menu search recent posts
September 22, 2015 standard

Må jeg bede om din tid et par minutter?

Jeg har brug for din hjælp til opklaringen af en sælsom – men dog ikke så sjælden – hændelse og nogle deraf afledte væsentlige spørgsmål:

Årsag: Jeg har i dag fået ideen og fornemmelsen af min tredje roman (som du kan læse i et andet indlæg, er den oprindelige “tredje roman” afgået ved døden. Dens død vurderes dog ikke at have sammenhæng med nærværende mystiske hændelse).

Gerningssted: Det skete efter en times travetur ad øde gader i et rækkeshuskvarter med tæt, hvidt skydække hængende over hovedet.

Hændelsesforløb: Et par tilsyneladende ligegyldige observationer havde trængt sig ind i min halvbevidsthed, hvor jeg effektivt havde lukket munden på dem med et holdkæft-bolsje. Det hvide skydække trak sig tættere sammen og begyndte stille og roligt at spytte på mig. Dryp dryp. Spyt spyt. På mit hår, på min almindelige-på-ingen-måde-vandtætte-jakke. På min taske og på mine sko. De myldrede frem, dryppene, og der blev kortere og kortere imellem dem.

Bevisførelse: Mørke pletter på lysebrun jakke, der hvor vand næsvist havde sat sig. Kruset hår. Sammenklumpet mascara på øjenvipperne. Svuppende sko – selv seks timer senere.

Vidner: Gårdmand og person, der ikke kan nævnes her for ikke at afsløre for meget af det påbegyndte romanmanuskript “tredje roman”. Langsomtkørende bilist på villavejen. Mand, der var ved at bære byggematerialer ud af sit hus.

Videre hændelsesforløb: Jeg forlod hastigt gerningsstedet med regnen ikke bare i hælene, men direkte ned over mig. Før jeg nåede væk derfra, var den der. Ideen i mit hoved. Sammensmeltningen af de påtrængende observationer. De havde nu spist deres holdkæft-bolsje og råbte i munden på hinanden. Med en volumen højt nok til at trænge ind gennem lagene af jord i mit hoved og ind gennem tankerne om at flygte fra regnen.

Motiv: Noget ville fortælles. Det skulle partout fortælles gennem mig, et villigt omend vrissende offer.

Alibi for timerne efter hændelsen: Café med lyserøde puder, mødregrupper og god betjening. De vil sikkert kunne huske mig som “Nå, hende med det våde hår og de sammenklumpede vipper, der bestilte americano og minipose med chips? Ja, jeg husker hende tydeligt, fordi vi ikke plejer at få så ukoordinerede bestillinger. Sort kaffe og chips – hvad giver du? Og efter at have siddet med fjernt blik i et hjørne og skriblet i flere timer i et lille kladdehæfte uden at ænse noget som helst eller nogen som helst i caféen, kom hun gudhjælpemig op og bestilte med monoton stemme præcis det samme igen! Man kunne næsten tro, hun var en af disse hersens forfattere. Men sig mig, hvad drejer det sig egentlig om? Er der sket en forbrydelse? Nå, ikke. Well, hun lignede ellers en, der godt kunne have været ude for et chok. Men for sådan en type kan en smule regn vel også være tilstrækkelig. Undskyld, men nu må jeg betjene nogle kunder.”

Konklusion: En forfatter er en plante, der trives i regnvejr? Med alt for store mængder sort kaffe, selvom vedkommende foretrækker te? Med chips med havsalt som side order? Uden andet tørt eller vådt i flere timer henover frokost tid?

Spørgsmål til videre efterforskning: Lever forfattere i virkeligheden af det træ, de gnaver sig igennem, når de bider i deres blyant og ser tænksomme ud? Får de en hidtil uopdaget næring ud af transfedtsyrer i kombination med koffein? En næring, som hjælper dem til at fastholde sig i en indre oplevelsesverden, hvor deres omgivelser er som luft for dem … Eller er de almindelige mennesker til daglig, hvis skyggeside-agtige forfatterpersona kun vokser frem, når regnen sætter punktum for deres indre tørke? Og er det et fænomen, vi bør være vagtsomme overfor – “regntidens varulve”?

Hjælp udbedes: Fra læsere, der måtte ligge inde med svar af betydning for sagens opklaring.

På forhånd tak.

August 25, 2015 standard
At sætte ord på

Da jeg for nogle uger siden blev interviewet til et program om “Damen i den grønne dragt” til Kanal Roskilde, kom jeg på den udfordring, at jeg skulle sætte ord på, hvad det er, jeg ønsker at udtrykke og opnå med mine romaner og noveller. For en, der netop skriver sine budskaber frem mellem linjerne og i de billeder og situationer og forløb, som hænder i historierne, var det ikke en nem sag.

Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde kan eller skal formulere ALT, hvad jeg gerne vil med mine skriverier. Budskaberne og motivationerne er flertydige.

Hvordan har du indstillet dit energi-gear?

Noget af det, jeg fik sat ord på under interviewet var, hvor vigtigt det er at huske på, at vi påvirker hinanden. På det subtile plan, det ukonkrete plan, det helt igennem usynlige plan. Forskning i hjernen og nervesystemet har påvist det, som nogle kulturer vidste allerede for flere tusind år siden. At der foregår en meget større udveksling af information (energi), end det blotte øje kan opfange, blandt andet gennem den spejling af hinanden som vi ubevidst foretager, når vi kommunikerer.

Derfor betyder det noget, hvordan din indstilling til andre mennesker er. Både dem du er i decideret kontakt med gennem samtale, men også dem du passerer på gaden.

Ser du andre?

Jeg glemmer aldrig, hvor mærkeligt det føltes at passere folk på gaden eller sætte sig ind i en bus, da jeg var kommet hjem fra et år i Ghana. I Ghana er det naturligt, man klumper sig sammen i den ene ende af bussen og taler sammen med dem omkring sig. Det er også almindeligt, at man med et blik og et nik eller lignende anerkender forbipasserendes eksistens.

I dag har jeg vænnet mig til den danske stil med ikke at lukke andre ind i bevidstheden, når man går på gaden eller kører i bus. Som regel har jeg det fint sådan, fordi mit hoved er fyldt af andre ting og jeg ér præget af den individualistiske tankegang, som Vesten har. Dog har jeg alligevel oplevet, at “den danske model” har været lige lovlig ekstrem. En ændring har været i gang i en del år efterhånden, men for 10-15 år siden lod det stadig til at de fleste danskere fortolker det at være et individ sådan, at vi alle hver især er lukkede beholdere, løsrevet fra hinanden. Som altså ikke umiddelbart er mulige at “invadere” og påvirke.

Det er komplekst: Vi har selv et valg om, hvordan vi reagerer på de ting, vi oplever. Men vi bliver påvirket af hinanden, både af andres adfærd og af andres holdning til os/til mennesker generelt/til bestemte grupper af personer.

Ghana og Elinor

For en, der eksempelvis netop er ankommet hertil fra Ghana, vil det gøre en stor forskel om du tildeler vedkommende et øjebliks øjenkontakt og måske endda et smil. Eller om du lader blikket glide lige igennem og forbi. Det første kan nok føles som “hjemme” og det andet som “usynlig”. De to forskellige tilstande fremkalder næppe den samme reaktion.

For en dame som Elinor i min novelle “Elinors efterår”, gør det en verden til forskel, om hjemmehjælperne og “veninden” til banko ser en kvinde med nogle evner, minder og en viden, som ikke står skrevet i panden på hende, eller om de ser et kropshylster påklistret mærkaterne “dement” og “kaffeplettet=utjekket”. De to forskellige “briller” giver to vidt forskellige “Elinorer” med vidt forskellige handlemuligheder. Enten kan hun handle som en kvinde, der er “hjemme” i sig selv, og træffe modne beslutninger ud fra den trygge base i sig selv. Eller hun kan magtesløst indse, at der ikke er kontakt mellem hendes person og omverdenen og sygne hen eller brændes op af frustration.

Derfor er det så vigtigt, at vi husker at have en grundlæggende respekt for andre mennesker (og andre levende væsner) som udgangspunkt for vores møde med verden. En anerkendelse af, at selvom du og jeg ikke er ens eller endsige på bølgelængde, så har vi begge lige værdi alene i kraft af vores eksistens som menneske.

Du kan se interviewet hos Kanal Roskilde her.

April 19, 2015 standard

Redigér din egen tekst og nå bedre i mål.

Når du skriver tekst til din hjemmeside og dit nyhedsbrev, eller når du har skrevet dit romanmanuskript til ende, er der brug for redigering.

Alle begår fejl, når de skriver. Og ingen er i stand til at opdage samtlige fejl på egen hånd. Vi bliver blinde for en del af dem. Ind i mellem kan det også være, at du simpelthen bare falder over et bestemt ord eller tegn, og ud af det blå bliver i tvivl om stavemåde eller brugen af tegnet.

Jeg har lavet en lille oversigt over, hvordan du kan klare en stor del af redigeringen alene eller ved lidt hjælp fra dit private netværk, internettet og tekstredigeringsprogrammer:

1) Feedback fra andre

Det er altid godt at få andre til at læse din tekst igennem. Dette er især brugbart, hvis du skriver med henblik på bogudgivelse som e-bog eller trykt bog, fordi det som regel alligevel er en lidt længerevarende proces og resultatet bliver et langtidsholdbart produkt. Det kommer formodentlig til at være i handlen eller i al fald tilgængeligt i længere tid og nå ud til læsere, som beholder eksemplaret og bruger en vis mængde penge og/eller tid på det. Hvis der er grelle grammatiske fejl eller lignende i et sådant produkt, vil det påvirke læsernes tilfredshed med anskaffelsen. Så få altid andre til at læse teksten og kommentere på, om den er forståelig og interessant og om de kan øjne eventuelle fejl. Det samme er en god idé med tekst til din hjemmeside.

2) Læs din tekst højt

Måske har du ikke tid til at vente på feedback fra andre. Det gør sig ofte gældende ved skrivningen af nyhedsbreve og blogindlæg, som sker løbende og til tider måske spontant. Det er nok ikke sandsynligt, at dit netværk står på spring til hele tiden at være testlæsere. Ved oprettelse af hurtige kampagner og reklameopslag kan det samme være tilfældet. Desuden er disse tekster ofte “kortlivede”, forstået på den måde, at de kun er gældende nu og her, og måske allerede i morgen gået i glemmebogen. Så du ønsker måske ikke at bruge alverdens tid på dem, men er stadig interesseret i at nå i mål med dit budskab. Her er der forskellige metoder, du kan benytte til selv at fange så mange ups’ere som muligt og danne dig en idé om, hvordan din tekst vil fremstå for andre. En af metoderne til dette er at læse teksten højt og lytte efter om det høres og føles flydende og let. Du vil helt sikkert opdage det, hvis du eksempelvis har lavet alt for lange eller snørklede sætninger! Hvis du ved, at du har tendens til at skrive i talesprog (uden at det er tiltænkt), så skal du dog nok være påpasselig med denne metode. Det kan måske lyde naturligt og flydende for dig, når du læser det højt, netop fordi du har skrevet i talesprog, men det vil ikke have samme virkning, når andre læser din tekst indenad. Dette trick er også glimrende at bruge ved din gennemgang af dine mere langtidsholdbare tekster, som nævnt under punkt 1.

3) Læs din tekst bagfra

Jeg har rent faktisk en enkelt gang læst et af mine romanmanuskripter bagfra, sætning for sætning. Det var et langsommeligt arbejde men yderst effektivt til at høre flowet i hver sætning og se skarpt på sprogbrugen, fordi de på denne måde bliver løsrevet fra sammenhængen. Det vil ikke tage dig lang tid at gøre med et nyhedsbrev eller en anden kortere tekst, og det er helt bestemt umagen værd. Denne metode egner sig derfor godt til både længere og kortere tekster, men kræver dog både tid og tålmodighed ved længere tekster.

4) Læg din tekst fra dig et stykke tid

Alene dette kan ofte give dig et helt nyt syn på din tekst. Er det en lille tekst til din hjemmeside eller lignende, så skriv løs og beslut at vente med at kigge på den og lægge den op på siden til næste dag, eksempelvis. Jeg får ofte øje på en masse små forbedringsmuligheder på denne måde eller endnu bedre: Teksten har ligger og “simret” lidt i baghovedet, så der dukker helt nye ideer til formuleringer og vinklinger op. Eller jeg er kommet i tanke om vigtig info, der også skal med. Ved bogmanuskripter vil det som regel være en fordel, hvis du kan lægge den fra dig i nogle uger eller måneder og arbejde videre med noget andet imens.

5) Hent hjælp via nettet

Dette råd er særligt anvendeligt, når det gælder om at få luget ud i fejlagtig, forstyrrende tegnsætning og forkerte stavemåder. Når jeg gennemgår min tekst for sidste gang, er jeg altid koblet op på en hjemmeside såsom sproget.dk. Her kan jeg hurtigt slå op, hvordan reglen nu lige er omkring stort eller lille begyndelsesbogstav efter kolon, reglerne for kommasætning og stavning. Der er eksempler på korrekt brug af reglerne, hvilket er en stor hjælp til forståelsen. Det bedste er, at du ikke behøver at lære alle reglerne udenad, for du kan altid slå op her. For øjeblikket kludrer jeg rundt i om ord som imod og igang er ét ord eller to ord (imod/i mod og igang/i gang?), og der har jeg hurtigt kunnet finde hjælp ved at slå ordene op på sproget.dk.

6) Brug søgefunktionen i Word

Skriv gerne din tekst i Word eller et andet tekstredigeringsprogram, inden du smider den op på nettet. Eller kopiér den over i Word, når du har skrevet den, så du kan bruge den hjælp, du får gratis serveret her. Ved brug af søgefunktionen kan du hurtigt fremsøge eventuelle fejl og rette dem. Jeg blev eksempelvis klar over, at imod er ét ord og ikke to (i mod), som jeg har haft tendens til at skrive det. Da kunne jeg hurtigt gå mit manus igennem ved at søge på i mod og få vist hvor i teksten, fejlen havde sneget sig ind.

7) Benyt stave- og grammatikhjælp

Ligeledes i tekstredigeringsprogrammer som Word kan du få vist eventuelle stavefejl og grammatiske fejl. Programmet kan også opfange, hvis du glemmer at sætte mellemrum mellem to ord. Jeg vil anbefale, at du gennemgår alle forslagene, når du er færdig med din tekst – men vær kritisk! For Word har ikke altid ret …

8) Gentagelse gør underværker

Dette er ikke en ottende metode, men et forslag: Du kan med fordel anvende alle ovennævnte fremgangsmåder mere end en gang og gerne med brug af nogle af de andre metoder i mellemtiden. Det er, hvad de fleste forfattere, jeg kender, gør. Husk, at det skrevne ord opleves på en anden måde og tit virker kraftigere end det talte ord. Derfor er det væsentligt, at du kommer i mål med din skriftlige fremstilling.

God skrive- og redigeringslyst!

Ps. Skulle du have behov for yderligere hjælp så husk, at du kan købe hjælp fra eksterne til manuskriptlæsning, redigering og korrektur. Selv tilbyder jeg redigering og manuskriptlæsning lige her.

April 13, 2015 standard

 

Hvorfor taler mange om det, de gerne vil gøre, skabe, være – men holder sig selv tilbage for at gøre, skabe, være dét, de drømmer om?

En af grundene er måske det monster, vi frygter sidder inde i hulens mørke og venter på at bryde løs. Vi kan ikke se det og netop derfor er det for alvor frygtindgydende.

For øjeblikket er jeg i en periode, hvor monstret er blevet lukket ud og jeg er blevet spist af det. Slugt med hud og hår.

Jeg læser ivrigt løs i mit manus – igen igen – mens den dygtige grafiker arbejder videre med omslaget. Kan slet ikke stoppe, selvom jeg godt ved, at jeg i princippet kunne blive ved i en evighed. Noget kan altid blive anderledes.

Disse perioder minder mig altid om, hvad det i virkeligheden er, der er på spil, når jeg i andre perioder afholder mig fra det kreative arbejde.

Jeg har indtryk af, at det er et hyppigt og tilbagevendende problem blandt kreative sjæle, at vi kommer til at blokere for vores skaberkraft.

Du kan måske ofte føle det som angst for, at du ikke har noget at byde på? Eller at det, du har at byde på, ikke er “godt nok”?

Du skulle måske overveje – ikke nødvendigvis godtage men i hvert fald overveje – at årsagen kan være en helt anden.

Nemlig, at du på forhånd kan fornemme, hvordan det kreative projekt vil sluge dig med hud og hår, hvis du først går igang. Fordi det vil vælte frem fra dit indre med ideer, virkelyst og skabertrang. Og du kan se, at trangen ikke vil mindskes. Uhyret vil ikke mættes. Tvært i mod.

Den gode nyhed er dog, at uhyret, omend stadig et kæmpe monster, ser meget rarere ud, når du får det ud i lyset. Og det kan være rigtig sjovt at sidde på dets ryg med vinden om ørerne og håret flagrende efter dig, mens I blæser derud af. En skønne dag tager monstret sig måske endda en lur og du får en lille pause, inden det går derudaf igen.

Så kom du bare igang med at tale venligt til monstret inde i mørket i hulen for at lokke det frit frem. Tilbyd det eventuelt, at det kan få lov at slå sig løs i bare ti minutter om dagen til en start.

Hav en skøn og skør “flyvetur” 🙂

February 18, 2015 standard

Har du set det citat af Dalai Lama, der cirkulerer på facebook, med pointen om at hvis du føler dig for lille til at gøre en forskel, så prøv at sove med en myg i dit rum … ?

Det fik mig til at tænke på en anden pointe omkring “lille”:

Det er de små ting, der gør forskellen. De små møder skaber en rød tråd gennem tiden og vores hukommelse, hvor de store møder snarere sætter enkeltstående “prikker”.

Det passer på livet som helhed og lige så vel på mine to hjertebørn – forfatterarbejde og behandlinger.

 

Måske er et stort reklamefremstød, når du udgiver din bog, gavnligt. Men det ville være ganske unyttigt, hvis du ikke havde gjort alle de små ting:

Udviklet ideen, skrevet tonsvis af noter og brainstorms.

Skrevet den første sætning.

Skrevet det første kapitel.

Researchet på emnet.

Læst hver sætning igen og igen – og fået andre til at gøre det, for så atter selv at læse det.

Og måske længe inden alt dette: lavet tonsvis af skriveøvelser, forkastede historier og halve sætninger, der aldrig fandt deres plads i en tekst.

Og arbejdet med min indstilling: hvordan jeg motiverer mig selv, så jeg får lavet arbejdet. Hvordan jeg forholder mig til mine karakterer i historierne – har jeg indlevelse og kan jeg anerkende og rumme dem som de individer, de er? Eller ser jeg i virkeligheden ned på dem og bruger dem som dårlige eksempler? (Sidstnævnte bliver en meget flad læseroplevelse).

 

I behandlinger:

Hver vejrtrækning tæller. Den er med til at vedligeholde min indre ro og gør at jeg bedre kan høre min intuition, mens jeg behandler.

Min hilsen, når folk træder ind ad døren.

Hver lille bevægelse og hver sted jeg sætter hånden eller masserer.

Og igen: min indstilling til vedkommende, jeg behandler. Er det en, hvis vurdering af min behandling, jeg er nervøs for? Eller endnu værre: Er det bare endnu en i rækken? Eller ser jeg vedkommende som en person, jeg glæder mig til at give en god oplevelse og et boost til deres livsglæde?

 

Alt sammen små, betydningsfulde brikker i den helhed der udgør en enten dårligt, middelmådigt eller skønt resultat, hvad end det er bøger eller behandlinger, vi taler om.

 

Præcis som med livet selv:

Det er hverdagene, der bærer os fremad i livet. Og de har fortjent mindst lige så meget energi som de store fester og dramaer.

 

De store ting har også betydning. Men det er alle de små ting, der udgør fundamentet som bærer det hele.

Husk at give de små ting masser af energi og husk at bruge de store armbevægelser til at generere ny energi, som du kan bruge på de små ting. 🙂

 

August 24, 2014 standard

 

 Hvordan taler du til dig selv? Om dig selv, om dine handlinger, tanker, ønsker, følelser og bedrifter?

 

“HUSK at få rettet teksten på din hjemmeside. Du er jo ikke længere vordende forfatter, du er forfatter!”

Sådan sagde en af mine skrivegruppemakkere i forbindelse med en korrespondance om noget andet på min hjemmeside.

“Ja, jo,” svarede jeg. “Men jeg har jo ´kun´udgivet en håndfuld noveller og lidt til.”

Jeg kunne godt selv høre, at det ikke gav mening.

Fluks gik jeg ind og fjernede ordet “vordende” på min hjemmesides forside. Og rankede ryggen.

 

Det betyder så meget, hvad du tænker og siger om dig selv.

Det styrker dig bevidst at tale positivt til dig selv. Og det lærer dig noget om din nuværende tilstand, når du ikke gør. Eller når du ikke kan finde de rette ord …

 

I årevis har jeg brugt ordet “tekster” som en samlebetegnelse for mine romaner og noveller og hvad jeg ellers måtte begå af skriftlige produkter. Jeg har brugt det med sådan en “fndr-fndr-fndr”-følelse i munden. Ligesom når man kludrer i en sætning. Som om min tunge godt vidste, at det ikke var det helt rigtige ord.

Og ordet er da også temmelig gråt og upersonligt, hvis jeg selv skal sige det.

Måske var det ikke tilfældigt, at jeg brugte sådan et ord?

Når jeg bruger ord, som i virkeligheden er sprogligt ukrudt (for mig personligt), kan jeg sagtens mærke det i kroppen. På samme måde, som når en bukseelastik snærer eller en bluse bare ikke vil hænge rigtigt på skuldrene. Det forstyrrer og tager lidt af mit fokus.

Men jeg har aldrig grebet fat om lige denne ukrudtsplante og fundet ud af, hvorfor den var der. Eller overvejet, hvad jeg hellere ville plante på dens plads i stedet.

Så sent som forleden brugte jeg ordet “tekster” i flæng i en coachingsession.

 

I dag sidder jeg så og renskriver det mål, jeg arbejdede med til coachingen. Det er et mål, der netop har at gøre med, hvordan jeg bliver bedre til at fremstille mit forfattervirke positivt (i modsætning til selvudslettende) i bestemte situationer.

Pludselig kommer det rette ord og lander helt af sig selv på papiret: Værker.

Det handler om, hvordan jeg fremstiller mine “værker”. Ikke tekster. Værker. For det er jo det, de er. Ikke lange og digre værker, måske, men helt bestemt værker. Vær-ker. Vær-ker. Der er både energi og en stabil rytme i dét ord.

Ordet passer til min krop som en bluse i den helt rigtig størrelse. Så nu kan jeg slappe af med det, jeg siger til og om mig selv.

 

Hvordan taler du til dig selv?

Bruger du ord, som giver kriller i din krop? Eller som føles som “fndr” på tungen?

Hvis ja, hvad handler det så om?

Og hvad kunne du sige i stedet, som ville få dig til at ranke ryggen?