give læseren indtryk af genre, plot og stil.

Isbn-nummer skal sættes på bagsiden både som stregkode og som tal. Min erfaring er, at trykkeriet kan gøre dette.

Din bog skal have et isbn-nummer, hvis den skal sælges. Hvis du blot får trykt nogle enkelte eksemplarer til eget brug og til bortforæring til familier og venner, kan du undlade isbn-nummer, men ellers er det et must.

Hvordan får du et isbn-nummer? Det kan du læse om her: www.isbn.dk

Derudover kan du påtrykke gode anmeldelser – anmeldelser af nærværende roman, hvis du laver et genoptryk, eller anmeldelser af andre af forfatterens værker. Husk kildehenvisning!

 

  • Tip – gå på eventyr hos boghandlerne. Først læg mærke til, hvilke forsider, der giver dig lyst til at tage bogen op, læse bagsideteksten og bladre i bogen. Læg også mærke til, hvad der står på forsiden og hvilken skrifttype, der er brugt. Hvordan er teksten sat op? Farver? Illustrationer? Hvilke oplysninger fremgår af omslaget? Dernæst undersøg hvilke indtryk de forskellige bøger giver dig og læs bagsidetekst og nogle af siderne i bogen for at se, om indholdet svarer til dine forventninger. Hvilke bøger minder om din roman? Hvilke typer illustrationer kunne du forestille dig ville fungere for din roman? Jeg vil stadig råde til, at du benytter dig af professionel hjælp til at lave omslaget. Men du kan vinde tid og måske spare penge ved selv at have gjort dig nogle forestillinger så din grafiker eller illustrator ikke starter ud på bar bund.

 

Få dit omslag testet

Test, test, test. Dig bog kan ikke testes for meget. Ligesom du bør få testlæsere til dit indhold, bør du også teste dit bogomslag på andre. Brug testlæserne, eventuelle forfattergrupper, venner og bekendt og for eksempel de sociale medier:

På facebook findes en gruppe, hvor du kan lægge dit udkast til forside/omslag op og få feedback fra grafiske designere. Du finder den her: Test dit Bogomslag – NewBookDesign

 

God fornøjelse med din bogs skabelsesproces. Du finder en oversigt over, hvad din roman skal indeholde i dette indlæg, hvorfra der er links til andre dele af processen.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.