menu search recent posts

 

“Mon vedkommende venter på, hvornår der sker noget?”

Sådan tænkte jeg ofte, da jeg for snart et år siden begyndte på BodyBlissbehandlinger. Jeg tænkte det, når jeg sad med en fingerspids på ét punkt i flere minutter eller holdt et stræk i ansigtet lige så lang tid.

Det er symptomatisk for vores samtid, tror jeg. At vi er lidt bange for, at der ikke sker nok. At vi andre eller vi selv skal komme til at kede os. Så vi er hele tiden på vej mod den næste oplevelse.

Og det er nemt: For vi tilbydes hele tiden nye oplevelser.

Vi lærer ikke at dvæle lidt ved oplevelserne og vores indre tilstand.

Vi lærer ikke at blive i det.

Jeg tror også, det er netop dét, der gør behandlinger som BodyBliss og Reiki så virkningsfulde. At vi tillader os at blive mere end et kort øjeblik i det, der er. At min fingerspids eller hånd lader sig hvile på ét sted af gangen, så både jeg og klienten kommer i kontakt med en bestemt energi med en særlig rummelig kvalitet.

Det skaber en rummelighed samt tid til at klienten kan få lov at mærke både energien og sig selv lige nu, lige der – og blive i det.

Selv har jeg været i handlingsmode i en længere periode. Jeg har udrettet meget. Men jeg har nok også mærket mindre. Det er gået ud over ryggen som har råbt op i ny og næ med stivhed og smerter.

Forleden på min fødselsdag genoptog jeg en længst glemt meditationsrutine. Da jeg sad der på puden og bare trak vejret, blev der plads til at mærke mig selv, mærke nuet.

Det kom bag på mig, hvor øm min lænd faktisk var. Og hvor høj min puls var i forhold til at jeg sad stille. Det var, hvor jeg var, lige dér. Og jeg ville ikke have mærket det, hvis ikke jeg havde sat mig ned for at blive lidt i nuet uden handling og nye input.

Hvor ofte husker du at blive i dig selv?

Hvordan genopretter du forbindelsen til dig selv, når den i en periode er blevet forsømt?

12082013416

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.