menu search recent posts
July 6, 2019 standard

Betragt det som et eksperiment

”Hvordan kommer jeg videre med mit skriveri?”

”Skal jeg følge mine drømme, selvom jeg ikke aner, om verden er interesseret i slutproduktet?”

Spørgsmål af den karakter kommer jeg ud for med jævne mellemrum. Det er en af de ting, jeg absolut elsker ved at have valgt mit eget liv. At andre bliver inspirerede, mærker modet begynde at bruse lidt i blodårerne og henvender sig til mig for at få et lille skub i den rigtige retning. Det føles inderligt meningsfuldt for mig at kunne lyse lidt for andre på min vej.

Umiddelbart er min erfaring, at hvis du mærker, at det trækker i dig efter at skabe noget, udrette noget, så er der også nogen derude, der vil være interesseret i det og have gavn det. Men det er mindre vigtigt i første omgang.

Skab, fordi du ikke kan lade være. Udret, fordi du synes, det er sjovt og meningsfuldt. På den måde bliver dine drømme ikke til et mål ude i horisonten, men til selve den vej, du går på.

Når det kommer til skrivning, vil du høre fra mange kanter: Skriv! Skriv! Skriv! For katten!

Og det er sandt. Det bedste, du kan gøre med dine ideer til bøger, er at komme i gang med at skrive.

Men hvordan gør man det, når frygten blokerer en smule og tankerne om, hvorvidt det bliver godt (nok) forstyrrer?

Mit bedste råd er et, som jeg erkendte, da jeg skrev bacheloropgave. I den periode begyndte jeg at meditere regelmæssigt for første gang i mit liv, selvom jeg havde kendt og benyttet meditation sporadisk i 15 år. Den daglige praksis (jeg arbejdede mig langsomt op på 10 minutter om dagen) bragte mig over samtlige skriveblokader i forbindelse med mit bachelorprojekt. Og der var mange blokader, for jeg havde hele tiden ideer til andre måder at bygge opgaven op på, og hvordan skulle jeg vide, hvilken der var den rigtige?

Meditation fik mig til at se, at den slags tanker blot var fnug, der hang ved mine øjenvipper og gjorde udsynet sløret, fnug som kunne blinkes væk.

Jeg begyndte at arbejde ud fra den tanke, at min bacheloropgave var et eksperiment og at jeg derfor måtte fuldføre det på den måde, jeg havde begyndt, før jeg kunne konkludere, om det virkede. Viste det sig, at det ikke virkede eller fik det mig til at indse, at noget andet virkede bedre, så havde jeg allerede skabt en masse byggesten i form af alt det, jeg havde skrevet. De byggesten kunne jeg bruge på en ny måde i et nyt eksperiment, hvis det blev nødvendigt. Så værre var det ikke.

Det var ikke et spørgsmål om liv og død, hvilken struktur jeg valgte til min opgave. Det var et spørgsmål om, at der var et stykke arbejde, der skulle gøres.

Jeg kan også godt lide metaforen med et stillads. Hvis du har en bog eller en novelle, du ønsker at skrive, så se det første store skrivearbejde som det at bygge et stillads. Der skal på ingen måde stå et færdigt produkt efter første gennemskrivning, det er et stykke arbejde som udføres for, at du har en platform at bygge videre fra.

Som regel hjælper de indfaldsvinkler til, at man opdager, at ens skriveprojekt ikke er så farligt endda.

Smag på livet, spring ud i det. Hvis noget kalder på dig, så besvar det ved at give det en chance. Du risikerer, det bliver sjovt …

Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

Tilmeld nyhedsbrev

* påkrævet

Skrivetid vil bruge de informationer, du indtaster her til at sende dig nyhedsbreve og intet andet. Sæt flueben i boksen for at modtage emails fra skrivetid.dk.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Dine informationer vil blive delt med mail-programmet MailChimp, så længe du er skrevet op til nyhedsbrevet. Ved at skrive dig på nyhedsbrevslisten godkender du ovenstående.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.

April 17, 2019 standard

Hvor meget tid bruger du på fokuseret arbejde?

Min anledning til spørgsmålet: Jeg har netop læst Cal Newports bog Deep Work (inspireret af projecthandmade.dk – tak for det 😊). Bogen har sat ord på baggrunden for min længsel efter et mindre “opkoblet” liv. Det liv efterlader nemlig tid og fokus til mere af det arbejde, jeg elsker.

Internettet, herunder især de sociale medier, gør det nemt at distrahere sig selv konstant – og oven i købet opnå en følelse af belønning for det. Det er afhængighedsskabende.

Jeg har dog ikke logget på sociale medier siden fredag morgen (altså i seks dage) og min brug af internettet til fx spontane Ecosia-søgninger har jeg skåret kraftigt ned på.
Alligevel er det svært at overholde mine målsætninger om at arbejde fokuseret med min roman i længere tidsrum.
Efter en god begyndelse søndag og mandag, mistede jeg momentum tirsdag og fik intet lavet, og i dag kom jeg først i gang efter tre timer (!)

Hvorfor?

Svaret er nok komplekst.
Men jeg er ikke i tvivl om, at Cal Newport har ret i, at vores hjerner efterhånden er tilvænnet hyppige, næsten konstante, afbrydelser.
I sin bog kommer han ind på, at det kræver vedholdende træning at vænne os til fokus igen.
Og at det ikke, som mange af os bilder os ind, er noget, vi kan vælge at genoptage, når det passer os.

Med det in mente er jeg vendt tilbage til min gamle metode med at sætte ambitionerne ned og fokusere på, at jeg får lavet lidt dagligt frem for pludselig at skulle bruge hele dagen på deep work.
Samtidig fortsætter jeg med at afgrænse de tidsrum, hvor jeg tillader internettet at distrahere mig.
Og nyder til gengæld en god kop te på altanen, mens jeg observerer, hvor mange impulser, der kommer, til at tjekke mail, potte min timian om eller sågar gøre rent.

Nu er det ikke meningen, at mit tidligere, for høje, aktivitetsniveau på de sociale medier skal overføres til bloggen, så det vælter ud med indlæg.
Men jeg vil forsøge at skrive lidt mere om processen med at øge fokus på det, der er vigtigt.
Efterhånden har jeg beskæftiget mig en del med metoder til at motivere mig selv og til at vedligeholde en støttende og konstruktiv energi. Jeg har allerede skrevet lidt om at vente eller virke og om at ville det hele på én gang og ikke mindst om glæden ved flow.
Jeg håber at kunne komme med flere input fremover.

Tilmeld nyhedsbrev

* påkrævet

Skrivetid vil bruge de informationer, du indtaster her til at sende dig nyhedsbreve og intet andet. Sæt flueben i boksen for at modtage emails fra skrivetid.dk.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Dine informationer vil blive delt med mail-programmet MailChimp, så længe du er skrevet op til nyhedsbrevet. Ved at skrive dig på nyhedsbrevslisten godkender du ovenstående.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.

January 7, 2019 standard

Har du ind imellem svært ved at komme i gang med enten at skrive eller redigere?

Det kender jeg alt til. Det vigtigste er at få løst op for selvtilliden og motivationen.

Noget af det bedste, du kan gøre, er at gøre dit mål for dagen mindre. Selvom det var meningen, at du skulle skrive fem sider eller redigere tyve sider, kan det være ret ligegyldigt at holde fast i målet, hvis du ikke får det gjort.

Altid hellere motivere end demotivere sig selv.

Find det allermindste skridt, du kan tage i dag for at nærme dig det overordnede mål og for at kunne sige, du er kommet i gang.

Det kan være meget individuelt. Hvad er det for dig?

I december ville jeg efter en (alt for) lang udsættelse endelig påbegynde første gennemskrivning af mit romanmanuskript. Jeg havde allerede udsat arbejdet 4-5 måneder med diverse spøgelser i hovedet, som fortalte mig, at det nok var for uoverskueligt eller at jeg ville opdage, det slet ikke var godt (nok).

I stedet for at skrue bissen på og sætte ambitiøse mål, indså jeg, at det vigtigste var at komme i gang og få den energiindsprøjtning, som det er at handle på sine mål. Så jeg besluttede, at jeg hver hverdag skulle arbejde på det i bare en halv time.

Det virkede.

Og jeg opdagede, at store dele af manus var velskrevet, så det handlede mere om at udbygge dele af handlingen lidt.

Her efter juleferien og lidt sygdom var jeg faldet af hesten igen. Jep … Som sagt har jeg masser af erfaringer med ikke at få taget det første skridt.

I dag skete det så! Jeg besluttede, at jeg i dag blot behøvede at tænde computeren, åbne dokumentet og redigere bare én scene vedrørende HPs arbejdsplads.

De første scener viste sig at fungere, så jeg endte med at få kigget på tre scener. Men én scene havde været tilstrækkeligt til, at jeg ville være blevet tilfreds og have fået afmystificeret det der manus-spøgelse, som rumsterer, når jeg mister kontakten til plottet.

Min indsats i dag betyder, at det vil være så meget nemmere at komme i gang i morgen. Og det er det, man skal have som sit primære mål, hvis man er gået i stå eller blokerer sig selv for at begynde rejsen.

Ens mål er derfor først og fremmest at få taget et lille bitte skridt, så de næste skridt bliver nemmere og eventyrlysten og gå-på-modet vækkes.

Tænk altid i energi, når du arbejder med dine mål og drømme. Hvis du udfører arbejdet på en måde, som snarere dræner dig end giver dig energi, så bliver det surt arbejde. Man kan ikke komme uden om, at der ligger store mængder af arbejde i at nå sine mål – men der er ingen grund til at gøre det surt. Det skulle gerne blive ved med at handle om glæden ved at udleve drømmen og gå vejen.

August 31, 2018 standard

 

Hvad skal dit bogomslag indeholde? Hvilke tanker er gode at gøre sig?

 

Forside

Det vigtigste for forsiden er illustrationen og hvis du ikke selv er en mester ud i layout kan jeg kun anbefale at få professionelle til at lave den for dig. Det væsentligste råd fra boghandlere, som jeg har hørt, er at der ikke må foregå for meget på forsiden. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at det, der er på forsiden, symboliserer eller viser noget af det væsentligste i din roman. Forsiden er en slags billedlig bagsidetekst, som skal give læseren appetit på bogen men også en umiddelbar idé om, hvilken type bog og historie, det er. Både billed, farver og skrifttype skal matche historien og genren. Og selvfølgelig skal der være sammenhæng til bogryg og bagside.

 

Bogryg

Bogryggen indeholder forfatternavn og titel. Dette for at bogen er genkendelig, når den står i en reol blandt andre bøger.

 

Bagsiden

Bagsiden indeholder ligeledes enkel og fængende illustration – men som regel mere nedtonet i sit udtryk, så den blot danner baggrund for bagsidetekst og sammen med forside og bogryg danner en sammenhængende ramme om bogen.

Oftest er der en bagsidetekst, der søger at vække læserens appetit gennem beskrivelse og eventuelt uddrag fra romanen. Den skal give læseren indtryk af genre, plot og stil.

Isbn-nummer skal sættes på bagsiden både som stregkode og som tal. Min erfaring er, at trykkeriet kan gøre dette.

Din bog skal have et isbn-nummer, hvis den skal sælges. Hvis du blot får trykt nogle enkelte eksemplarer til eget brug og til bortforæring til familier og venner, kan du undlade isbn-nummer, men ellers er det et must.

Hvordan får du et isbn-nummer? Det kan du læse om her: www.isbn.dk

Derudover kan du påtrykke gode anmeldelser – anmeldelser af nærværende roman, hvis du laver et genoptryk, eller anmeldelser af andre af forfatterens værker. Husk kildehenvisning!

 

  • Tip – gå på eventyr hos boghandlerne. Først læg mærke til, hvilke forsider, der giver dig lyst til at tage bogen op, læse bagsideteksten og bladre i bogen. Læg også mærke til, hvad der står på forsiden og hvilken skrifttype, der er brugt. Hvordan er teksten sat op? Farver? Illustrationer? Hvilke oplysninger fremgår af omslaget? Dernæst undersøg hvilke indtryk de forskellige bøger giver dig og læs bagsidetekst og nogle af siderne i bogen for at se, om indholdet svarer til dine forventninger. Hvilke bøger minder om din roman? Hvilke typer illustrationer kunne du forestille dig ville fungere for din roman? Jeg vil stadig råde til, at du benytter dig af professionel hjælp til at lave omslaget. Men du kan vinde tid og måske spare penge ved selv at have gjort dig nogle forestillinger så din grafiker eller illustrator ikke starter ud på bar bund.

 

Få dit omslag testet

Test, test, test. Dig bog kan ikke testes for meget. Ligesom du bør få testlæsere til dit indhold, bør du også teste dit bogomslag på andre. Brug testlæserne, eventuelle forfattergrupper, venner og bekendt og for eksempel de sociale medier:

På facebook findes en gruppe, hvor du kan lægge dit udkast til forside/omslag op og få feedback fra grafiske designere. Du finder den her: Test dit Bogomslag – NewBookDesign

 

God fornøjelse med din bogs skabelsesproces. Du finder en oversigt over, hvad din roman skal indeholde i dette indlæg, hvorfra der er links til andre dele af processen.

 

September 27, 2015 standard

 

Med hvilke metoder kan du effektivt dræbe en historie?

I dette “Brev til en ung forfatter” bragt i Information 12. september 2015 anfører Suzanne Brøgger, at det at fortælle om sin roman/historie til andre, før den er skrevet, en sikker måde.

Jeg er helt enig! Og jeg kender en anden måde, som du kan bruge bagefter, hvis du vil være helt sikker. Læs nyeste indlæg

August 29, 2015 standard

 

Her vil jeg gennemgå, hvordan du opsætter bogblokken, så den er klar til tryk. Det er en generel vejledning, men det er altid en god idé først at undersøge hos dit trykkeri, om de har bestemte krav til, hvordan bogblokken skal være sat op.

Bogblok:

Indholdet til din bog – det vil sige hele teksten, kolofon, titelblad, evt. forord, takkeord osv. Samt blanke sider – kaldes en bogblok. Altså alt det, som skal være inden i omslaget.

Bogblokken skal sættes op, så hver anden side har bredere margin i venstre side og hver anden i højre side. Desuden skal der være noget plads foroven og forneden, dels til at give luft omkring teksten, men også til at give plads til beskæring hos trykkeriet.

Bogblokkens sidetal skal i øvrigt være deleligt med 4, og derfor indsætter man blanke sider før og/eller efter selve indholdet, så sidetallet bliver deleligt med 4.

 

Denne vejledning:

I denne gennemgang tager jeg udgangspunkt i min egen roman, Damen i den grønne dragt, som jeg har udgivet i det traditionelle format 13,5 cm x 21,5 cm. Det betyder, at du skal bruge andre størrelser margin osv. hvis du skal lave en bogblok til en bog i et større eller mindre format. Men vejledningen i, hvordan du sætter bogen rigtigt op, er den samme.

Jeg forudsætter, at du har din bogs indhold samlet i én fil, og at det er et worddokument og at du har valgt den linjeafstand, skrifttype samt skriftstørrelse, som du vil have din bog i. Husk, at de forskellige skriftstørrelser varierer. Calibri 11 har på tryk således ikke nødvendigvis samme størrelse som andre skrifttyper i skriftstørrelse 11.

 

Først skal du have sat marginer mv. op, så siderne sidder rigtigt i forhold til tryk. Dernæst skal du have indsat sidetal, så de sidder rigtigt på siden.

 

Opsætning:

Klik ind på fanen ”Sidelayout” og markér hele din tekst:

 

 

Klik så ind på ”Sideopsætning”:

En dialogboks vil åbnes og det er i denne dialogboks, at hele opsætningen udføres.

Klik først ind på fanen ”Papir”:

 

 

Her vælger du sidestørrelsen. Eftersom min bog skal trykkes i formatet 13,5×21,5, har jeg valgt disse mål som hhv. bredde og højde.

 

I den stadigt åbne dialogboks klikker du ind på fanen ”Margener”:

Under margener: Vælg hvor brede top og bund-margin skal være. Vælg derpå bredden på sidemarginerne – den indvendige sidemargin skal være større end den udvendige, da det er den side, som kommer til at vende ind mod bogryggen – så der skal være plads til at bogen kan blive samlet og at teksten ikke kommer til at sidde helt inde i foldningen.

Under Flere sider: Vælg ”Spejling af margener”. Denne del er vigtig! Det er dette valg, som gør, at teksten kommer til at stå rette sted på begge sider af papiret, når den trykkes. Hvis du ikke vælger spejling af margener, vil teksten på hver anden side stå længere inde mod bogryggen end på de andre sider.

I eksemplet nedenunder kan du se, hvordan siderne kommer til at se ud.

 

Voilá! Nu er indholdet af din bog sat op og skulle gerne ligne dette:

 

Du skal dog også have indsat sidetal, så de sidder rigtigt. Du kan selvfølgelig også vælge at sætte tallene midt på. Men hvis du vil have sidetallene til at stå nederst på siden længst væk fra bogryggen, så kræver det lidt justering. Et blogindlæg om dette er på vej 🙂

Når opsætning og sidetal er på plads, så er det bare at gå bogblokken igennem og sikre at alt står, som det skal – fx at alle dine kapitler, og eventuelle kapitelnumre eller kapiteloverskrifter, starter samme sted på siden. Til sidst skal du sørge for, at det samlede sidetal er deleligt med 4. Indsæt derfor et antal blanke sider enten før eller efter selve indholdet, så tallet kommer til at passe. De blanke sider kan også sættes ind andre steder, hvor det måtte passe i forhold til din bog.

April 19, 2015 standard

Redigér din egen tekst og nå bedre i mål.

Når du skriver tekst til din hjemmeside og dit nyhedsbrev, eller når du har skrevet dit romanmanuskript til ende, er der brug for redigering.

Alle begår fejl, når de skriver. Og ingen er i stand til at opdage samtlige fejl på egen hånd. Vi bliver blinde for en del af dem. Ind i mellem kan det også være, at du simpelthen bare falder over et bestemt ord eller tegn, og ud af det blå bliver i tvivl om stavemåde eller brugen af tegnet.

Jeg har lavet en lille oversigt over, hvordan du kan klare en stor del af redigeringen alene eller ved lidt hjælp fra dit private netværk, internettet og tekstredigeringsprogrammer:

1) Feedback fra andre

Det er altid godt at få andre til at læse din tekst igennem. Dette er især brugbart, hvis du skriver med henblik på bogudgivelse som e-bog eller trykt bog, fordi det som regel alligevel er en lidt længerevarende proces og resultatet bliver et langtidsholdbart produkt. Det kommer formodentlig til at være i handlen eller i al fald tilgængeligt i længere tid og nå ud til læsere, som beholder eksemplaret og bruger en vis mængde penge og/eller tid på det. Hvis der er grelle grammatiske fejl eller lignende i et sådant produkt, vil det påvirke læsernes tilfredshed med anskaffelsen. Så få altid andre til at læse teksten og kommentere på, om den er forståelig og interessant og om de kan øjne eventuelle fejl. Det samme er en god idé med tekst til din hjemmeside.

2) Læs din tekst højt

Måske har du ikke tid til at vente på feedback fra andre. Det gør sig ofte gældende ved skrivningen af nyhedsbreve og blogindlæg, som sker løbende og til tider måske spontant. Det er nok ikke sandsynligt, at dit netværk står på spring til hele tiden at være testlæsere. Ved oprettelse af hurtige kampagner og reklameopslag kan det samme være tilfældet. Desuden er disse tekster ofte “kortlivede”, forstået på den måde, at de kun er gældende nu og her, og måske allerede i morgen gået i glemmebogen. Så du ønsker måske ikke at bruge alverdens tid på dem, men er stadig interesseret i at nå i mål med dit budskab. Her er der forskellige metoder, du kan benytte til selv at fange så mange ups’ere som muligt og danne dig en idé om, hvordan din tekst vil fremstå for andre. En af metoderne til dette er at læse teksten højt og lytte efter om det høres og føles flydende og let. Du vil helt sikkert opdage det, hvis du eksempelvis har lavet alt for lange eller snørklede sætninger! Hvis du ved, at du har tendens til at skrive i talesprog (uden at det er tiltænkt), så skal du dog nok være påpasselig med denne metode. Det kan måske lyde naturligt og flydende for dig, når du læser det højt, netop fordi du har skrevet i talesprog, men det vil ikke have samme virkning, når andre læser din tekst indenad. Dette trick er også glimrende at bruge ved din gennemgang af dine mere langtidsholdbare tekster, som nævnt under punkt 1.

3) Læs din tekst bagfra

Jeg har rent faktisk en enkelt gang læst et af mine romanmanuskripter bagfra, sætning for sætning. Det var et langsommeligt arbejde men yderst effektivt til at høre flowet i hver sætning og se skarpt på sprogbrugen, fordi de på denne måde bliver løsrevet fra sammenhængen. Det vil ikke tage dig lang tid at gøre med et nyhedsbrev eller en anden kortere tekst, og det er helt bestemt umagen værd. Denne metode egner sig derfor godt til både længere og kortere tekster, men kræver dog både tid og tålmodighed ved længere tekster.

4) Læg din tekst fra dig et stykke tid

Alene dette kan ofte give dig et helt nyt syn på din tekst. Er det en lille tekst til din hjemmeside eller lignende, så skriv løs og beslut at vente med at kigge på den og lægge den op på siden til næste dag, eksempelvis. Jeg får ofte øje på en masse små forbedringsmuligheder på denne måde eller endnu bedre: Teksten har ligger og “simret” lidt i baghovedet, så der dukker helt nye ideer til formuleringer og vinklinger op. Eller jeg er kommet i tanke om vigtig info, der også skal med. Ved bogmanuskripter vil det som regel være en fordel, hvis du kan lægge den fra dig i nogle uger eller måneder og arbejde videre med noget andet imens.

5) Hent hjælp via nettet

Dette råd er særligt anvendeligt, når det gælder om at få luget ud i fejlagtig, forstyrrende tegnsætning og forkerte stavemåder. Når jeg gennemgår min tekst for sidste gang, er jeg altid koblet op på en hjemmeside såsom sproget.dk. Her kan jeg hurtigt slå op, hvordan reglen nu lige er omkring stort eller lille begyndelsesbogstav efter kolon, reglerne for kommasætning og stavning. Der er eksempler på korrekt brug af reglerne, hvilket er en stor hjælp til forståelsen. Det bedste er, at du ikke behøver at lære alle reglerne udenad, for du kan altid slå op her. For øjeblikket kludrer jeg rundt i om ord som imod og igang er ét ord eller to ord (imod/i mod og igang/i gang?), og der har jeg hurtigt kunnet finde hjælp ved at slå ordene op på sproget.dk.

6) Brug søgefunktionen i Word

Skriv gerne din tekst i Word eller et andet tekstredigeringsprogram, inden du smider den op på nettet. Eller kopiér den over i Word, når du har skrevet den, så du kan bruge den hjælp, du får gratis serveret her. Ved brug af søgefunktionen kan du hurtigt fremsøge eventuelle fejl og rette dem. Jeg blev eksempelvis klar over, at imod er ét ord og ikke to (i mod), som jeg har haft tendens til at skrive det. Da kunne jeg hurtigt gå mit manus igennem ved at søge på i mod og få vist hvor i teksten, fejlen havde sneget sig ind.

7) Benyt stave- og grammatikhjælp

Ligeledes i tekstredigeringsprogrammer som Word kan du få vist eventuelle stavefejl og grammatiske fejl. Programmet kan også opfange, hvis du glemmer at sætte mellemrum mellem to ord. Jeg vil anbefale, at du gennemgår alle forslagene, når du er færdig med din tekst – men vær kritisk! For Word har ikke altid ret …

8) Gentagelse gør underværker

Dette er ikke en ottende metode, men et forslag: Du kan med fordel anvende alle ovennævnte fremgangsmåder mere end en gang og gerne med brug af nogle af de andre metoder i mellemtiden. Det er, hvad de fleste forfattere, jeg kender, gør. Husk, at det skrevne ord opleves på en anden måde og tit virker kraftigere end det talte ord. Derfor er det væsentligt, at du kommer i mål med din skriftlige fremstilling.

God skrive- og redigeringslyst!

Ps. Skulle du have behov for yderligere hjælp så husk, at du kan købe hjælp fra eksterne til manuskriptlæsning, redigering og korrektur. Selv tilbyder jeg redigering og manuskriptlæsning lige her.

March 26, 2015 standard

 

… havde jeg postet indlæg om program til at lave covers til e-bøger/bøger på facebook og ville finde et foto der passede til indslaget, før jeg – vupti! – fandt et foto i mine gemmer, som egner sig fuldstændig perfekt til en af mine e-noveller.

Det er en af gaverne ved at komme ind i en flowtilstand – ting flasker sig og det, du har brug for dumper nærmest ned fra himlen.

Modsat når man på, for de fleste vanlig, kontrolleret vis stædigt går alle sine albums med foto igennem for at finde noget, der matcher det billede, man har på nethinden. Og som tilsyneladende bare ikke findes i helt tilfredsstillende udgave i den ydre verden.

Det sidste er trættende og ofte frugtesløst arbejde. Det første er glæde og leg.

Til gengæld kan det være lidt skræmmende at overgive sig til, for konsekvensen er, at du ikke kan målrette og kontrollere din arbejdsproces i samme grad og fx. vide, hvornår du kommer videre med de forskellige punkter på to-do-listen.

I dag kommer jeg videre med en masse. Bare stort set intet af det, der stod på listen. 😉

March 25, 2015 standard

 

Tja, man skal jo egentlig bare kigge sig lidt omkring, blandt andet inde på saxo.com. Så finder man det.

Men for mig har det altså taget noget tid – tid som jeg sikker har brugt på at skrive nyt og fifle med det allerede skrevne, så pyt 🙂

Det nyeste fund er picmonkey, hvor du gratis (for de fleste funktioners vedkommende) og ret nemt kan redigere billeder. Her kan du forvandle dit ordinære familiefestfoto til et mystisk udseende set-up af en samling mennesker og uhyggelig stemning og en titel der er skrevet så dine læsere bare MÅ have fat i den bog. Eller noget i den stil.

I hvert fald er der masser af værktøjer til at tilskære, sløre, fade, sætte små ikoner ind, retouchere. Og videre i den dur.

Jeg øver mig stadig. Opdaterer løbende nye forsider til mine e-noveller. De foreløbige kan ses her:

Elinors efterår

Blomsterne står

Kærlighed og kørestol

 

Nej, de er langt fra perfekte – endnu. Det er en proces, hvor jeg også skal lære at tænke i blikfang og billedligt udtryk i højere grad end jeg har været vant til. Men de er da stadig langt bedre end de ensfarvede forsider, jeg havde før.

Det bedste af det hele er, at de giver håb og gør arbejdet sjovt. Fremover vil det være nemmere selv at designe forsider til mine e-noveller og nøjes med at trække på andres hjælp til mine romaner (som jeg får p.t. i forbindelse med klargørelse af første roman til udgivelse og er dybt taknemmelig for). Og samtidig får jeg større indblik i de mange arbejdsprocesser omkring skabelsen af en bog.

Hvis du kender andre gode redigeringsprogrammer, hører jeg hjertens gerne om det i en kommentar.

November 14, 2014 standard

 

… også din hjemmeside!

 

Redigering rydder op

Når du selv står ved roret i din forfatterbiks, kommer du aldrig til at mangle opgaver. Jeg vil ikke begynde at remse op, men blot tilføje den opgave, der har foranlediget herværende blogindlæg: Nemlig at gennemgå din hjemmeside fra tid til anden. Som alt andet, du skriver – og måske layouter – skal også din hjemmeside gås igennem og redigeres.

Hurtigere end du forestiller dig, kan der være sket ændringer som gør, at noget af indholdet på siden er ukorrekt eller blot ikke længere matcher dit forfatterskabs øvrige fremtoning.

Der kan også være en tredje og vældig positiv grund, som jeg fik fornøjelsen af her til aften: Du kan være blevet klogere på adskillige ting, heriblandt hvordan du sætter indholdet på din side op og får det layout frem, der passer dig bedst.

Siden jeg fik lavet hjemmesiden, har der på nogle af siderne været talebobler, som har adskilt de enkelte tekstafsnit. Jeg har aldrig brudt mig om dem i netop denne sammenhæng, men troede simpelthen, at de hørte til siden og WordPresstemaet … !

 

Røde ører

Nu har jeg både fået understreget, at det virkelig kan være klogt at spørge andre til råds og bede om hjælp, for så havde jeg nok fundet løsningen for længe siden. Og jeg har lært, hvordan man fjerner disse talebobler og får en “normal” opsætning af tekst på siden, der minder om opsætningen i et worddokument.

Hvis du ser en person med flammende røde ører en af de kommende dage, er det sandsynligvis mig. For løsningen er ganske simpelt at klikke på citationstegn-ikonet (også kaldet “Blockquote”) i redigeringspanelet over teksten, så det ikke længere er markeret. Voilá!

Omend pinligt, at jeg først nu knækker den nød, så nyder jeg intenst de dugfriske, redigerede undersider “Smagsprøve” og “Udgivelser”. Indholdet har jeg også redigeret og tilmed fået sat den visuelle præsentation af mine udgivelser op på en måde, der behager mig langt mere end før.

Jeg har desuden lagt en ekstra smagsprøve op – denne gang på Kærlighed og kørestol, anden novelle i novelleføljetonen om Anna. En historie om den svære kombination af at være ung og prøve at finde ud af det med kærligheden. Nå ja, og om hvordan det kan problematiseres yderligere af en krop, der er bundet til en kørestol, men jeg tror nu, de fleste kan genkende den generelle problematik fra deres teenageår uanset handicap eller ej.

Tag gerne en lille rundtur og nyd synet 🙂