menu search recent posts

Gratis fra skrivetid.dk

ipadblomsternestår

ipadskyggen

billed af Ib - Kopi

For det meste mine egne, men engang i mellem har jeg gæstedigtere på besøg.

 

Smagsprøver på udgivelser

“Damen i den grønne dragt – smagsprøve” – få de tre første kapitler af Damen i den grønne dragt gratis som e-bog her.

Scroll ned for smagsprøve på “Sverige” og “Elinors efterår”

 

Tilmeld dig nyhedsbrev og modtag som velkomstgave:

  • Mailserie om Energi i Balance. I alt syv mails med tips til, hvordan du kan behandle dig til Energi i Balance.


ipadsverige Uddrag af Sverige, novelle, udgivet juni 2014 via saxo.com:

Hun glider ned i det blanke kølige mørke, som er vandet, hvid og glat som en fisk.

Kulden prikker i hendes hud som tusinde nåle og en smidig bølge af chok bevæger sig gennem hendes krop.

Hun tillader sin hårknude at glide op. Elastikken flyder væk bag hende, og hendes lange hår forenes med vandet. Langsomt lader hun sig suge ned, og snart har det kolde låg lukket sig over hende.

Hun åbner øjnene og nyder, at hun intet kan se. Hun kan heller ikke høre – og hvilken lettelse. For sit indre blik ser hun Huset oppe på søbredden, som formelig hopper op og ned på grund af lydstyrken og bassen under taget.

 

Det var hende ubegribeligt, hvordan hun var blevet rodet ind i dette. En aften for måske tre, måske flere, måneder siden var hun kommet gående ad den svenske skovsti med sin hund. Hun havde friske røde kinder og var opfyldt af en dyb indre ro, da hun stødte på et par mennesker foran Huset.

I sin meditative tilstand af menneskeligt overskud var hun faldet i snak med den lille gruppe og havde ladet sig erobre af deres begejstring og glæde. Hun fulgte dem hen til Huset, hvor de ville byde på middag. En hel gruppe på tredive var de. I gang med en weekendtur her i Sverige. Danskere lige som hun. Hunden tøjrede hun til skuret uden for Huset og overhørte dens sølle piben, da hun forlod den og lod sig sluse ind i Huset.

Det giver et varmt sug i hendes mave, da tankerne falder på hunden. Gad vide, hvad der er hændt med den? Det mest realistiske er jo, at den er sultet ihjel, som den stod der, bundet til skuret. Det scenarie bryder hun sig ikke om og hun bilder sig ind, at hun rent intuitivt fornemmer en anden løsning på dens situation.

Man kom direkte fra entreen ind i Husets store køkken-alrum. Der sad ganske rigtigt en mængde glade mennesker, der hørte musik og lo og snakkede. Ivrigt, havde hun tænkt dengang. Ikke desperat, men ivrigt.

Hurtigt fik hun et glas vin i hånden, og inden længe var hun i gang med det andet glas. Hun blev passet op af et par mænd og en glædestrålende kvinde og faldt straks i snak med dem. Det føltes let, lettere end nogensinde før. Som regel havde hun store vanskeligheder ved sammenkomster, hvor det hele gik op i smalltalk. Denne aften lod alt til at glide for hende.

Der var hele tiden rigeligt med kølig hvidvin i nærheden, når hendes glas var ved at være tomt. Hun nød den kølige følelse i munden og den lette frugtsmag på tungen, og hun lod sig give hen til den tilstand af sorgløshed og mangel på selvkontrol, som sneg sig ind på hende.

En times tid efter hun var ankommet til Huset, havde hun stadig ikke fundet ud af, hvad det var for et selskab, hun var havnet i. Men da maden kom på bordet, glemte hun for en stund alt om det.

Hun havde selv hjulpet til i køkkenet, og krebsene som hun vidste, at de skulle have til forret, skuffede bestemt ikke.

I mellem de delikate retter var der små underholdende indslag, og hun fandt ud af, at de alle havde meldt sig til denne hyttetur via et bureau i København. De kendte derfor ikke hinanden, men havde først stiftet bekendtskab på denne tur. Flere havde åbenbart dannet par efterfølgende, og hun havde lidt svært ved at få hold på, hvor længe de havde været af sted, selvom talen, der blev holdt, bar tydeligt præg af en velkomsttale.

Fra sin plads havde hun udsigt ud mod en stor sø, som var oplyst af lygter langs bredden. Hun blev slået af stedets idyl. Da hun vendte sig for at kaste et blik ud af det modsatte vindue, ud i gården til sin hund, blev hun prikket på skulderen af en mand. Manden, der så ud til at være ti år ældre end hun, smilede venligt og var nysgerrig efter, hvem hun var. Snart var hun viklet ind i en længere samtale, og da han fandt ud af, at hun boede et godt stykke derfra – for langt at gå på denne tid af døgnet efter hans mening – ville han anvise hende et værelse for natten. Hun kastede ukontrolleret et blik på sit ur, og chokeret opdagede hun, at klokken var et. Med hans arm om sin albue lod hun sig føre ud af spisestuen og op på første sal.

I den anden ende af en lang gang viste han hende med en håndbevægelse hen til en seng i et værelse, hvor der allerede sov tre andre personer i køjesenge. Hun gjorde et par vage indvendinger og mente, at hun kunne slå sig til tåls med en lænestol indtil daggry, hvis det blev nødvendigt. Men manden overhørte hendes protester, lagde hendes håndtaske på den tomme sengeplads og sagde med en sørgmodig mine ”Behold sengen, den er din, og du vil få brug for den.” … 

Sverige kan købes via saxo.com

 

 

ipadelinorsefterårUddrag af Elinors efterår, novelle, udgivet 20. maj 2014 via saxo.com:

” … Efter morgenmaden skubber Elinor bakken med service over på den anden halvdel af det lille, kvadratiske bord. Hun tager kortspillet og vil lægge en kabale. Det går op for hende, at hun ikke husker reglerne. Med et tyndt suk tager hun i stedet det ugeblad, der ligger på rollatoren.

Tiden går og Elinor kan ikke rigtigt holde styr på den. Hun ved ikke, om det er længe siden, hun spiste morgenmad eller blot et kort øjeblik. Hun kan ikke huske, om hun har læst i sit blad og i givet fald hvad. Måske har hun bare siddet og funderet?

Hvorom alting er, så vågner hun pludselig til bevidsthed, da hun ser en skikkelse snige sig forbi på svalegangen ud for hendes vindue. Hun er sikker på det. Men det er besynderligt!

Elinors lejlighed på femte og øverste sal er den sidste på svalegangen. Det mener hun bestemt, den er. Der er ikke noget efter hendes lejlighed. Ikke noget at komme efter. Folk går aldrig forbi dér. Elinor har aldrig noget at kigge ud på. Elinor mærker, at hendes krop er stivnet og blikket, der er spærret op, viger ikke fra vinduet. Skikkelsen kommer ikke tilbage. Det er også forbløffende.

Elinor tænker på døren. Kitlen låste da efter sig, ikke sandt? Hun tror det. Noget dæmrer i hende. Skete det med skikkelsen ikke også i går? Eller en anden dag? Hun har oplevet det før, har hun ikke? Uvisheden snor sig om hendes hjerte som en slange.

Med rystende hånd griber hun en kuglepen og kalenderen. Sikrer sig, at hun ikke kommer til at vende kalenderen rundt, så en anden dag end i dag vender op ad. Hun læser på kalenderen. Det er åbenbart torsdag. Nogen har skrevet ”Banko” ud for klokken halv tre. Resten af siden er blank. Hun kaster et blik på morgenmadsbakken og konkluderer, at det må være formiddag stadig. Hun krammer hårdt om pennen og fører den hen over den blanke side med sitrende bevægelser. Skriver ”person, svalegang” i felterne ud for formiddagstimerne.

Hun tager et par hurtige, overfladiske åndedræt, mens hun grubler. Hun beslutter sig og går om til fredag i kalenderen. Der skriver hun ”Observationer: Person? Svalegang?”. Hun sender en indtrængende bøn op til Vor Herre om, at hun i morgen husker at læse i kalenderen. Mindes hvad det drejer sig om … “

Elinors efterår kan købes via saxo.com.