Om lys

Jeg skal ikke

være noget

for andre

Jeg skal være det stærkeste lys

jeg kan

for lyset i sig selv

God levelyst 🌱

Marlena

Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

Tilmeld nyhedsbrev

* påkrævet

Skrivetid vil bruge de informationer, du indtaster her til at sende dig nyhedsbreve og intet andet. Sæt flueben i boksen for at modtage emails fra skrivetid.dk.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Dine informationer vil blive delt med mail-programmet MailChimp, så længe du er skrevet op til nyhedsbrevet. Ved at skrive dig på nyhedsbrevslisten godkender du ovenstående.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.

Undskyld, jeg klatter

Kender du det der med at have flotte planer men en virkelighed, der skrider?

Den sidste lille uge har jeg kigget ind i mit køleskab og er blevet mindet om de der ingredienser til lækre pizzasnegle, som jeg købte, fordi SÅ skulle det nok blive til noget. Pizzasneglene skulle fungere som madpakke, jeg nemt kan hive ud af fryseren samme morgen og medbringe på vagt.

Men.

Bortset fra at jeg ikke har kunnet finde tid til at lave dem, så har jeg faktisk heller ikke plads i fryseren. Et dejligt luksusproblem 🌱 De ting, fryseren er fyldt med, løser bare ikke madpakkesituationen.

Madspild vil jeg gå langt for at undgå. Jeg er vokset op med, at man selvfølgelig spiser resterne. Alligevel har jeg de seneste år fået ekstra fokus på at få brugt alt i stedet for at lade lækkersulten råde. Det er meningsfuldt at bruge med omtanke, hvad kloden giver os, og det er besparende i overraskende grad. Heldigvis elsker jeg jo at blive sat i situationer, hvor jeg må være kreativ og selv finde på en løsning.

Der var æbler – de lækre overflodsbebudere fra min veninde – courgette og fetaost, som helst skulle i spil snart.

Det blev til to forskellige slags ”klatter”:

Originale æbleskiver og klatkager med courgette og fetaost.

Originale æbleskiver

De originale æbleskiver så jeg i et program på DR, hvor Bonderøven udforskede æblernes rolle i dansk historie og kultur. For en æblefan var det et livsbekræftende program.

Æbleskiverne lavede jeg ganske enkelt af æbleringe, der naturligvis var udkernede, og som blev dyppet i pandekagedej, inden de blev stegt på panden. Kan man lide bagte æbler og pandekager, kan jeg kun anbefale at man prøver denne nemme variant af en sød snack. Jeg rørte stødt kardemomme i dejen (kanel ville naturligvis også have været et hit). Desuden havde jeg hverken mælk eller øl i huset, men jeg havde en kakaomælk, jeg gerne ville have brugt. Til gengæld undlod jeg at komme sukker i dejen. Dejen blev mørkere end normalt, men smagen var faktisk nogenlunde som den plejer.

Fetaosteklatter

Fetaostebøfferne bestod såmænd bare af havregryn og revet courgette, æg og salt og peber samt fetaost i tern. Efter første omgang på panden valgte jeg dog at tilsætte majsmel. Klatterne hang nemlig ikke helt ordentligt sammen. Jeg kunne nok også have løst det ved at tilsætte flere havregryn og lade dem opsuge væden fra courgetterne. Men majsmelet var et fejlkøb, som jeg gerne vil have brugt, så her var en kærkommen lejlighed.

Måske spekulerer du på, hvad de ingredienser havde med pizzasnegle at gøre? Courgetten skulle have været i dejen – som bliver utrolig lækker fugtig – og fetaosten bruger jeg som fyld i stedet for almindelig ost, da jeg synes, det giver en mere spændende smag og ligger bedre i maven. Opskriften kommer fra Ud & Se og kan absolut anbefales.

God spise- og levelyst 🌱

Kærligst

Marlena

Om at stoppe for at starte

Om at stoppe for at starte eller lukke for at åbne

Ind i mellem er det nødvendigt at lukke en dør for at få lyst til at åbne den igen. Jeg har i flere år bakset med forholdet mellem det at være skrivende forfatter og det at levere ”varen”.

Da jeg altid ved, hvad jeg skal og hvordan, når jeg skal det, bliver det for snævert for mig at lægge mig fast i en køre, der hedder at være forfatter med en fast leverance af romaner. Derfor har det været så godt for mig at sætte en stopper for den levereglen at ”har man sagt a, må man også sige b”. Nogle gange, når jeg har sagt a, kan jeg mærke det er tid til at sige c eller r eller 7.

Bloggen giver jo nogle meget gode eksempler på, at jeg har brug for at udfolde mig på forskellige måder i forskellige perioder. Nøgleordet er altid at være engageret i skabelsesprocessen af et eller andet. Så der ér faktisk en rød tråd, hvilket jeg ærligt må indrømme, at jeg kan have brug for at huske mig selv på.

Jeg skrev jo for ikke længe siden, at jeg slet ikke skriver eller arbejder på noget for tiden. Og det slip havde jeg brug for.

Som så mange gange før, har jeg erfaret, at så snart jeg gav slip på eller satte en stopper for noget, så blev der luft til præcis det. For så er der lukket ned for den del af mig, som bliver påvirket af egoets forsøg på styring. Og dermed åbnet op for, at jeg kan gå med det, der byder sig.

Så jeg skriver faktisk igen. Og ikke kun blogindlæg. Men jeg skriver for mig selv først og tager derpå stilling til, hvad der skal ske med det. Derfor kommer I nok ikke til at høre et pip om det, før jeg eventuelt vil udgive det.

Imens nyder jeg at dykke ned i blandt andet manuskriptlæsninger, for også den del af den skabende proces er givende.

God levelyst 🌱

Kærligst

Marlena

Om opvask og om at være tilfreds

At være tilfreds med, hvad man har

Det er ikke nødvendigvis noget, vi udfordres til her i vores hjørne af kloden. For det er uhyre nemt at skaffe mere, noget andet, nyt som brugt.

Siden juni har jeg gjort det til et årsprojekt at vide, at jeg har alt, hvad jeg har brug for, og dermed ikke gøre nyanskaffelser (heller ikke fra genbrug).

Hvorfor?

Tja, for at skabe ro. Det sparer mig tid på transaktioner og udflugter til diverse butikker og sælgere. Hvad vigtigere er, sparer det mig for den tid og energi, der bruges, og den distraktion fra det væsentlige i livet, som det skaber, når man lader sig rive med af overvejelser og vurderinger. Om hvad der kunne være nyttigt at have. Om jeg nu ser pæn nok ud i dén eller dén bluse. Om jeg har skiftet smag og mere er til en anden farve?

Jeg har det, jeg har. Og det er nok. JEG er nok med det, jeg har.

Det skal indrømmes, at jeg ikke har overholdt det helt. Kan blive lidt rebelsk eller glemme det i ny og næ.

Men ligesom med meditation er det ikke det perfekte resultat, der er afgørende, men selve processen og det, at jeg ved udfald guider mig selv tilbage til fokus.

En flue og en opvask med ét smæk

Forleden fandt jeg så på en metode, der med ét smæk slår to fluer, eller én flue og en opvask.

Da jeg alligevel var nødsaget til at vaske op – skålene tårnede sig op, og bordet under dem var snasket til – begyndte jeg at se på mine køkkenting med nye øjne.

I stedet for det kølige, vurderende blik – er jeg træt af dén skål eller stadig glad for, at jeg købte den – valgte jeg at takke varmt for alle de gode, praktiske ting, jeg har. For hver og én af mine ting, mens jeg skrubbede madrester af med børsten eller polerede dem tørre og fine med viskestykket. Så mange ting, som opfylder gode formål (urtekniv, for eksempel) og/eller er skønne at se på (skål fra Tunesien med fine frugtklaser påmalet indvendigt – dens skønhed opdagede jeg først lige dér – og en anden i solgul glasur).

Det er en måde at føle mig tilfreds med alt.

Og at gøre opvask og andre huslige opgaver til en leg fuld af glad påskønnelse.

Nu har opvasken hobet sig lidt op igen, så jeg hvis I vil have mig undskyldt …

God levelyst 🌱

Kærligst

Marlena

Om fyld

Verden kan synes som et mylder af mennesker med holdninger om alt mellem himmel og jord, ofte med frygten som deres udgangspunkt.

Min rettesnor er denne:

Udvidelse.

Tanker, handlinger, indstillinger, der gøder overskuddet i mig til at være åben, se det gode i andre og mig selv og være tillidsfuld og venlig.