menu search recent posts
January 7, 2019 standard

Har du ind imellem svært ved at komme i gang med enten at skrive eller redigere?

Det kender jeg alt til. Det vigtigste er at få løst op for selvtilliden og motivationen.

Noget af det bedste, du kan gøre, er at gøre dit mål for dagen mindre. Selvom det var meningen, at du skulle skrive fem sider eller redigere tyve sider, kan det være ret ligegyldigt at holde fast i målet, hvis du ikke får det gjort.

Altid hellere motivere end demotivere sig selv.

Find det allermindste skridt, du kan tage i dag for at nærme dig det overordnede mål og for at kunne sige, du er kommet i gang.

Det kan være meget individuelt. Hvad er det for dig?

I december ville jeg efter en (alt for) lang udsættelse endelig påbegynde første gennemskrivning af mit romanmanuskript. Jeg havde allerede udsat arbejdet 4-5 måneder med diverse spøgelser i hovedet, som fortalte mig, at det nok var for uoverskueligt eller at jeg ville opdage, det slet ikke var godt (nok).

I stedet for at skrue bissen på og sætte ambitiøse mål, indså jeg, at det vigtigste var at komme i gang og få den energiindsprøjtning, som det er at handle på sine mål. Så jeg besluttede, at jeg hver hverdag skulle arbejde på det i bare en halv time.

Det virkede.

Og jeg opdagede, at store dele af manus var velskrevet, så det handlede mere om at udbygge dele af handlingen lidt.

Her efter juleferien og lidt sygdom var jeg faldet af hesten igen. Jep … Som sagt har jeg masser af erfaringer med ikke at få taget det første skridt.

I dag skete det så! Jeg besluttede, at jeg i dag blot behøvede at tænde computeren, åbne dokumentet og redigere bare én scene vedrørende HPs arbejdsplads.

De første scener viste sig at fungere, så jeg endte med at få kigget på tre scener. Men én scene havde været tilstrækkeligt til, at jeg ville være blevet tilfreds og have fået afmystificeret det der manus-spøgelse, som rumsterer, når jeg mister kontakten til plottet.

Min indsats i dag betyder, at det vil være så meget nemmere at komme i gang i morgen. Og det er det, man skal have som sit primære mål, hvis man er gået i stå eller blokerer sig selv for at begynde rejsen.

Ens mål er derfor først og fremmest at få taget et lille bitte skridt, så de næste skridt bliver nemmere og eventyrlysten og gå-på-modet vækkes.

Tænk altid i energi, når du arbejder med dine mål og drømme. Hvis du udfører arbejdet på en måde, som snarere dræner dig end giver dig energi, så bliver det surt arbejde. Man kan ikke komme uden om, at der ligger store mængder af arbejde i at nå sine mål – men der er ingen grund til at gøre det surt. Det skulle gerne blive ved med at handle om glæden ved at udleve drømmen og gå vejen.

September 17, 2018 standard

 

Hvor lægger du din energi? I nutiden? I fortiden, i fremtiden?

Nogle gange kan sammenligninger med andre forvirre. Jeg kender mange, som tænker langt frem, laver planer for hvor de er og hvad de foretager sig om to år og forsøger at regne ud, hvad de helst skal gøre med deres liv.
Det gør jeg ikke. På den led er jeg meget i nuet.
Men det er en sandhed med modifikationer. Selvom jeg ikke bruger energi på fremtiden på den nævnte facon, så sender mine forventninger nogle gange min energi derud alligevel.
Eksempelvis kan jeg vente på at jeg har endnu mere at byde ind med, når jeg har udgivet endnu flere bøger. Når den tredje bog kommer ud. Når jeg har endnu mere erfaring med at være forfatter og at drive et forlag. Og implicit forvente at det hele så vil gå nemmere og se anderledes ud.

Hvor sender du din energi hen?
Og på hvilke måder?

Sagen er jo, at de erfaringer, jeg skal hvile på i fremtiden, og som vil få min situation til at se anderledes ud, er dem, jeg selv skal skabe. Ved at handle nu.
Ind i mellem kan gode spørgsmål hjælpe mig til at holde fokus og arbejde mere fra min kerne. For øjeblikket har jeg formuleret et spørgsmål, der hedder:

Hvis jeg ikke ventede på noget i fremtiden, hvad ville jeg så gøre lige nu?

Det hjælper mig tilbage til min handlekraft og endnu vigtigere min virketrang.

Hvad med dig?
Hvis du ikke ventede på noget i fremtiden, hvad ville du så gøre netop nu?

August 31, 2018 standard

 

Hvad skal dit bogomslag indeholde? Hvilke tanker er gode at gøre sig?

 

Forside

Det vigtigste for forsiden er illustrationen og hvis du ikke selv er en mester ud i layout kan jeg kun anbefale at få professionelle til at lave den for dig. Det væsentligste råd fra boghandlere, som jeg har hørt, er at der ikke må foregå for meget på forsiden. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at det, der er på forsiden, symboliserer eller viser noget af det væsentligste i din roman. Forsiden er en slags billedlig bagsidetekst, som skal give læseren appetit på bogen men også en umiddelbar idé om, hvilken type bog og historie, det er. Både billed, farver og skrifttype skal matche historien og genren. Og selvfølgelig skal der være sammenhæng til bogryg og bagside.

 

Bogryg

Bogryggen indeholder forfatternavn og titel. Dette for at bogen er genkendelig, når den står i en reol blandt andre bøger.

 

Bagsiden

Bagsiden indeholder ligeledes enkel og fængende illustration – men som regel mere nedtonet i sit udtryk, så den blot danner baggrund for bagsidetekst og sammen med forside og bogryg danner en sammenhængende ramme om bogen.

Oftest er der en bagsidetekst, der søger at vække læserens appetit gennem beskrivelse og eventuelt uddrag fra romanen. Den skal give læseren indtryk af genre, plot og stil.

Isbn-nummer skal sættes på bagsiden både som stregkode og som tal. Min erfaring er, at trykkeriet kan gøre dette.

Din bog skal have et isbn-nummer, hvis den skal sælges. Hvis du blot får trykt nogle enkelte eksemplarer til eget brug og til bortforæring til familier og venner, kan du undlade isbn-nummer, men ellers er det et must.

Hvordan får du et isbn-nummer? Det kan du læse om her: www.isbn.dk

Derudover kan du påtrykke gode anmeldelser – anmeldelser af nærværende roman, hvis du laver et genoptryk, eller anmeldelser af andre af forfatterens værker. Husk kildehenvisning!

 

  • Tip – gå på eventyr hos boghandlerne. Først læg mærke til, hvilke forsider, der giver dig lyst til at tage bogen op, læse bagsideteksten og bladre i bogen. Læg også mærke til, hvad der står på forsiden og hvilken skrifttype, der er brugt. Hvordan er teksten sat op? Farver? Illustrationer? Hvilke oplysninger fremgår af omslaget? Dernæst undersøg hvilke indtryk de forskellige bøger giver dig og læs bagsidetekst og nogle af siderne i bogen for at se, om indholdet svarer til dine forventninger. Hvilke bøger minder om din roman? Hvilke typer illustrationer kunne du forestille dig ville fungere for din roman? Jeg vil stadig råde til, at du benytter dig af professionel hjælp til at lave omslaget. Men du kan vinde tid og måske spare penge ved selv at have gjort dig nogle forestillinger så din grafiker eller illustrator ikke starter ud på bar bund.

 

Få dit omslag testet

Test, test, test. Dig bog kan ikke testes for meget. Ligesom du bør få testlæsere til dit indhold, bør du også teste dit bogomslag på andre. Brug testlæserne, eventuelle forfattergrupper, venner og bekendt og for eksempel de sociale medier:

På facebook findes en gruppe, hvor du kan lægge dit udkast til forside/omslag op og få feedback fra grafiske designere. Du finder den her: Test dit Bogomslag – NewBookDesign

 

God fornøjelse med din bogs skabelsesproces. Du finder en oversigt over, hvad din roman skal indeholde i dette indlæg, hvorfra der er links til andre dele af processen.

 

February 20, 2016 standard

 

February 16, 2016 standard

 

February 15, 2016 standard

 

February 13, 2016 standard

 

February 1, 2016 video

 

Skrivetid deltager i February Fiction, hvor et af kravene er at det skal deles med nogen.

Planen er at dele her på bloggen, på Facebook og på YouTube.

Jeg lægger ud med at dele dagens micro fiction som stumfilm – der handler om hekse!
Måske kommer der oplæsning ind over de kommende indslag.
Hav tålmodighed – det seneste døgn er mit første som filmmager 🙂

February Fiction – Dag 1 på YouTube.

Find dem under dette tag:

‪#‎februaryfiction‬

December 3, 2015 standard

Isbjørnen Ib rejste ud og fik pip

FJERDE SKRIDT

Ib gik og gik. Og han gik. Og gik. Hans forpoter spjættede stadig. Pludselig opdagede han, at han var gået i ring. Han tog sig til hovedet, alt snurrede rundt.

“Hvor vil jeg hen?” spurgte han sig selv og så ned i sine opadvendte forpoter, som om svaret fandtes dér.

“Hvad var det, jeg ville? Hvorfor rejste jeg? Åh jo. Jeg ville jo smage alverdens is!”

Han så sig omkring.

“Men … de har jo slet ikke is her! Det er derfor her virker så goldt og fattigt. Ingen is.”

Han prikkede en elefant på skulderen.

“Undskyld, ved du, hvor man kan få is?”

“Is?” truttede elefanten ud af sin snabel. “Hvad i alverden er det?”

“Is? Åh. Is er det mest vidunderlige i hele verden.” Ib udbredte sig om isens fortræffeligheder og jo mere han talte, jo mere lyste elefanten op i et stort smil.

“Det lyder elefantastisk! Ser du, her er jo så tørt og varmt. Hvis vi havde is, ville alting være meget bedre.”

“Så ved jeg, hvad det er, jeg skal. Tak!” sagde Ib og løb.

Som styret af en indre vejviser, løb han af sted, mens en plan formede sig i hans hoved. Han sprang omkring, indtil han havde samlet de dele, han skulle bruge.

“Gud! Jeg har jo været på jagt!” udbrød han forpustet, da han var færdig. “Og jeg som troede, at jeg ikke brød mig om jagt. Men når det bare ikke er hele tiden, man skal jage, og når man har et formål med at jage, så er det egentlig meget sjovt.”

Han havde aldrig prøvet at lave en ismaskine før, men hans afdøde mor, Mama B, havde altid sagt, at han var ferm med sine poter. Ofte byggede han skeletterne fra sine jagtbytter om til fine figurer og monumenter. Han forlod kun denne syssel modvilligt, når flokken pressede ham med ud på endnu en hæsblæsende jagt.

Han forstod aldrig, hvad de skulle med al den overflod, og den eneste måde, han kunne finde lidt mening i det, var ved at bygge fine ting af knogleresterne.

Men nu. Nu gav det hele mening. Lidt jagt og så en masse byggearbejde med et ædelt formål.

Han ville give elefanterne og alle de andre så mange is, som de havde brug for!

Ivrigt slog han sig ned i en lille landsby og blev del af samfundet, mens han arbejdede på sin maskine.

Endelig oprandt den store dag. Ibs nabo havde arrangeret, at et udvalg af malkedyr var til stede, og så blev alle de nærliggende byer inviteret som gæster.

Ib startede med kamelmælk, for den slags is havde han sandelig aldrig smagt før. Mutter Pukkel hældte gavmildt mælk i maskinen. Ib trak i et håndtag og satte den i gang.

“Imens den arbejder, kan vi danse en dans!”

Alle slog kreds om maskinen og valsede rundt om den, til den var færdig.

Ib rullede bark til kræmmerhuse og fyldte lidt is i hver, så der blev nok til alle. Mens de smaskende spiste og kom med begejstrede udbrud og glade dansetrin, lavede han den næste is, en gedeis. Så elefantis – en STOR portion!

De fik også kænguru-is og endelig ko-is. Hver gang dansede de rundt, mens maskinen arbejdede. Og det er derfor, der stadig i dag findes en livlig dansetradition på de kanter.

“Mums!” Alle var glade og taknemmelige, for i deres varme land var der ikke noget til at køle deres kroppe og hjerner som is.

Ib tog imod deres tak med rank ryg og strålende smil. Til sidst afslørede han, at han nu ville tage hjem.

“Jeg kom for at smage masser af is. Nu har jeg både smagt og endda sørget for, at I fremover kan få is. Så det er på tide at tage et smut hjem. Men det kan være, jeg vender tilbage en dag, for jeg er slet ikke færdig med at rejse.”

Med tårer i øjnene stak de andre hovederne sammen og hviskede. Så sendte de en ræv af sted. Han pilede gennem byen og vendte snart efter tilbage med en genstand viklet ind i blade.

“En gave fra os!” pustede ræven. “Som tak og minde.”

Snip pakkede ud og afslørede et skinnende periskop.

“Så du fremover altid kan få øje på det, der ikke ligger lige for,” pippede en due og drejede hovedet, så den så på Snip med først det ene øje og så det andet.

“Tusind tak, venner.” Ib beundrede periskopet og pakkede det grundigt ned i sin rejserygsæk, inden han satte i fuldt firspring hjem.

 

Jeg skulle hilse fra Ib og sige, at han håber, du vil følge med ham hjem i morgen på rejsens femte og sidste skridt. Pak gerne et smoking eller gallakjole – han regner med, at det bliver en fest!  Måske han virkelig har fået pip…