menu search recent posts
April 23, 2019 standard

Det er lykkedes mig at opretholde min pause fra de sociale medier. Jeg har dog været “på” for at poste dette mandagsdigt, inspireret af udsigten fra mit stuevindue, der snart er et brus af grønt:

Træerne
Bladhangets skygge
letter på hedens låg
Du kan trække vejret
Grøn vifte
til ly under skybrud
kun klumper af jord piskes op ad bukseben
pjalter eller pressefolder

solide søjler
langsomme åndedrag
de pauser du ikke tager selv
En magisk fabrik
anvendelse for co2
ilt til dine celler
Bruser i vinden
vugger din vrede
hvisker sundhed ind
kontakt og den jord du står på
Du er her og
Træerne er engle

April 17, 2019 standard

Hvor meget tid bruger du på fokuseret arbejde?

Min anledning til spørgsmålet: Jeg har netop læst Cal Newports bog Deep Work (inspireret af projecthandmade.dk – tak for det 😊). Bogen har sat ord på baggrunden for min længsel efter et mindre “opkoblet” liv. Det liv efterlader nemlig tid og fokus til mere af det arbejde, jeg elsker.

Internettet, herunder især de sociale medier, gør det nemt at distrahere sig selv konstant – og oven i købet opnå en følelse af belønning for det. Det er afhængighedsskabende.

Jeg har dog ikke logget på sociale medier siden fredag morgen (altså i seks dage) og min brug af internettet til fx spontane Ecosia-søgninger har jeg skåret kraftigt ned på.
Alligevel er det svært at overholde mine målsætninger om at arbejde fokuseret med min roman i længere tidsrum.
Efter en god begyndelse søndag og mandag, mistede jeg momentum tirsdag og fik intet lavet, og i dag kom jeg først i gang efter tre timer (!)

Hvorfor?

Svaret er nok komplekst.
Men jeg er ikke i tvivl om, at Cal Newport har ret i, at vores hjerner efterhånden er tilvænnet hyppige, næsten konstante, afbrydelser.
I sin bog kommer han ind på, at det kræver vedholdende træning at vænne os til fokus igen.
Og at det ikke, som mange af os bilder os ind, er noget, vi kan vælge at genoptage, når det passer os.

Med det in mente er jeg vendt tilbage til min gamle metode med at sætte ambitionerne ned og fokusere på, at jeg får lavet lidt dagligt frem for pludselig at skulle bruge hele dagen på deep work.
Samtidig fortsætter jeg med at afgrænse de tidsrum, hvor jeg tillader internettet at distrahere mig.
Og nyder til gengæld en god kop te på altanen, mens jeg observerer, hvor mange impulser, der kommer, til at tjekke mail, potte min timian om eller sågar gøre rent.

Nu er det ikke meningen, at mit tidligere, for høje, aktivitetsniveau på de sociale medier skal overføres til bloggen, så det vælter ud med indlæg.
Men jeg vil forsøge at skrive lidt mere om processen med at øge fokus på det, der er vigtigt.
Efterhånden har jeg beskæftiget mig en del med metoder til at motivere mig selv og til at vedligeholde en støttende og konstruktiv energi. Jeg har allerede skrevet lidt om at vente eller virke og om at ville det hele på én gang og ikke mindst om glæden ved flow.
Jeg håber at kunne komme med flere input fremover.

Tilmeld nyhedsbrev

* påkrævet

Skrivetid vil bruge de informationer, du indtaster her til at sende dig nyhedsbreve og intet andet. Sæt flueben i boksen for at modtage emails fra skrivetid.dk.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Dine informationer vil blive delt med mail-programmet MailChimp, så længe du er skrevet op til nyhedsbrevet. Ved at skrive dig på nyhedsbrevslisten godkender du ovenstående.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.

March 1, 2019 standard


February Fiction er en leg med mikrofiktion. Historien må max. fylde 100 ord og skal have en begyndelse, en midte og en slutning.

Mikrofiktion er særdeles god skrivetræning, fordi ordknapheden tvinger dig til at overveje dine ord og virkemidler.

Her er nr. 7 for 2019:

standard


February Fiction er en leg med mikrofiktion. Historien må max. fylde 100 ord og skal have en begyndelse, en midte og en slutning.

Mikrofiktion er særdeles god skrivetræning, fordi ordknapheden tvinger dig til at overveje dine ord og virkemidler.

Her er nr. 6 for 2019:

standard

February Fiction er en leg med mikrofiktion. Historien må max. fylde 100 ord og skal have en begyndelse, en midte og en slutning.

Mikrofiktion er særdeles god skrivetræning, fordi ordknapheden tvinger dig til at overveje dine ord og virkemidler.

Her er nr. 5 for 2019:

February 9, 2019 standard

Man skal tilstræbe at historien har en begyndelse, en midte og en slutning, som alt sammen holder sig indenfor de max. 100 ord. Skal deles på de sociale medier under tagget #februaryfiction.

Jeg deler på Facebook og Instagram.

February 8, 2019 standard

Man skal tilstræbe at historien har en begyndelse, en midte og en slutning, som alt sammen holder sig indenfor de max. 100 ord. Skal deles på de sociale medier under tagget #februaryfiction.

Jeg deler på Facebook og Instagram.

February 7, 2019 standard

Man skal tilstræbe at historien har en begyndelse, en midte og en slutning, som alt sammen holder sig indenfor de max. 100 ord. Skal deles på de sociale medier under tagget #februaryfiction.

Jeg deler på Facebook og Instagram.

February 6, 2019 standard

For øjeblikket transskriberer jeg interview for kunder og når der er tid, redigerer jeg min tredje roman. Så February Fiction bliver nok på lavt blus i år. Men jeg kunne ikke dy mig for at skrive et par stykker.

Her er den første. Reglerne er som altid: Historien skal have en begyndelse, en midte og en slutning, som alt sammen holder sig indenfor de max. 100 ord. Skal deles på de sociale medier under tagget #februaryfiction

Jeg deler på Facebook og Instagram.

January 7, 2019 standard

Har du ind imellem svært ved at komme i gang med enten at skrive eller redigere?

Det kender jeg alt til. Det vigtigste er at få løst op for selvtilliden og motivationen.

Noget af det bedste, du kan gøre, er at gøre dit mål for dagen mindre. Selvom det var meningen, at du skulle skrive fem sider eller redigere tyve sider, kan det være ret ligegyldigt at holde fast i målet, hvis du ikke får det gjort.

Altid hellere motivere end demotivere sig selv.

Find det allermindste skridt, du kan tage i dag for at nærme dig det overordnede mål og for at kunne sige, du er kommet i gang.

Det kan være meget individuelt. Hvad er det for dig?

I december ville jeg efter en (alt for) lang udsættelse endelig påbegynde første gennemskrivning af mit romanmanuskript. Jeg havde allerede udsat arbejdet 4-5 måneder med diverse spøgelser i hovedet, som fortalte mig, at det nok var for uoverskueligt eller at jeg ville opdage, det slet ikke var godt (nok).

I stedet for at skrue bissen på og sætte ambitiøse mål, indså jeg, at det vigtigste var at komme i gang og få den energiindsprøjtning, som det er at handle på sine mål. Så jeg besluttede, at jeg hver hverdag skulle arbejde på det i bare en halv time.

Det virkede.

Og jeg opdagede, at store dele af manus var velskrevet, så det handlede mere om at udbygge dele af handlingen lidt.

Her efter juleferien og lidt sygdom var jeg faldet af hesten igen. Jep … Som sagt har jeg masser af erfaringer med ikke at få taget det første skridt.

I dag skete det så! Jeg besluttede, at jeg i dag blot behøvede at tænde computeren, åbne dokumentet og redigere bare én scene vedrørende HPs arbejdsplads.

De første scener viste sig at fungere, så jeg endte med at få kigget på tre scener. Men én scene havde været tilstrækkeligt til, at jeg ville være blevet tilfreds og have fået afmystificeret det der manus-spøgelse, som rumsterer, når jeg mister kontakten til plottet.

Min indsats i dag betyder, at det vil være så meget nemmere at komme i gang i morgen. Og det er det, man skal have som sit primære mål, hvis man er gået i stå eller blokerer sig selv for at begynde rejsen.

Ens mål er derfor først og fremmest at få taget et lille bitte skridt, så de næste skridt bliver nemmere og eventyrlysten og gå-på-modet vækkes.

Tænk altid i energi, når du arbejder med dine mål og drømme. Hvis du udfører arbejdet på en måde, som snarere dræner dig end giver dig energi, så bliver det surt arbejde. Man kan ikke komme uden om, at der ligger store mængder af arbejde i at nå sine mål – men der er ingen grund til at gøre det surt. Det skulle gerne blive ved med at handle om glæden ved at udleve drømmen og gå vejen.