menu search recent posts
May 26, 2014 standard

Jeg vandrer omkring i en labyrint af hække befolket med finurlige skabninger. Nogle steder er hækkene lave, og jeg kan se henover dem. Andre steder tårner de sig op på hver side af mig, efterlader ganske lidt lys men en stærk duft af skovbund, og jeg føler og snuser mig frem. Hist passerer jeg en flyvende fe, pist vinker jeg til en drage, der nynnende er ved at koge sin morgengrød (ja, det lyder virkelig mærkeligt, men drager er dybt afhængige af deres morgengrød).

Det er cirka sådan, jeg oplever det at bevæge mig længere og længere ind i en kreativ iværksætteragtig, forfatter-ish verden med selvudgivelse, måske forlagsudgivelse, noveller bragt i magasiner og egen hjemmeside om emnet.

Siden vinklen for et års tid siden tog en drejning over i det mere businessagtige (mine historier vil UD og det NU! Hvordan kommer de det, og hvordan kan jeg tjene på det undervejs?) har jeg opdaget mange fænomener, jeg hidtil intet anede om. Hvordan man opretter et forlag, hvordan man laver en faktura, og hvad det vil sige at drive en hjemmeside og en blog. Jeg har gået med øjnene spærret vidt op for at få det hele med, når jeg kunne se hen over de lave hække i labyrinten. Og når turen gik ind mellem de meterhøje buske, har jeg af og til slappet af en stund og ladet mig fortrylle af duften af skovbund på de skyggefulde stier. Indtil jeg er drejet om et hjørne og stik mod al forventning har stået ansigt til ansigt med en trold, der uddelte flyers om happy hour på hans onkels bar eller en spinkel notar, der kneb øjnene sammen og pegede på mig med sin spidse pen, så jeg følte, jeg havde forsømt noget livsvigtigt.

Sidste gang jeg drejede om sådan et hjørne var i morges, hvor jeg – via en facebookgruppe for selvudgivere – stødte på begrebet ”pligtaflevering”.

Vi lader det stå et øjeblik:

Pligtaflevering

Her kan det stå og blinke, mens vi bevæger os videre i teksten.

Uhadada. Lyder det ikke som noget med en lang liste af skriftlige opgaver, som man skal have afleveret for at bestå sin uddannelse? Eller handler det mon om at tømme lommerne og aflevere sin skat til tiden?

Nej. Nej, nej, nej, slet ikke.

Det er faktisk et fænomen, der er værd at fejre.

Pligtaflevering betyder nemlig, at du har udgivet noget selv eller fået noget udgivet – eller på anden vis bragt eller andet skriftligt/grafisk/auditivt/visuelt produkt til veje, som kunne være bevaringsværdigt.

Ordet pligt har nu en helt anden klang i mine ører – er det ikke næsten noget lidt poetisk over den fine i-lyd omgivet af hårde og knap så hårde konsonanter? Kan du høre fuglesangen i det?

Aaarh. Det kan jeg måske heller ikke helt. Men det er en spændende opdagelse, at pligt kan henføre til noget, jeg opfatter som positivt.

Læs mere om pligtaflevering her: http://www.pligtaflevering.dk/

Jeg afventer i skrivende stund svar på, om jeg skal ”pligtaflevere” mine e-noveller på saxo.com eller om de flyver under radaren. Noveller som trykkes i magasiner er det op til magasinerne at pligtaflevere, har jeg erfaret ved forespørgsel og hurtigt, serviceminded svar fra Det Kongelige Bibliotek.

Svaret på det øvrige spørgsmål bringer jeg i en kommentar til dette indlæg, når den servicemindede biblioteksmedarbejders sikkert lige så servicemindede kollega har svaret.

I mellemtiden vil jeg vandre videre ad den svale labyrintsti og håbe på, jeg måske snart møder en drage, der kunne tænke sig at dele sin morgengrød med mig.

May 21, 2014 standard

Yahoo! Havde jeg forventet, at jeg ville skrive – og føle. Men i stedet er jeg så overloaded, at dagen er gået i en døs, og jeg nu sidder tilbagelænet med en kop te, mens jeg forsøger at genfinde forankringen til den virkelige verden.

Hvad er der sket?

Jeg har udgivet min første e-novelle!

(Ah, jo, nu hvor jeg skriver det, kan jeg alligevel godt mærke et lille sus af begejstring i maven).

Det har trukket ud med at få den første novelle omdannet til en e-bog, ikke mindst med en forside i det rette format og med  en korrekt opsætning af teksten. Nu ser det ud til, at det er lykkedes. I går kunne jeg trykke på ”udgiv” knappen på min Saxo Publish profil – og vupti, så var ”Elinors efterår” trådt ind i udgivelsernes verden.

Grunden til, at det har taget tid, har egentlig ikke været mange timers slid med at få det til at fungere. Men snarere få timers slid hist og pist – og derimellem længere perioder med berøringsangst.  Indtil jeg pludselig i går blev så utålmodig, at jeg tog tyren ved hornene og blev ved og ved og ved for til sidst at finde ud af, hvordan det lige er, man omdanner en illustration til et brugbart e-bogsformat. Og hvor i alverden det lille ©-tegn ”bor” i computerverdenen. For ikke at tale om, hvad der skal med i en e-bog og hvad der ikke skal, samt præcis hvordan notepadfilen skal se ud, for at det også gør sig godt som e-bog… Bagende i eftermiddagssolen og med sammenknebne øjne fandt alle brikkerne endelig deres plads.

Det er jo som at snuse til et fremmedsprog. Jeg har talt skønlitteraturens sprog fra barnsben, men har aldrig før forsøgt mig ud i layoutsk og fotoredigeringsk. Som egentlig er ganske spændende sprog, når først man har lært et begynderordforråd. Jeg er glad for, at jeg har lavet den ”helt selv” og ville ikke være erfaringerne foruden.

Rundt omkring på nettet og fra mit forfatternetværk har jeg fundet god hjælp og inspiration. Uundværlig! Ellers var jeg aldrig kommet igennem processen på egen hånd.

Den viden vil jeg beskrive i et eller flere blogindlæg inden for den kommende tid (så kan jeg også selv hente den frem igen, hvis den en overgang ligger og bliver støvet på øverste etage 😉 ).

Men i dag – i dag vil jeg bare lade ordene juble om de følelser, jeg egentlig er for træt og overvældet til at mærke: Yes! Jeg gjorde det, og endelig kan nogle af mine noveller komme ud til læserne. Der er allerede flere, der har benyttet sig af chancen for at købe sig en læseoplevelse for mindre en 20 kr. Måske har jeg det, som fuglene må have det, når de har skubbet en unge ud af reden og glæder sig over at se den flyve?

Nu skal jeg lade oplevelsen bundfælde sig lidt. Men der kan vist ikke gå mange dage, før jeg får gjort endnu et par ebogsnoveller flyveklare. Om ikke før kommer i al fald en ægte heksenovelle til Sankt Hans…

May 19, 2014 standard

Med te på kanden og udsigt til sneklædte tage gennem vinduet, satte jeg mig ned den sidste dag i januar for at gøre status over årets første måned.

Inden jeg tog en slurk te, mærkede jeg efter i min krop. Hvilken følelse havde jeg omkring den måned, der var gået?

En dyb ro helt ned i bunden af min mave og et billede af mig selv som et rummeligt kar med en solid bund fortalte mig, at følelsen var god.

Ikke bare god.

Jeg følte mig succesfuld.

Så slog det mig, at jeg egentlig ikke havde oplevet nogen succeser i traditionel forstand. Jeg havde sagt mit arbejde op, fået oprettet min egen hjemmeside, redigeret løs i min første roman uden at nå til vejs ende og havde skrevet de første blogindlæg i mit liv. Alt sammen uden at nye muligheder havde vist sig eller bragt mig nærmere en udgivelse af en novelle eller roman.

Hvorfor føltes det alligevel så godt?

Svaret meldte sig med en boblen i mit hjerte.

Det føltes godt, fordi jeg havde gjort masser af de ting, jeg elsker, og fordi jeg er på vej. Den rette vej. For mig.

I dag, på en aften i maj med vinduet på vid gab, er situationen på mange måder den samme: Jeg har endnu ingen ”medaljer” at fremvise, men jeg føler allerede, at jeg har vundet.

Succes er vel i virkeligheden, hvad vi gør det til.

Og fordi jeg har indstillet mit barometer på at opnå glæde og lade mine handlinger drives af lyst og overskud, viser målingen ”succes”.

Hvornår føler du dig succesfuld?