Jeg vil ryste mig fri Jeg vil sælge en maske En maske af én der er tilpasningsdygtig Jeg vil sælge den billigt Jeg vil danse hele vejen til banken når jeg skal tage lån for at bestikke nogen til at være dens arvtagende aftager, masken Jeg vil læse dette og lade boblerne springe i et uformeligt, uklædeligt, uknækkeligt grin
——-
Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.
‘Damen i den grønne dragt’ har fødselsdag 1. juni.
Det har jeg besluttet at fejre med et sjældent tilbud. Du kan frem til 1. juni købe romanen for bare 50 kr. (plus porto) igennem mig – så længe lager haves.
Du bestiller gennem marlena@skrivetid.dk
Her er et par omtaler. Den første fra en læsers opslag på Facebook og den anden en anmeldelse på Instagram af @bogsamleren
Kom Lad mig plukke dine ribben De vokser alt for tæt
Lad mig tørre voksen af dine øregange At der kan komme luft ind
Lad mig binde en snor i dig Så du kan lade dig flyve
Du siger, livet skal være let
Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.
Fortiden er ti fugle der har slået sig ned på mine skuldre kløerne sat i
De bærer mig ud over de uendelige vidder af blygråt hav der var engang ryster min krop som en kludedukke
Dykker ned Suser op i sidste øjeblik Dykker ned Suser op
Fremtiden ligger bag en låst dør De kan hakke alt de vil på stålet Jeg beder dem flyve mig til en bjergtinde som det mindste de kan gøre
Anja Duna
Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.
Jeg har brudt forsøget med ikke at tjekke (og reagere på) sociale medier.
Kan ikke huske, om jeg nævnte det i sin tid, men min intention var oprindeligt at holde det i en måned.
Det var inspireret af mit eget længe nærede ønske og Cal Newports opfordring til at prøve det for at se, om der var noget som helst, der trak én tilbage til Facebook, Twitter, you name it. Hvis ikke, så droppe det.
Jeg har hele tiden vidst, at konklusionen ikke ville blive at droppe Facebook og Instagram. Begge steder har jeg opbygget et dejligt og spændende netværk og jeg bruger det desuden til at fortælle, hvad der sker i mit forfatterskab.
Min tanke har været at tage en måneds fuld chill, og derpå gå over til at tjekke ind engang om ugen, eller noget i den stil.
Og det er der, jeg er nu.
Jeg kan lide at dele blandt andet min rejse ind i et liv med endnu større overskud og bæredygtighed på de sociale medier og må derfor også forvente en respons. (Som jeg værdsætter.)
Derfor skaber det mest ro i mit sind, hvis jeg ved, at jeg på fastlagte tidspunkter logger ind og kan svare samt følge med i, hvordan det går i mit netværk.
Det er desuden tydeligt, at der ikke skal meget til, før hjernen er tilbage i dit gamle spor med nysgerrigt at logge på i tide og utide. Uden noget egentligt ærinde.
Mit tilbagefald har været lærerigt og har bestyrket mig i min fornemmelse af, at jeg skal bruge medierne på en helt anden måde end hidtil.
Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.
Jeg har lyst til at vise nogle af de små gør-det-selv-projekter, jeg finder på i ny og næ. Mest for at vise, hvordan materialer og ting nemt kan genanvendes uden at man behøver tage det store håndarbejdskørekort først eller have en engels tålmodighed.
Til gengæld skal man helst kunne tilsætte lidt opfindsomhed og lyst til at prøve sig frem – og vægte det praktiske formål, komfort og bæredygtighed over muligheden for at dupere andre med perfektion og ydre. Man vælger jo selv, hvornår det er vigtigt. For mig giver det mening at praktiske ting og bekvemmeligheder til mit hjem først og fremmest skal fungere for mig, snarere end vurderes af andre. Lige så vigtigt: Det er sjovt at få det klaret hurtigt, når først løsningen har meldt sig. Så gider jeg ikke bruge oceaner af tid på at føre ideen ud i livet.
Økonomisering med klodens ressourcer gør mig altid glad. Ikke kun pga. hensynet til miljøet, men også fordi det indebærer en påskønnelse og omtanke for den store sammenhæng, vi er en del af, og jeg oplever, det er godt for os som mennesker at huske denne samhørighed. Vi er en del af naturen.
1.
Det har længe irriteret mig, at vandflasker nemt havner i vandret position – eller endda på hovedet! – nede i min rygsæk. Bedre bliver det ikke af, at det ikke er lykkedes mig at finde en vandflaske, som både holder helt tæt og hvor toppen kan skrues af, så en opvaskebørste kan komme ned i den.
Jeg har snakket om at min næste rygsæk skulle være med flaskeholdere og jeg har også overvejet at købe andre flasker igen-igen. Nu har jeg sat to løsninger i værk, som skal afprøves over den næste tid. Og jeg behøver hverken drømme om ny taske eller anderledes vandflasker.
Den ene løsning er to stropper syet ind i hjørnet af min taske, så de holder vandflasken på plads. Den anden er en flaskeholder af stof (nærmere betegnet ærmet fra en iturevet bluse), som kan fastgøres i tasken med trykknapper og dermed holde flasken i rette position.
Jeg håber, de kan ses på billederne. Mit kameras linse er desværre smadret, så kvaliteten er lidt tåget.
2.
Tja, det er egentlig bare nogle puder jeg har syet ind i betræk. Jeg blev bare så glad, fordi jeg i foråret ikke alene fik en seng foræret, men dermed også fik muligheden for at lave nogle gode puder.
Jeg havde to foldemadrasser på min daværende sovesofa i et forsøg på at gøre den nogenlunde værd at sove på. Og en tudsegammel, slatten hovedpude. Da sengen så blev udskiftet, viste hynderne fra de to foldemadrasser sig at være glimrende hovedpuder, når de blev lagt dobbelt ☺
Jeg har selvfølgelig brugt betrækket fra foldemadrasserne til at lave pudebetræk. Som du kan se, er hovedpuden løseligt rimpet sammen. Jeg ser hvordan det holder – der skal jo almindelig, vaskbar pudebetræk uden på. Den kan altid få flere sting eller et par trykknapper.
Den anden er blot riet i hånden, mens jeg glædede mig over at få en rygstøtte, der også kan bruges som siddepude på altanen (der bliver flere af dem).
Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.
Hvis du er på nogle af de sociale medier med samme hyppighed som en typisk bruger, så svarer det vel nærmest til at have gæster igen og igen i løbet af dagen.
Igen og igen og igen.
Luk døren op 40 gange om dagen
Hver gang du logger på – eller tjekker en notifikation derfra – lukker du andre mennesker ind i dit indre. Udefrakommende input. Noget du, om end måske kun flygtigt, forholder dig til.
Hvad går det ud på? Hvad synes du om det? (Eller ved likes – hvad synes de om dig?) Og skal du reagere? I givet fald hvordan?
Denne tankeproces er uundgåelig, også selvom du knap er bevidst om den.
Den optager forbløffende meget energi. Sikkert nogenlunde, som hvis du modtog mindst 40 drop-in-besøg om dagen med gæster, der lige skulle kommentere noget hos dig, vise dig deres nye bil, deres trøje, deres måltid, deres whatever. Og bede om din mening eller opbakning.
Jeg bliver udmattet bare af at skrive det.
Fra ro og fokus til afbrudt pause
I løbet af mit SoMe-stop har jeg mærket en vidunderlig ro og et væsentligt større overskud. Jeg har stadig haft behov for at koble af. Det har jeg gjort i længere tidsrum med en god bog i hånden eller en forfriskende gåtur.
Jeg kan dog sagtens mærke at trangen til at logge på for at tjekke dette og hint, er der i ny og næ.
Ikke så voldsomt som Cal Newport blandt andet er inde på i sit afsnit om “The principle of least resistance”, men det skyldes nok at jeg virkelig var KLAR til en pause. Og at det var i begyndelsen.
Nu har jeg nemlig brudt pausen den sidste uges tid.
Meget lidt, men ikke desto mindre.
The principle of least resistance
Og det handler ikke kun om, at de sociale medier trækker i mig. Det handler egentlig mere om, at min hjerne til tider søger distraktioner. Det er velsignet nemt at aflede sig selv frem for at forpligte sig til en times fordybelse. Det er the principle of least resistance. At vi mennesker gør noget, bare fordi det er det nemmeste, snarere end at det er det bedste eller det, vi helst vil. De sociale medier er skruet sammen så de gør det utrolig nemt at vælge distraktion gennem dem. De tilbyder netværk og en følelse af at være connected, være med. De tilbyder øjeblikkelig belønning i form af “synes godt om” og anden anerkendelse af vores tilstedeværelse og værdi.
Jeg har da også tjekket min telefon en del gange, selvom jeg ikke har logget på SoMe.
Så har jeg i stedet – ret unødvendigt – tjekket min mail, min Coop-app, min arbejdsapp, min betalingsserviceapp … Jeg griner højt ved tanken om sidstnævnte, for den er da ved Gud højst relevant at tjekke én gang om måneden!
Men det er, som nævnt, en almen tendens. Det er nemt for vores hjerne at vælge distraktionen, hvorimod vi efter et årti med sociale medier har sværere ved at vende tilbage til en tilstand af fokus.
Fordi jeg nu er røget tilbage – en smule – på de sociale medier, har min plan ændret sig, som jeg kommer ind på i næste indlæg om emnet.
