menu search recent posts
September 30, 2019 standard

Kender du Ecosia?

Jeg tillader mig at komme med en lille reklame her – ganske frivilligt, må jeg hellere understrege. Jeg modtager ingen form for betaling fra Ecosia eller andre for dette indslag.

I mange år har jeg til internetsøgninger benyttet mig af … ja, gæt selv. Den der søgemaskine, som er blevet så institutionaliseret, at dets navn nu også bruges som et verbum.

For et sted mellem et halvt og et helt år siden blev jeg bekendt med Ecosia. Når man bruger Ecosia som søgemaskine, bliver der for omtrent hver 48. søgning, man laver, plantet et nyt træ til gavn for os alle på sigt.

Når det kommer til forbrug, også af internet, går jeg først og fremmest ind for at minimere det mest muligt af hensyn til vores samlede udslip af co2 og indhug i diverse andre af vores smukke klodes ressourcer. Vi skulle nødig fortabes os i handlinger, der først hjælper om tyve år, hvis det betyder, at vi overser, hvor vi kan sætte ind og få effekt allerede nu.

Men ud fra den betragtning, at søgninger på internettet ikke er noget, jeg kan eller vil undgå fuldstændig, så holder jeg af at vide, at det medfører plantning af nye træer. Det fungerer sådan, at Ecosia er et nonprofitforetagende, som bruger firmaernes reklamepenge til at plante træer for. Via hjemmesiden kan man læse nærmere om formål og opbygning.

I skrivende stund er der plantet over 68 millioner træer via søgninger på Ecosia, søgninger, som det må formodes ville være foretaget også, hvis Ecosia ikke eksisterede. Smukke, grønne, ranke blikfang, skyggegivende, svalende og groundende co2-opslugere. Man kan følge sit eget antal søgninger i øverste højre hjørne, hvilket ganske hyggeligt – og måske øjenåbnende. Selv har jeg siden overgangen til Ecosia åbenbart foretaget 1447 søgninger på min smartphone og 277 på min computerbrowser. Det fortæller selvfølgelig også lidt om, hvor meget jeg bruger min telefon …

Men summasummarum: Skal du foretage internetsøgninger, hvorfor så ikke plante træer imens ved at vælge Ecosia?

September 25, 2019 standard

En sort bog ligger på det runde cafébord ved min side. Jeg sidder iblandt de brusende træer som omkranser et sommerhus i Ystad og læser lidt efter dyb inhalering af både skov og hav. Lige nu har jeg så lagt bogen fra mig for at nedfælde et par ord om den.

Den sorte bog er lindrende at læse, allerede fra de første kapitler.

Titlen er Black Box Thinking – den overraskende sandhed om succes.

Hvor mange af os har det afslappet med at fejle?

Selv er jeg helst fri. Nogle gange, ved småfejl eller i særligt robuste sindstilstande, tager jeg det let. Mange gange ikke. Jeg kender i hvert fald til at føle mig forkert eller skyldig på grund af fejl, jeg har begået, også selvom jeg ikke begik dem med overlæg.

Bogen tager fat i vores måde at tænke om og forholde os til fejl både som individer og kulturer (primært arbejds- og organisationskulturer). Jeg er ikke nået så langt, men jeg er fascineret. Den får mig til at overveje, hvor ofte jeg oplever, at fejl både hos mig selv og andre bliver sprunget hastigt hen over og ofte med konklusionen, at man jo egentlig godt ved, hvad man burde have gjort i stedet.

Ja, det ved man måske, men ved man, hvorfor man så ikke gjorde det rette? Og har bogen ikke ret i, at vi har meget lettere ved at påpege andres fejl end med at granske vores egne?

Sjældent bliver der brugt energi på at kigge om bag de ubehagelige følelser ved at have fejlet eller på at anlægge et objektivt syn på, hvad der sket med henblik på at kortlægge, hvordan man kan ændre fremgangsmåden fremover. Det fejlagtige får ikke den behørige agt, kan man sige.

Det er i hvert fald der, jeg har oplevet, at det ofte strander.

Meditation og tid uden mentalt fyld (det vil sige tid fri fra input fra andre, herunder via internettet) hjælper mig ofte til alligevel at erkende dele af det.

Men jeg er åben overfor at ændre mit og vores kulturs generelle tilgang til fejl. For som det gøres klart i bogen: ”Fejl er fantastiske læringsmuligheder af en helt enkel årsag: I mange af udgaverne præsenterer fejl en overskridelse af vores forventninger.”

Med den konstatering begynder udforskning af fejl pludselig at antage karakter af at være en opdagelsesrejse ad nye, ukendte stier – som jeg næsten ikke kan vente med at slentre ned ad.

Vil du med?

September 23, 2019 standard

Målet eller vejen?

Som den trofaste læser af bloggen (hvis jeg har sådanne 😉 ) vil vide, har jeg skruet kraftigt ned for min anvendelse – og mit forbrug – af de sociale medier.

Det efterlader naturligvis en form for tomrum i forhold til at komme i kontakt med læserne og synliggøre mine bøger.

Tidligere har jeg fravalgt at holde foredrag, fordi det ikke taler til mig. Det skal dog også i ærlighedens navn indrømmes, at jeg ikke har mod på det.

Imidlertid trækker det i mig efter at kunne krydre mit forfatterskab med en form for formidling, der når mere direkte ud til folk. Ansigt til ansigt tror jeg.

Jeg kunne tænke: “Jeg er nødt til at vænne mig til at holde foredrag,” og lignende. “Så nu tvinger jeg det ned med ske.”

Eller jeg kan tænke: “Nu påbegynder jeg en udforskning af mulighederne for at formidle mere direkte, stille og roligt påbegynder jeg.” Og dermed få lyst til at prøve selv at være deltager til noget i stil med, hvad jeg forestiller mig.

Det er ikke kun på papiret, at vinkling er afgørende.

September 3, 2019 standard

Stilk for stilk har jeg fjernet de visne dele af min persilleplante.
Det ville jeg ikke gøre, hvis den voksede i en have. Men min erfaring med ompottede supermarkeds-urter på altanen er, at der nemt går insekter i dem, fordi de vokser så tæt.
Hvis jeg havde fyldt min morgen med underholdning, var dette ikke blevet gjort. Jeg har nu en velpasset mynte, citronmelisse og persille og håb om, at de kan blive til glæde nok en tid.
Og jeg tænker på det hav af ting, jeg ville have det rart med at få gjort, men hvis værdi nemt skubbes i baggrunden af udbuddet af underholdning, aka Det Nemme Valg.
Det Nemme Valg fordi vores hjerner har så meget lettere ved at tage de hurtige, og dybest set ikke tilfredsstillende, muligheder fremfor de mere krævende og inderligt tilfredsstillende. Dem, der nærer os. (Som du kan læse nærmere om i Cal Newports Deep Work).
Det er, hvad jeg bliver opmærksom på, når jeg tager en dag eller en uge helt fri for informationer – dvs. nul sociale medier, nul surf på nettet, nul lytning til videoer og podcasts, nul læsning: Alt det liv, der er klar til at blive levet og mærket.

August 18, 2019 standard

Det er mindre end et år siden, at jeg klistrede disse ord op på indersiden af min dør.

Meget er ”faldet fra” efterfølgende. Det vil sige, jeg har givet slip på en del.

Mit forbrug af sociale medier er droslet væsentligt ned. Jeg har lukket min Instagramkonto, om ikke for evigt så i al fald for nogle måneder.

Endnu flere ting og beklædningsgenstande er sorteret fra (og givet videre til genbrugsbutikker og bytteskabe), selvom jeg sidste efterår foretog en omfattende oprydning af hele mit hjem.

Jeg har lige læst Digital Minimalism af Cal Newport. En af de fine pointer i bogen er netop at forholde sig bevidst til, hvilken værdi ens brug af digitale medier tilføjer til ens liv.

Vurdér om brugen af en given digital tjeneste vil hjælpe dig med at udleve dine værdier og om den tjeneste er den bedste til det, ikke mindst set i forhold til det påkrævede tidsforbrug. Måske kommer der lige så effektiv networking ud af at gå til ét foredrag eller én workshop om måneden og tvinge sig selv til at præsentere sig for tre af de andre deltagere, som der gør af at tilbringe adskillige timer om ugen på såkaldte sociale medier?

Det er noget, jeg går og overvejer: Hvilke veje skal jeg gå fremover med henblik på synliggørelse af mit forfatterskab, hvis jeg ikke skal bruge sociale medier til det?

Én ting betvivler jeg ikke, og det er værdien af at turde lade det falde fra, som ikke føles ægte værdifuldt (længere).

Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

Tilmeld nyhedsbrev

* påkrævet

Skrivetid vil bruge de informationer, du indtaster her til at sende dig nyhedsbreve og intet andet. Sæt flueben i boksen for at modtage emails fra skrivetid.dk.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Dine informationer vil blive delt med mail-programmet MailChimp, så længe du er skrevet op til nyhedsbrevet. Ved at skrive dig på nyhedsbrevslisten godkender du ovenstående.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.

July 14, 2019 standard

Jeg kunne tænke, hvornår vil jeg få flere penge, hvornår får jeg mere på kistebunden, hvorfor har jeg ikke flere penge, end jeg har.

Men jeg kunne også tænke: Wauuuuw. Tænk, at jeg i flere år efterhånden har klaret mig – og haft det godt – for langt færre penge, end jeg nogensinde havde troet muligt. Haft langt større frihed og mere sjov, end jeg havde troet muligt. Været mere vågen og levende, flydt mere med og lært mere, end jeg havde fantasi til at forestille mig. Været gladere for det, jeg modtager, end nogensinde. Og værdsat alt det, jeg har, mere end nogensinde. Men været mindre bange for at miste det end nogensinde.

Wauw. Bare wauw.

Hvad tænker du?

Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

Tilmeld nyhedsbrev

* påkrævet

Skrivetid vil bruge de informationer, du indtaster her til at sende dig nyhedsbreve og intet andet. Sæt flueben i boksen for at modtage emails fra skrivetid.dk.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Dine informationer vil blive delt med mail-programmet MailChimp, så længe du er skrevet op til nyhedsbrevet. Ved at skrive dig på nyhedsbrevslisten godkender du ovenstående.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.

July 6, 2019 standard

Betragt det som et eksperiment

”Hvordan kommer jeg videre med mit skriveri?”

”Skal jeg følge mine drømme, selvom jeg ikke aner, om verden er interesseret i slutproduktet?”

Spørgsmål af den karakter kommer jeg ud for med jævne mellemrum. Det er en af de ting, jeg absolut elsker ved at have valgt mit eget liv. At andre bliver inspirerede, mærker modet begynde at bruse lidt i blodårerne og henvender sig til mig for at få et lille skub i den rigtige retning. Det føles inderligt meningsfuldt for mig at kunne lyse lidt for andre på min vej.

Umiddelbart er min erfaring, at hvis du mærker, at det trækker i dig efter at skabe noget, udrette noget, så er der også nogen derude, der vil være interesseret i det og have gavn det. Men det er mindre vigtigt i første omgang.

Skab, fordi du ikke kan lade være. Udret, fordi du synes, det er sjovt og meningsfuldt. På den måde bliver dine drømme ikke til et mål ude i horisonten, men til selve den vej, du går på.

Når det kommer til skrivning, vil du høre fra mange kanter: Skriv! Skriv! Skriv! For katten!

Og det er sandt. Det bedste, du kan gøre med dine ideer til bøger, er at komme i gang med at skrive.

Men hvordan gør man det, når frygten blokerer en smule og tankerne om, hvorvidt det bliver godt (nok) forstyrrer?

Mit bedste råd er et, som jeg erkendte, da jeg skrev bacheloropgave. I den periode begyndte jeg at meditere regelmæssigt for første gang i mit liv, selvom jeg havde kendt og benyttet meditation sporadisk i 15 år. Den daglige praksis (jeg arbejdede mig langsomt op på 10 minutter om dagen) bragte mig over samtlige skriveblokader i forbindelse med mit bachelorprojekt. Og der var mange blokader, for jeg havde hele tiden ideer til andre måder at bygge opgaven op på, og hvordan skulle jeg vide, hvilken der var den rigtige?

Meditation fik mig til at se, at den slags tanker blot var fnug, der hang ved mine øjenvipper og gjorde udsynet sløret, fnug som kunne blinkes væk.

Jeg begyndte at arbejde ud fra den tanke, at min bacheloropgave var et eksperiment og at jeg derfor måtte fuldføre det på den måde, jeg havde begyndt, før jeg kunne konkludere, om det virkede. Viste det sig, at det ikke virkede eller fik det mig til at indse, at noget andet virkede bedre, så havde jeg allerede skabt en masse byggesten i form af alt det, jeg havde skrevet. De byggesten kunne jeg bruge på en ny måde i et nyt eksperiment, hvis det blev nødvendigt. Så værre var det ikke.

Det var ikke et spørgsmål om liv og død, hvilken struktur jeg valgte til min opgave. Det var et spørgsmål om, at der var et stykke arbejde, der skulle gøres.

Jeg kan også godt lide metaforen med et stillads. Hvis du har en bog eller en novelle, du ønsker at skrive, så se det første store skrivearbejde som det at bygge et stillads. Der skal på ingen måde stå et færdigt produkt efter første gennemskrivning, det er et stykke arbejde som udføres for, at du har en platform at bygge videre fra.

Som regel hjælper de indfaldsvinkler til, at man opdager, at ens skriveprojekt ikke er så farligt endda.

Smag på livet, spring ud i det. Hvis noget kalder på dig, så besvar det ved at give det en chance. Du risikerer, det bliver sjovt …

Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

Tilmeld nyhedsbrev

* påkrævet

Skrivetid vil bruge de informationer, du indtaster her til at sende dig nyhedsbreve og intet andet. Sæt flueben i boksen for at modtage emails fra skrivetid.dk.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Dine informationer vil blive delt med mail-programmet MailChimp, så længe du er skrevet op til nyhedsbrevet. Ved at skrive dig på nyhedsbrevslisten godkender du ovenstående.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.

May 7, 2019 standard

Jeg har lyst til at vise nogle af de små gør-det-selv-projekter, jeg finder på i ny og næ. Mest for at vise, hvordan materialer og ting nemt kan genanvendes uden at man behøver tage det store håndarbejdskørekort først eller have en engels tålmodighed.

Til gengæld skal man helst kunne tilsætte lidt opfindsomhed og lyst til at prøve sig frem – og vægte det praktiske formål, komfort og bæredygtighed over muligheden for at dupere andre med perfektion og ydre. Man vælger jo selv, hvornår det er vigtigt. For mig giver det mening at praktiske ting og bekvemmeligheder til mit hjem først og fremmest skal fungere for mig, snarere end vurderes af andre. Lige så vigtigt: Det er sjovt at få det klaret hurtigt, når først løsningen har meldt sig. Så gider jeg ikke bruge oceaner af tid på at føre ideen ud i livet.

Økonomisering med klodens ressourcer gør mig altid glad. Ikke kun pga. hensynet til miljøet, men også fordi det indebærer en påskønnelse og omtanke for den store sammenhæng, vi er en del af, og jeg oplever, det er godt for os som mennesker at huske denne samhørighed. Vi er en del af naturen.

1.

Det har længe irriteret mig, at vandflasker nemt havner i vandret position – eller endda på hovedet! – nede i min rygsæk. Bedre bliver det ikke af, at det ikke er lykkedes mig at finde en vandflaske, som både holder helt tæt og hvor toppen kan skrues af, så en opvaskebørste kan komme ned i den.

Jeg har snakket om at min næste rygsæk skulle være med flaskeholdere og jeg har også overvejet at købe andre flasker igen-igen. Nu har jeg sat to løsninger i værk, som skal afprøves over den næste tid. Og jeg behøver hverken drømme om ny taske eller anderledes vandflasker.

Den ene løsning er to stropper syet ind i hjørnet af min taske, så de holder vandflasken på plads. Den anden er en flaskeholder af stof (nærmere betegnet ærmet fra en iturevet bluse), som kan fastgøres i tasken med trykknapper og dermed holde flasken i rette position.

Jeg håber, de kan ses på billederne. Mit kameras linse er desværre smadret, så kvaliteten er lidt tåget.

2.

Tja, det er egentlig bare nogle puder jeg har syet ind i betræk. Jeg blev bare så glad, fordi jeg i foråret ikke alene fik en seng foræret, men dermed også fik muligheden for at lave nogle gode puder.

Jeg havde to foldemadrasser på min daværende sovesofa i et forsøg på at gøre den nogenlunde værd at sove på. Og en tudsegammel, slatten hovedpude. Da sengen så blev udskiftet, viste hynderne fra de to foldemadrasser sig at være glimrende hovedpuder, når de blev lagt dobbelt ☺

Jeg har selvfølgelig brugt betrækket fra foldemadrasserne til at lave pudebetræk. Som du kan se, er hovedpuden løseligt rimpet sammen. Jeg ser hvordan det holder – der skal jo almindelig, vaskbar pudebetræk uden på. Den kan altid få flere sting eller et par trykknapper.

Den anden er blot riet i hånden, mens jeg glædede mig over at få en rygstøtte, der også kan bruges som siddepude på altanen (der bliver flere af dem).




Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

Tilmeld nyhedsbrev

* påkrævet

Skrivetid vil bruge de informationer, du indtaster her til at sende dig nyhedsbreve og intet andet. Sæt flueben i boksen for at modtage emails fra skrivetid.dk.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Dine informationer vil blive delt med mail-programmet MailChimp, så længe du er skrevet op til nyhedsbrevet. Ved at skrive dig på nyhedsbrevslisten godkender du ovenstående.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.

May 6, 2019 standard

Har du nogen sinde det?

Svaret er næppe ja.

Og så alligevel.

Hvis du er på nogle af de sociale medier med samme hyppighed som en typisk bruger, så svarer det vel nærmest til at have gæster igen og igen i løbet af dagen.

Igen og igen og igen.

Luk døren op 40 gange om dagen

Hver gang du logger på – eller tjekker en notifikation derfra – lukker du andre mennesker ind i dit indre. Udefrakommende input. Noget du, om end måske kun flygtigt, forholder dig til.

Hvad går det ud på? Hvad synes du om det? (Eller ved likes – hvad synes de om dig?) Og skal du reagere? I givet fald hvordan?

Denne tankeproces er uundgåelig, også selvom du knap er bevidst om den.

Den optager forbløffende meget energi. Sikkert nogenlunde, som hvis du modtog mindst 40 drop-in-besøg om dagen med gæster, der lige skulle kommentere noget hos dig, vise dig deres nye bil, deres trøje, deres måltid, deres whatever. Og bede om din mening eller opbakning.

Jeg bliver udmattet bare af at skrive det.

Fra ro og fokus til afbrudt pause

I løbet af mit SoMe-stop har jeg mærket en vidunderlig ro og et væsentligt større overskud. Jeg har stadig haft behov for at koble af. Det har jeg gjort i længere tidsrum med en god bog i hånden eller en forfriskende gåtur.

Jeg kan dog sagtens mærke at trangen til at logge på for at tjekke dette og hint, er der i ny og næ.

Ikke så voldsomt som Cal Newport blandt andet er inde på i sit afsnit om “The principle of least resistance”, men det skyldes nok at jeg virkelig var KLAR til en pause. Og at det var i begyndelsen.

Nu har jeg nemlig brudt pausen den sidste uges tid.

Meget lidt, men ikke desto mindre.

The principle of least resistance

Og det handler ikke kun om, at de sociale medier trækker i mig. Det handler egentlig mere om, at min hjerne til tider søger distraktioner. Det er velsignet nemt at aflede sig selv frem for at forpligte sig til en times fordybelse. Det er the principle of least resistance. At vi mennesker gør noget, bare fordi det er det nemmeste, snarere end at det er det bedste eller det, vi helst vil. De sociale medier er skruet sammen så de gør det utrolig nemt at vælge distraktion gennem dem. De tilbyder netværk og en følelse af at være connected, være med. De tilbyder øjeblikkelig belønning i form af “synes godt om” og anden anerkendelse af vores tilstedeværelse og værdi.

Jeg har da også tjekket min telefon en del gange, selvom jeg ikke har logget på SoMe.

Så har jeg i stedet – ret unødvendigt – tjekket min mail, min Coop-app, min arbejdsapp, min betalingsserviceapp … Jeg griner højt ved tanken om sidstnævnte, for den er da ved Gud højst relevant at tjekke én gang om måneden!

Men det er, som nævnt, en almen tendens. Det er nemt for vores hjerne at vælge distraktionen, hvorimod vi efter et årti med sociale medier har sværere ved at vende tilbage til en tilstand af fokus.

Fordi jeg nu er røget tilbage – en smule – på de sociale medier, har min plan ændret sig, som jeg kommer ind på i næste indlæg om emnet.

Tilmeld nyhedsbrev

* påkrævet

Skrivetid vil bruge de informationer, du indtaster her til at sende dig nyhedsbreve og intet andet. Sæt flueben i boksen for at modtage emails fra skrivetid.dk.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Dine informationer vil blive delt med mail-programmet MailChimp, så længe du er skrevet op til nyhedsbrevet. Ved at skrive dig på nyhedsbrevslisten godkender du ovenstående.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.

April 17, 2019 standard

Hvor meget tid bruger du på fokuseret arbejde?

Min anledning til spørgsmålet: Jeg har netop læst Cal Newports bog Deep Work (inspireret af projecthandmade.dk – tak for det 😊). Bogen har sat ord på baggrunden for min længsel efter et mindre “opkoblet” liv. Det liv efterlader nemlig tid og fokus til mere af det arbejde, jeg elsker.

Internettet, herunder især de sociale medier, gør det nemt at distrahere sig selv konstant – og oven i købet opnå en følelse af belønning for det. Det er afhængighedsskabende.

Jeg har dog ikke logget på sociale medier siden fredag morgen (altså i seks dage) og min brug af internettet til fx spontane Ecosia-søgninger har jeg skåret kraftigt ned på.
Alligevel er det svært at overholde mine målsætninger om at arbejde fokuseret med min roman i længere tidsrum.
Efter en god begyndelse søndag og mandag, mistede jeg momentum tirsdag og fik intet lavet, og i dag kom jeg først i gang efter tre timer (!)

Hvorfor?

Svaret er nok komplekst.
Men jeg er ikke i tvivl om, at Cal Newport har ret i, at vores hjerner efterhånden er tilvænnet hyppige, næsten konstante, afbrydelser.
I sin bog kommer han ind på, at det kræver vedholdende træning at vænne os til fokus igen.
Og at det ikke, som mange af os bilder os ind, er noget, vi kan vælge at genoptage, når det passer os.

Med det in mente er jeg vendt tilbage til min gamle metode med at sætte ambitionerne ned og fokusere på, at jeg får lavet lidt dagligt frem for pludselig at skulle bruge hele dagen på deep work.
Samtidig fortsætter jeg med at afgrænse de tidsrum, hvor jeg tillader internettet at distrahere mig.
Og nyder til gengæld en god kop te på altanen, mens jeg observerer, hvor mange impulser, der kommer, til at tjekke mail, potte min timian om eller sågar gøre rent.

Nu er det ikke meningen, at mit tidligere, for høje, aktivitetsniveau på de sociale medier skal overføres til bloggen, så det vælter ud med indlæg.
Men jeg vil forsøge at skrive lidt mere om processen med at øge fokus på det, der er vigtigt.
Efterhånden har jeg beskæftiget mig en del med metoder til at motivere mig selv og til at vedligeholde en støttende og konstruktiv energi. Jeg har allerede skrevet lidt om at vente eller virke og om at ville det hele på én gang og ikke mindst om glæden ved flow.
Jeg håber at kunne komme med flere input fremover.

Tilmeld nyhedsbrev

* påkrævet

Skrivetid vil bruge de informationer, du indtaster her til at sende dig nyhedsbreve og intet andet. Sæt flueben i boksen for at modtage emails fra skrivetid.dk.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Dine informationer vil blive delt med mail-programmet MailChimp, så længe du er skrevet op til nyhedsbrevet. Ved at skrive dig på nyhedsbrevslisten godkender du ovenstående.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.