menu search recent posts
August 31, 2018 standard

Bliver du også grebet af de mange muligheder inden for fysisk og mental sundhed? Bliver du ind i mellem så ambitiøs, at du prøver at nå det hele?

Så har du det som jeg.

Når jeg får fokus på indre og ydre sundhed, sker der som regel det, at jeg vil det hele på en gang.

Jeg vil gerne både styrke mine muskler, få en bedre kondi, smidiggøre samtlige muskler i min krop med 15 forskellige yogaøvelser og blive bedre til dans. Jeg vil spise sundt og jeg vil helst både meditere dagligt, lave taknemmelighedsøvelser og visualiseringer. Jeg vil naturligvis også pleje min hud med cremer, peelinger, tørbørstning og sunde olier.

Pust.

Hvad tror du, der sker?

Korrekt. Jeg går død nærmest før jeg er kommet i gang. Eller også kommer jeg i gang, men mister gejsten før jeg opnår resultater.

Kender du det?

Hvis du gør, vil jeg råde dig til at prøve at skære ambitionerne ned.

Det, jeg gør, er at prøve at udvælge bare én yogaøvelse, som jeg vil lave 3-4 gange om ugen. Og bare én anden motionsform. Jeg sætter også kun én dag om ugen af til kostændring, hvis det er det, jeg er blevet hooket på.

Det hele er meget nemmere og sjovere, når du giver sig selv muligheden for at få succes med det, du gør.

Og det får du ikke, hvis du bider over mere end du kan tygge. Kun nederlag. Og måske en endnu stærkere følelse af, at der er noget “galt” med dig – og dermed en endnu stærkere følelse af, at du bør kaste dig ud i alle mulige ændringer, så du kan rette op på det. Det bliver en ond cirkel.

Vi får så mange tilbud væltende ind ad brevsprækker, mail”sprækker” og via sociale medier. Hele tiden!

Vi bliver nødt til at opøve vores egen evne til at prioritere og holde fokus. Og her er en vigtig pointe: Prioritering handler ikke om, at du kan effektivisere dig frem til, at du får tid til ALT det, du godt kunne tænke dig. Hvis du er som de fleste, vil du nemlig gerne det hele.

Prioritering handler om at indse, hvad du ikke vil undvære og hvad du har behov for. Og indse, at der vil være “vil-gerne”-aktiviteter, som du må skære fra. Det er dit udgangspunkt. Det er dét, der skal være plads til i dit liv, først og fremmest.

Nogle gange kan det være nemmere, hvis du bare fokuserer på nuet. Tillad dig selv at tænke, at det du skærer fra, kun skæres fra lige nu, lige for øjeblikket. Der er ingen der siger, at du ikke må hente det ind igen senere.

På samme måde med dine behov. Forsøg ikke at regne ud på et overordnet plan, der rækker år ud i tiden, hvad du har behov for af motion og sunde vaner.

Spørg i stedet dig selv: “Hvad har jeg behov for lige nu?”

Måske er en god kondi vigtigere end muskuløse overarme? Måske kalder balance- og smidighedsøvelser mere på dig end pulstræning? Vælg det, du har mest behov for og lyst til – det som føles som om det vil nære dig dybest. Og lev med, at du ikke opnår det hele på en gang – den der yogasmidige, tonede modelkrop som både kan gå i spagat, danse en forførende salsa OG gennemføre en marathon.

Og lad den ene ting være dit pejlemærke for den kommende tid. Du kan altid revidere om nogle måneder.

standard

 

Hvad skal dit bogomslag indeholde? Hvilke tanker er gode at gøre sig?

 

Forside

Det vigtigste for forsiden er illustrationen og hvis du ikke selv er en mester ud i layout kan jeg kun anbefale at få professionelle til at lave den for dig. Det væsentligste råd fra boghandlere, som jeg har hørt, er at der ikke må foregå for meget på forsiden. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at det, der er på forsiden, symboliserer eller viser noget af det væsentligste i din roman. Forsiden er en slags billedlig bagsidetekst, som skal give læseren appetit på bogen men også en umiddelbar idé om, hvilken type bog og historie, det er. Både billed, farver og skrifttype skal matche historien og genren. Og selvfølgelig skal der være sammenhæng til bogryg og bagside.

 

Bogryg

Bogryggen indeholder forfatternavn og titel. Dette for at bogen er genkendelig, når den står i en reol blandt andre bøger.

 

Bagsiden

Bagsiden indeholder ligeledes enkel og fængende illustration – men som regel mere nedtonet i sit udtryk, så den blot danner baggrund for bagsidetekst og sammen med forside og bogryg danner en sammenhængende ramme om bogen.

Oftest er der en bagsidetekst, der søger at vække læserens appetit gennem beskrivelse og eventuelt uddrag fra romanen. Den skal give læseren indtryk af genre, plot og stil.

Isbn-nummer skal sættes på bagsiden både som stregkode og som tal. Min erfaring er, at trykkeriet kan gøre dette.

Din bog skal have et isbn-nummer, hvis den skal sælges. Hvis du blot får trykt nogle enkelte eksemplarer til eget brug og til bortforæring til familier og venner, kan du undlade isbn-nummer, men ellers er det et must.

Hvordan får du et isbn-nummer? Det kan du læse om her: www.isbn.dk

Derudover kan du påtrykke gode anmeldelser – anmeldelser af nærværende roman, hvis du laver et genoptryk, eller anmeldelser af andre af forfatterens værker. Husk kildehenvisning!

 

  • Tip – gå på eventyr hos boghandlerne. Først læg mærke til, hvilke forsider, der giver dig lyst til at tage bogen op, læse bagsideteksten og bladre i bogen. Læg også mærke til, hvad der står på forsiden og hvilken skrifttype, der er brugt. Hvordan er teksten sat op? Farver? Illustrationer? Hvilke oplysninger fremgår af omslaget? Dernæst undersøg hvilke indtryk de forskellige bøger giver dig og læs bagsidetekst og nogle af siderne i bogen for at se, om indholdet svarer til dine forventninger. Hvilke bøger minder om din roman? Hvilke typer illustrationer kunne du forestille dig ville fungere for din roman? Jeg vil stadig råde til, at du benytter dig af professionel hjælp til at lave omslaget. Men du kan vinde tid og måske spare penge ved selv at have gjort dig nogle forestillinger så din grafiker eller illustrator ikke starter ud på bar bund.

 

Få dit omslag testet

Test, test, test. Dig bog kan ikke testes for meget. Ligesom du bør få testlæsere til dit indhold, bør du også teste dit bogomslag på andre. Brug testlæserne, eventuelle forfattergrupper, venner og bekendt og for eksempel de sociale medier:

På facebook findes en gruppe, hvor du kan lægge dit udkast til forside/omslag op og få feedback fra grafiske designere. Du finder den her: Test dit Bogomslag – NewBookDesign

 

God fornøjelse med din bogs skabelsesproces. Du finder en oversigt over, hvad din roman skal indeholde i dette indlæg, hvorfra der er links til andre dele af processen.

 

standard

 

Hvad skal med i din roman?

Din trykte roman såvel som din e-bog skal indeholde nogle bestemte oplysninger i kolofonen og derudover er der visse oplysninger, som du bør medtage for din egen skyld.

 

En trykt roman indeholder altid:

Omslag med forside, bogryg og bagside

Titelblad

Kolofon

Selve romanen

 

En roman i e-bogsform indeholder altid:

Forside

Kolofon

Selve romanen

 

Derudover kan du overveje, om det giver mening for din roman at have nogle af disse elementer med:

Forord – nogle forfattere bruger det til at indlede romanen med et udpluk fra en senere del af historien, eller bruger forord og efterord som en slags indramning om historien. Placeres naturligvis foran i bogen lige inden selve romanen.

Efterord – se forord. Placeres bag i bogen, lige efter romanen.

Takkeord – Hvem har hjulpet dig med at skabe dette værk? Hvem har bidraget med viden, feedback, opbakning o.l.? Er der nogen, du har lyst til at takke?

Værkliste – eventuelt en oversigt over øvrige værker af samme forfatter, så interesserede læsere nemt kan  finde dine øvrige bøger

Ordliste – hvis din roman indeholder en del ord fra fremmedsprog, som din læser ikke kan forventes at kende, så kan det være en god idé at lave en liste med oversættelser og forklaringer på en af din bogs første eller sidste sider.

Litteraturliste – det er oftest fagbøger, der har en litteraturliste med henvisninger til, hvilke kilder forfatteren har trukket på. Det kan dog også være relevant for romaner, eksempelvis historiske romaner, der bygger på viden fra fagbøger, artikelarkiver o.l. Det kan også være relevant, hvis din roman omhandler et specifikt emne, som du gerne vil give forslag til videre – faglig – læsning om.

 

 

 

standard

Titelblad

Titelbladet indeholder blot titlen på værket og forfatterens navn, samt eventuelt i bunden af siden forlagets navn.

Titelbladet er den første side med tekst i bogblokken. Der kan være blanke sider før denne eller den kan komme lige efter forsiden. Det afhænger af din opsætning, din bogs længde og hvor mange blanke sider, du har med.

 

Kolofon:

titel

forfatternavn

årstal

copyright

forlag

trykkeri

udgave

oplag

omslagsillustrator

hjemmeside

hvis den er oversat, så fra hvilket sprog og af hvem

copyrighttekst

 

Gå på biblioteket og hiv en masse romaner ned fra hylderne. Tjek deres titelblad og undersøg deres kolofon. Hvilke oplysninger har de med? Er der nogle, du synes kunne være nyttige udover ovennævnte? Hvad synes du selv er relevant at få af oplysninger? Der er selvfølgelig nogle ting, du skal have med, men resten er op til dig selv.

standard

Har du nogensinde overvejet, at når du føler, at du mangler noget – så drejer det sig måske i virkeligheden om, at du har for meget?

For meget fyld. Som fx:

  • For meget arbejde
  • For meget du VIL nå
  • For meget du ikke vil gå glip af
  • For mange regler (fx. for hvordan man bør være, gøre, se ud)
  • For meget kontrol

Det er ofte sådan, at når vi føler, vi mangler fx. glæde eller ro eller selvværd, så forsøger vi at opnå det ved at tilføje mere af et eller andet. Det kan være, vi tænker, at vi skal tilføje en kæreste til vores liv for at være mere glade. Eller vi tilføjer en øget indsats på rengøringsfronten for at fjerne alle forstyrrelser i det ydre, så vi kan få ro i det indre. Eller vi køber de ting, andre har, ser de film, alle går og snakker om og skaber det liv, flertallet lever, med fuldtidsarbejde, børn, hus, bil og en masse ting for at føle vi er med i gruppen og vores udseende eller selskab er noget værd.

Men i mange tilfælde kan det, der fylder os op på det indre plan, ikke kan opnås på denne måde. For jo mere, du fylder på af alt muligt, jo mindre plads bliver der til dét.

Der bliver nemlig mindre plads på din harddisk til at vende blikket indad og mærke efter, hvad der egentlig har værdi for dig.

Der bliver mindre plads på harddisken til at reflektere over – og dermed både lære af og gen-nyde – de oplevelser, du faktisk allerede har masser af.

Der bliver mindre tid til at gøre disse ting.

Og der bliver mindre tid til at mærke glæden, når den er der. Til at udfolde roen, når den indfinder sig. Til at lære glæden og roen at kende og vide, hvad der skaber mere af den.

Jo mere tid, du bruger på at halse efter noget, jo hurtigere siver tiden ud mellem dine fingre.

Jo mere tid, du bruger på at være i det, der nu engang er, jo mere langstrakt bliver tiden og du vil slet ikke kunne forstå, at du har manglet den

Den bedste metode til at skrælle det fra, der er for meget, jeg nogensinde har oplevet, er meditation. Af den helt enkle slags. Hvor man ikke bruger den i et forsøg på at opnå noget bestemt, men bare til at være med det, der er. Med den har jeg oplevet, hvor rigt hvert minut kunne blive og hvor utrolig meget mere energi, jeg fik, til alt det, der virkelig var vigtigt.

Jeg synes, den fortjener et fremstød, og derfor har jeg lavet en lille guide til dig, der gerne vil i gang med at meditere.

I guiden hører du om mine erfaringer med meditation og hvor stor en ændring, det har gjort for mig. Du får beskrevet, hvordan du gør. Og du får min opskrift til at komme godt i gang på en gradvis, og dermed bæredygtig, måde. Du får en trin-for-trin-guide til at komme godt i gang med de første 21 dage og gode råd til at blive ved. Dit daglige tidsforbrug vil være minimum tre minutter om dagen og maksimum ti minutter. Så det skulle være til at overkomme.

Og så får du samtidig en introduktion til de små skridts metode samt til mindfulness.

Du finder miniguiden her.

standard

 

Jeg elsker flow.

Den der følelse af, at alt glider og de indsigter, den handlekraft og den viden og øvrige ressourcer, du har brug for, dukker op præcis, når du har brug for dem. Følelsen af at turde lade inspirationen komme når den vil – fordi jeg har tillid til at timingen vil være i top og ressourcerne til at handle på inspirationen vil følge med.

Sindets tilstand hænger sammen med dets bolig, kroppens. Du kan sagtens opleve flow, selvom din krop er stagneret. Men med tiden vil det alligevel mindske dit flow, hvis du ikke tager dig af din krop.

For øjeblikket nyder jeg at være ”vendt hjem” efter en lang periode med primært mentalt flow.

Jeg er kommet i gang med yoga igen på et plan, jeg kan overskue, og jeg kan mærke hvordan flowet bobler friere og mere helhedsorienteret, når min krop også åbner op.

Det er så skønt og der er kun ét ord, der virkelig er rammende: Harmoni. Alt er i harmoni.

Det betyder ikke, at jeg lever et problem- og dramafrit liv. Men jeg kan rumme det og kan samtidig bevæge mig videre alligevel. Videre med livets flow.

Jeg får også langt mere ud af de kropsbehandlinger, jeg jævnligt får, når jeg selv er en aktiv medspiller ved at dyrke sjov og nærende bevægelse. De gode og frigørende effekter, behandlingerne har, giver jeg bedre plads til i min krop så de varer længere og konsolideres i mine celler.

standard

 

På nær det, der føles godt for dig.

Det eneste rette tidspunkt er altid nu og det eneste rette sted er altid inden i dig.

 

Du har mulighed for at købe en lækker lejlighed, som er mindre end den, du har, og dermed spare en del penge, som kunne give dig råd til at mere tid i hverdagen til dig selv og dine nærmeste. Men hvis du skal flytte til noget mindre, er det nu, du skal slå til, for muligheder som denne hænger ikke på træerne. På den anden side skal du så give afkald på din nuværende lejlighed, som er mere rummelig, hvilket også er en dejlig luksus. Og måske kommer du til at savne al den plads, du har, hvis du flytter?

Nu sidder du og vender og drejer dit kaffekrus mellem hænderne, mens du forsøger at afveje chancen for, at lykken findes i en mindre lejlighed og med flere penge mellem hænderne op mod risikoen for, at du vil savne udfoldelsesmuligheder med mindre plads … Hvad er den rigtige beslutning? Du mærker indad og du mærker udad og det er bare så svært at fornemme, om det er nu, du skal slå til eller ikke.

Når vi er helt små børn er det væsentligt for vores overlevelse, at vi aflæser vores omgivelser og mærker, hvad der skal til for, at de kan understøtte vores tryghed og overlevelse.

En del af os oplever desuden gennem ungdoms- og voksenlivet perioder, hvor vi er nødt til at have antenner foldet langt ud.

Når du har oplevet dette, kan det være blevet til en vane, og det er væsentligt at forholde dig til, hvis du samtidig har en god fornemmelse for sammenhænge og helheder. For hvornår er det ”den manglende brik” eller ”den rette timing”, du får fat i, og hvornår er du i virkeligheden i gang med at placere svaret udenfor dig selv, et sted hvor du skal aflæse vind, vejr og omgivelser for at gøre det ”rigtige” på det ”rette” tidspunkt.

Da jeg skulle udgive ”Damen i den grønne dragt” var jeg ved at få grå hår af spekulationer over, om det nu var et forkert tidspunkt, og forsøgsvise fornemmelser af, om en udskydelse af udgivelsen ville være mere ”rigtig”.

Når vi tænker i disse baner, er vi i gang med at prøve at regne ud frem for at være med det, der er. At regne ud bliver ofte fremstillet som noget med at bruge hovedet og ikke følelserne, men det kan faktisk føles, som om du er i gang med at mærke efter. Hvis du har for vane at stikke følehornene ud i omgivelserne, når noget er vigtigt, og mærke efter din følelsesmæssige respons på dette.

Her kan det være en hjælp til at mærke indad i stedet for udad, at huske på, at der eksisterer ikke sådan noget som et rigtigt tidspunkt eller et rigtigt svar. Der findes blot valg. Du vælger at foretage en handling og så bliver tingene sådan. Eller også vælger du ikke at handle, og omstændighederne bliver derefter.

Når du forsøger at ramme ”rigtigt”, giver du i virkeligheden ofte stemme til din frygt for at ramme ”forkert”. Og frygt er ikke konstruktivt at handle efter (medmindre man er i decideret livsfare).

I stedet er det mere hensigtsmæssigt at spørge dig selv:

Hvordan vil jeg have det med at købe frakken nu? Hvordan vil jeg have det med at vente? Og hvis jeg stadig er i tvivl: Hvordan vil jeg have det med at give mig selv lidt tid til at overveje nærmere? Hvad føles godt? Hvad føles mest sandt?

Eller: Hvis jeg har tillid til, at alt falder ud til det bedste, hvad ville jeg så vælge?

Giv altid dig selv tid til at lande overvejelserne.

For i sidste ende foretager du et valg, som hverken er rigtigt eller forkert, men som vil have konsekvenser. Og konsekvenserne kan du sagtens bære, hvis du ved, at de er konsekvenser af en beslutning, som du gav dig selv tid og plads til at mærke ind i og vælge ud fra, hvad der føltes som den bedste beslutning for dig.

standard

Jeg har efterhånden set en del forskellige talentprogrammer og lignende reality shows. Det har hver gang slået mig, hvor uendelig pænt deltagerne tager imod kritik og imod at blive kåret som tabere. Også hård kritik. Som regel udtaler de, at kritikken er berettiget og at de helt sikkert vil tage det med sig og lære af det. Samt at de andre deltagere jo er så utrolig talentfulde og fortjener at gå videre.

Jeg sidder hver gang med runde øjne og forstår ikke helt, hvordan de alle er i stand til at svare så tilsyneladende konstruktivt og i stand til at se berettigelse i enhver kritik.

Mest af alt er jeg lidt skeptisk, især fordi kritikken ofte er udtryk for noget, der er en smagssag og dermed ikke nødvendigvis er berettiget, bare fordi den er kritisk.

Der er også det omvendte scenarie. Dem, der bliver udstillet til grin og foragt. Dem, som bliver filmet i X-factorboksen efter at være blevet afvist pænt, kontant eller brutalt af dommerne. Dem, der udtrykker deres sårede og vrede følelser. Jep, de gør det ikke altid hensigtsmæssigt. Men i det mindste er de tro mod deres egne følelser af nederlagets smerte fremfor at have travlt med at holde facaden pæn og ikke “tabe ansigt”.

Hvorfor må vi ikke tabe ansigt?

Måske fordi et ansigt, der kan tabes, ikke er et ansigt men en maske.

Hvorfor skal vi nødvendigvis fremstå som om vi har verdens bredeste skuldre og kan tage imod ethvert slag med løftet hage?

Det skal vi ikke.

Hvorfor er en kritisk tilgang berettiget i sig selv i modsætning til en åben og modtagelig tilgang?

Det er den heller ikke. Det behøver den ikke være.

Vi har lov at være uenige i andres kritik, uanset hvilken position, erfaring eller kompetencer, de har. Vi har lov at føle os sårede, når vi mødes med kritik. Vi har lov at være mennesker.

Og vi har lov at stå ved det, vi skaber. Altid.

Nogle gange betyder det, at vi ikke skal tage kritik til os, fordi det vil betyde, at vi er illoyale overfor os selv.

Hvis vi tillader os selv at sortere i kritikken og at være menneskelige i processen, vil vi langt bedre kunne rumme den kritik, som vi faktisk kan bruge konstruktivt. Som vi kan komme videre med.

standard

Ind i mellem bliver jeg forbløffet over, at et tema, jeg har arbejdet med flere gange i mit liv dukker op igen. Altid på et nyt niveau og i en lidt ny form. Men alligevel.

Endnu mere overrasket bliver jeg dog, når jeg ser tilbage over mit liv og ser på, hvornår jeg startede healingen af mit selvværd. Og hvor længe, der gik før jeg for alvor fik “hul igennem”. Hvis jeg havde tænkt over det dengang, ved jeg ikke, hvad jeg havde følt. Heldigvis er jeg temmelig vedholdende og god til at følge min fornemmelse af, hvilken vej, jeg skal gå og hvad de næste skridt er.

Så det er egentlig “bare” det, jeg har gjort.

Men jeg ved, at vi ikke alle fungerer på samme måde og at mange nok forsøger at skue mere frem i tiden, end jeg har gjort. Og dermed kan de nemmere blive utålmodige og forvente en hurtig effekt af det, de gør. Eller de kan give op.

Derfor har jeg lyst til at skrive: Giv ikke op. Ting tager tid. Og nogle udfordringer har mange lag.

Når du begynder på bekræftelser, eksempelvis, så fortvivl ikke, hvis de ikke har “virket” efter en uge eller en måned. Forsøg hellere at udøve dem med en rar og kærlig en følelse nu og her fremfor at skue ud i fremtiden efter et endegyldigt resultat.

Du er på vej. Alt er godt.

August 29, 2018 standard

Dagens terapi eller Jeg havde aldrig troet, jeg skulle blive flaskesamler.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg hygger mig med at samle skrald. Jeg er god til at fokusere men også god til at få mange idéer og ryge ud af alskens tangenter.

Fokus er rart for mig og det at gå rundt på stranden – især på stensætningerne/molerne – og holde udkig efter plastik mv. hjælper mig i den grad til at zoome ind og bruge både min evne til koncentration og til at have blik for detaljerne.
Ydermere tvinger det mig til at sætte tempoet ned og være nærværende ❤

I tirsdags fandt jeg så mange dåser/flasker, at jeg endte med at pille dem fra og indløse panten. I dag var det færre, men jeg tog dem med hjem alligevel. Jeg kunne selvfølgelig give panten til velgørenhed, men de ryger altså i min spareskål til ferier.
I dag passerede jeg kun én person. En turistlignende skabning, som gjorde sit bedste for ikke at se mig.
Begge dage fik jeg fyldt en hel bærepose på en kort distance … Jeg poster blandt andet dette, fordi jeg ved der kan være andre som mig, der skal samle lidt mod til at komme ud af starthullerne og bringe sig selv i en situation, hvor man tiltrækker opmærksomhed.