menu search recent posts
July 30, 2015 standard

Dagens dont:

  • Ringet til boghandler, som har bestilt bogen, om en ændring i fht. det, der oplyses på Bogportalen. Venligt menneske i den anden ende af røret og heldigvis ingen problemer med ændringen.
  • Ringet til Forlagonline ang. rettelser i min forlagsprofil og spørgsmål til udregningen af boghandlerrabat – fik venlig og hjælpsom betjening
  • Studeret min profil hos ForlagOnline, forsøgt at gennemskue hvordan den ser ud i modtagernes øjne. Forsøgt at spotte eventuelle andre fejl eller handelsvilkår, der kunne gøres mere favorable/realistiske. Fandt intet. Hvorfor ser “man” det altid først, når der sker et eller andet? Er som forfatter god til at spinde scenarier, men åbenbart ikke scenarier, der er knyttet til virkelighedens administrative fakta …
  • Lavet faktura, pakket forsendelse og sendt (lang kø om formiddagen i postbutikken? Det må være sommerferietiden, der gør det)
  • Givet feedback på spændende, vigtige og svære spørgsmål fra kollega, der befinder sig i absolut sidste fase af bogredigering inden korrektur og udgivelse. Lærerigt og sjovt!
  • Givet feedback til behandlerkollega. Prøver at huske at fortælle folk, både private og professionelle, når jeg er glad og tilfreds med den behandling, jeg har fået. Får det ikke altid gjort, men dog ofte. Mindes tit dengang, jeg skrev en mail til Gentofte Hospitals allergiafdeling og roste dem for den behandling og modtagelse jeg fik i forbindelse med udredning for astma. Fik meget glad mail retur. Tænker, at de positive tilbagemeldinger desværre ofte fylder ret lidt i forhold til de utilfredse sådanne steder som hospitaler. Ikke fordi de positive ikke er der, men fordi de negative ofte forekommer mere presserende at få afleveret … og så glemmer man måske lidt at sætte en afsender på de positive tilbagemeldinger? Tsk, tsk, “man”, huske det nu!
  • Tænkt, som andre gange, at jeg burde redigere dette indlæg for at ændre “man” til noget mere vedkommende, f.eks. “du”, “jeg” eller “vi”. Det har man lært, at man bør. Man synes bare ikke, at det giver så meget mening i dette tilfælde og nogle gange ville det dræbe et blogindlæg, hvis man skulle vente med at poste til det var gennembanket indtil det var helt mørt. Så man beslutter sig for at leve med det og håber, at læseren også kan det 🙂
  • Grublet over, om man – JEG – kan udskifte mine smileys her på bloggen? Jeg bryder mig ikke om den måde, det vises, når smileyen smiler med et blink i øjet. Tanke: Som forfatter burde jeg måske helt undlade smileys? Burde sige alt med ord? Tough job these days …
  • Vigtig opgave! Har ajourført min lagerliste og liste over kommissionsaftaler. Opdagede, hvorfor det er godt at gøre ofte og løbende … de er nogle svære fyre at holde styr på, bøgerne, når først de er reduceret til tal og helst skal stemme med det antal bøger, jeg har fået trykt!
  • Redigere roman nr. 2 – elsker den fase, hvor romanen er kommet tilstrækkeligt på afstand til, at man kan tage den frem (endnu en gang) for at nørkle med sproget, så det står endnu skarpere.
  • Dele bid af Damen i den grønne dragt på facebookprofil. Sammenblande privatliv og arbejdsliv på det groveste.
  • Poste blogindlæg. Det er ikke nok at skrive det i en kladde.
  • Dele det på facebook.
July 28, 2015 standard

 

I dag demonstrerer glimrende hvor stor forskel på dagene, der kan være:

  • Redigere roman nr. 2
  • Tjekke op på bogbestilling fra Bogportalen
  • Printe aftaler til brug ved bøger i kommission
  • Pakke bøger
  • Skifte fra cykel til bus, fordi regnen tog til netop som jeg var gået ud af døren – overvejede om det var det værd
  • Tage bussen til én boghandel, hvor den ansvarlige for kommissionsbøger var på ferie, så jeg må vende tilbage om tre uger – den tilstedeværende medarbejder komplimenterede min bogs udseende 🙂
  • Tage bussen videre til en anden boghandel, som ikke længere tager bøger i kommission på grund af dårlige erfaringer med forfattere, der smøler med at hente deres usolgte bøger, når aftalen er udløbet. De ville dog tage et kig på den på Bogportalen.
  • Drikke kaffe i center og overveje om jeg skulle have lyttet til regnens budskab om at blive hjemme. Turen kunne forekomme forgæves. Men om ikke andet er der nu to boghandlere mere, der er opmærksom på dens eksistens
  • Købe kuverter til forsendelse af bøger
  • Redigere roman nr. 2
  • Skrive forfatter-dagbogs-blogindlæg
  • Nævne i indlæg, at jeg altså også holder ferie ind i mellem 😉 Sad netop i går og tænkte på, om det virker som om jeg aldrig holder fri (længere). Få timer senere blev jeg netop spurgt om aldrig skulle holde ferie. Skrev mig bag øret at forsikre eventuelle interesserede om, at jo, det skal jeg skam! Men først i august … Om I hører fra mig imens, afhænger fuldstændig af om jeg har tid og inspiration til at lægge noget op, som kan blive postet her eller på facebook i min ferie. Muligheden for at planlægge den slags, så de automatisk sker, mens man selv foretager sig andre ting (holder friiii!) er supersmart. Men også imageforvrængende. Virker produktiv, når man ikke er det. Når man ér produktiv, kan det til gengæld ikke mærkes.
  • Nu: Vil hverken være eller virke produktiv de næste 10 timer … Godnat 🙂
July 27, 2015 standard

… findes ikke. Ikke i min verden, i al fald.

At være forfatter dækker over mange forskellige arbejdsprocesser, hvor de fleste strækker sig over længere perioder. Især som romanforfatter.

Der er idéfase. Skrivefase – når det drejer sig om en roman kan denne fase ofte tage lang tid, 6 måneder, 12 måneder eller mere. Redigeringsfase. Redigeringsfase igen. Redigeringsfase igen. Redigeringsfase igen.

😉

Nogle gange koncentrerer jeg mig om én opgave i flere dage eller uger ad gangen. Det kan være skrivefasen eller redigeringsfasen.

Det typiske billede på en arbejdsuge er nu et billede, der indeholder alle mulige forskellige opgaver. Opgaver knyttet til mine egne værker. Opgaver knyttet til mine fantastiske netværk, eksempelvis betalæsning af forfatterkollegas værk. Opgaver knyttet til at dele mine værker – salg, reklame, gratis læsning. Blogging.

Og helt andre opgaver tilknyttet min virksomhed og min passion for ord.

Dagens arbejde:

  • Lægge Mandagsdigt til Dig op på facebooksiden
  • Udvælge passager til højtlæsning af Damen i den grønne dragt i interview og korrespondere med interviewer
  • Sende mail til trykkeri
  • Lægge yndlings-mini-uddrag af Damen i den grønne dragt op på facebooksiden til en dag i nær fremtid
  • Spise frokost til lyden af baskende vindstød
  • Levere eksemplar af Damen i den grønne dragt til købers postkasse
  • Drikke kaffe ved sø i gråtoner til lyden af bølgeskvulp og føle mig rig
  • Fundere over mulige gratis-gaver til abonnenter på eventuelt kommende nyhedsbrev
  • Dvæle ved indfald til nye noveller og til “tilbygninger” på romanmanuskript nr. 3 (a work in progress)
  • Få idé om at lave en lille forfatterdagbog her på bloggen – blot som en lille, daglig opsummering af, hvad dagene går med i disse uger
  • Ringe til boghandler angående event, hvor jeg skal signere bøger
  • Researche og skrive på artikel, jeg er bestilt til at lave
  • Redigere romanmanuskript nr. 2 for ca. femte gang
  • Skrive blogindlæg efter pludseligt indfald – om noget andet end det jeg egentlig har gået og planlagt, jeg skulle skrive om
  • Føle mig lidt stolt over, hvor meget jeg har udrettet, og meget glad over, at jeg lavede denne liste, så det blev tydeligt for mig

Her lader vi billedet stå 🙂

På gensyn!

July 20, 2015 standard

 

“Mon vedkommende venter på, hvornår der sker noget?”

Sådan tænkte jeg ofte, da jeg for snart et år siden begyndte på BodyBlissbehandlinger. Jeg tænkte det, når jeg sad med en fingerspids på ét punkt i flere minutter eller holdt et stræk i ansigtet lige så lang tid.

Det er symptomatisk for vores samtid, tror jeg. At vi er lidt bange for, at der ikke sker nok. At vi andre eller vi selv skal komme til at kede os. Så vi er hele tiden på vej mod den næste oplevelse.

Og det er nemt: For vi tilbydes hele tiden nye oplevelser.

Vi lærer ikke at dvæle lidt ved oplevelserne og vores indre tilstand.

Vi lærer ikke at blive i det.

Jeg tror også, det er netop dét, der gør behandlinger som BodyBliss og Reiki så virkningsfulde. At vi tillader os at blive mere end et kort øjeblik i det, der er. At min fingerspids eller hånd lader sig hvile på ét sted af gangen, så både jeg og klienten kommer i kontakt med en bestemt energi med en særlig rummelig kvalitet.

Det skaber en rummelighed samt tid til at klienten kan få lov at mærke både energien og sig selv lige nu, lige der – og blive i det.

Selv har jeg været i handlingsmode i en længere periode. Jeg har udrettet meget. Men jeg har nok også mærket mindre. Det er gået ud over ryggen som har råbt op i ny og næ med stivhed og smerter.

Forleden på min fødselsdag genoptog jeg en længst glemt meditationsrutine. Da jeg sad der på puden og bare trak vejret, blev der plads til at mærke mig selv, mærke nuet.

Det kom bag på mig, hvor øm min lænd faktisk var. Og hvor høj min puls var i forhold til at jeg sad stille. Det var, hvor jeg var, lige dér. Og jeg ville ikke have mærket det, hvis ikke jeg havde sat mig ned for at blive lidt i nuet uden handling og nye input.

Hvor ofte husker du at blive i dig selv?

Hvordan genopretter du forbindelsen til dig selv, når den i en periode er blevet forsømt?