menu search recent posts
September 19, 2016 standard

Jeg sidder i en ventesal ved Bornholmfærgen, mens jeg skriver dette indlæg.

Kigger ned og konstaterer endnu engang, at mine sorte strømper skaber en stærk kontrast til mine lyse bukser og støvet blå sko.

Well. Sådan kan det gå, når man skifter bukser i sidste øjeblik, inden man går ud af døren …

 

Så afslappet har jeg ikke haft det de øvrige 36 år af mit liv. Da kunne forkert farve strømper i forhold til sko og bukser virkelig blive dagens fokuspunkt – det, jeg ikke kunne vende opmærksomheden bort fra. Hvordan måtte det ikke se ud i andres øjne? Hvad ville de ikke tænke?

Nu er jeg egentlig bare ligeglad. Hvis andre bruger energi på mine sorte strømper, må de gerne det. Jeg gider ikke.

Det er det der med det lille, men effektive ord “Pyt”. Det kan være en befrielse at sige.

Hvis man bruger det tilstrækkelig ofte, bliver det åbenbart til sidst overflødigt.

 

Jeg lukker mit hæfte, sætter hætten på pennen og får øje på en dame overfor mig ved den modsatte væg i ventesalen. Hun trækker hastigt blikket til sig, men jeg når at se, at hendes blik går i en direkte linje til et sted omkring mine fødder.

Pyt!

Jeg sender hende et smil og får et retur.

September 16, 2016 standard

 

I går morges blev jeg guidet igennem et blidt og effektivt yogaprogram. Da jeg lå med ryggen bøjet rundt og armene nærmest viklet ind i hinanden, mærkede jeg, hvor skønt det var at fornemme fleksibiliteten i min krop. Den var måske ikke ligefrem smidig – men den var villig til at rykke sig.
Og det er mere, end man har kunnet sige om den hidtil.
Min krop har ofte overrasket med en ny smidighed. Men kun for en kortvarig periode.
Så røg den tilbage i de gamle spændinger.
Denne nye følelse af åbenhed for forandring gav mig en pludselig indsigt. Måske har jeg holdt fast i mine spændinger, fordi det skræmmer mig at blotlægge det enorme potentiale, som ligger gemt under spændingerne. Og som ville slippe fri, hvis min krop bliver fri (-ere).
Jeg har allerede foretaget adskillige kvantespring i min personlige udvikling – og er ærlig talt målløs over, hvor meget friere, lettere og ”mere mig”, jeg har formået at blive. Jeg vidste ikke, at livet kunne være så fantastisk! Og let.
Og nu skal jeg se i øjnene, at det bliver endnu vildere. Jeg har altid følt mig relativt ressourcefuld, men jeg tror kun, jeg har kendt toppen af isbjerget. Nu er jeg klar til at dykke endnu dybere ned og bevæge mig bredere ud og behøver ikke de gamle låse i form af spændinger.
Farvel, stive krop, og hej til en endnu mere flowfyldt tilværelse.

Sådan er det også for dig. For os alle. Vi har så meget potentiale gemt i os, også når vi ikke kan få øje på det.
Prøv bare en enkelt dag at registrere i løbet af dagen, alt hvad du er, har, kan og formår. Og hvad du allerede har formået i dit smukke liv.