menu search recent posts
standard

At være tilfreds med, hvad man har

Det er ikke nødvendigvis noget, vi udfordres til her i vores hjørne af kloden. For det er uhyre nemt at skaffe mere, noget andet, nyt som brugt.

Siden juni har jeg gjort det til et årsprojekt at vide, at jeg har alt, hvad jeg har brug for, og dermed ikke gøre nyanskaffelser (heller ikke fra genbrug).

Hvorfor?

Tja, for at skabe ro. Det sparer mig tid på transaktioner og udflugter til diverse butikker og sælgere. Hvad vigtigere er, sparer det mig for den tid og energi, der bruges, og den distraktion fra det væsentlige i livet, som det skaber, når man lader sig rive med af overvejelser og vurderinger. Om hvad der kunne være nyttigt at have. Om jeg nu ser pæn nok ud i dén eller dén bluse. Om jeg har skiftet smag og mere er til en anden farve?

Jeg har det, jeg har. Og det er nok. JEG er nok med det, jeg har.

Det skal indrømmes, at jeg ikke har overholdt det helt. Kan blive lidt rebelsk eller glemme det i ny og næ.

Men ligesom med meditation er det ikke det perfekte resultat, der er afgørende, men selve processen og det, at jeg ved udfald guider mig selv tilbage til fokus.

En flue og en opvask med ét smæk

Forleden fandt jeg så på en metode, der med ét smæk slår to fluer, eller én flue og en opvask.

Da jeg alligevel var nødsaget til at vaske op – skålene tårnede sig op, og bordet under dem var snasket til – begyndte jeg at se på mine køkkenting med nye øjne.

I stedet for det kølige, vurderende blik – er jeg træt af dén skål eller stadig glad for, at jeg købte den – valgte jeg at takke varmt for alle de gode, praktiske ting, jeg har. For hver og én af mine ting, mens jeg skrubbede madrester af med børsten eller polerede dem tørre og fine med viskestykket. Så mange ting, som opfylder gode formål (urtekniv, for eksempel) og/eller er skønne at se på (skål fra Tunesien med fine frugtklaser påmalet indvendigt – dens skønhed opdagede jeg først lige dér – og en anden i solgul glasur).

Det er en måde at føle mig tilfreds med alt.

Og at gøre opvask og andre huslige opgaver til en leg fuld af glad påskønnelse.

Nu har opvasken hobet sig lidt op igen, så jeg hvis I vil have mig undskyldt …

God levelyst 🌱

Kærligst

Marlena

October 12, 2020 standard

Solen skinner lavt og gyldent, og uden for mit vindue står træerne stadig med masser af grønne blade, men der har sneget sig en jordbunden nuance ind i farven som en forberedelse til deres snarlige genforening med mulden.

Efteråret er ved for alvor at træde i karakter med sine varme nuancer og en festlig opblussen af livskraft, ligesom insekterne der geskæftigt brænder energi af kort før deres tid er omme.

Der er nærmest ingen grænse for mængden af afgrøder, jorden har kastet af sig de seneste måneder, og nu er turen kommet til de sidste frugter.

Jeg har været så velsignet at få en kurvfuld med mere en tyve store, flotte æbler foræret af en kær veninde. Er der noget, der strutter af liv, så er det efter min mening æbler. Så lige nu er jeg verdens rigeste menneske 😊

De er skønne at spise, som de er. Og de er glimrende ingredienser i et hav af madretter. Jeg bruger dem tit i en nem vegetarisk biksemad på panden med linser, timian og eventuelt løg, kartoffel eller kål, hvis jeg har noget af det på lager. Et par spejlæg til og så føler jeg mig forkælet. Lidt æble i tomatsovs er med til at afrunde og fordybe smagen. Og jeg kunne blive ved … Senest har jeg fundet på disse nemme butterdejspakker, som jeg nu har fryseren fuld af til frokost på arbejdet. De kan laves med en hvilken som helst portion kogte linser eller bønner, man lige har i forvejen, men allerbedst dertil er nok de anvendte mungbønner eller grønne linser.

Butterdejspakker med æble

2 mellemstore æbler i tern lunes hurtigt på panden med et par spiseskefulde soyasauce og en god spiseskefuld tørret timian.

Vendes sammen med omtrent fire deciliter kogte mungbønner.

To plader butterdej udrulles og skæres ud i tolv firkanter. Fyldes fordeles på midten af firkanterne og toppes med tynde skiver god fåre- eller gedefetaost. Jeg brugte i alt små 100 gram fetaost.

Dejen foldes over, så det bliver til trekantede butterdejspakker og kanterne lukkes ved at trykke med en gaffel, så gaflens tænder maser riller ned i dejen.

Bages i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter til de er gyldne.

God spise- og levelyst 😊 🌱

Kærligst

Marlena

October 11, 2020 standard

Det er uundgåeligt. Smilet springer frem af sig selv, og det bliver næsten ligegyldigt, hvad folk på gaden tænker.

Jeg har før været inde på det med at tænke om og tale positivt til sig selv, blandt andet her

Nu drejer det sig om en lille øvelse, jeg lærte engang via Facebook (jeg husker desværre ikke af hvem), som kun har fået en fornemmelse af afstand hos folk frem, når jeg har fortalt dem om den. I bedste fald anerkender de øvelsens værdi uden på nogen måde at virke som om det er en idé, de kan tage til sig. I værste fald lytter de med en mine som om det, jeg siger, er temmelig fjollet og de venter på, at jeg skal fortælle, det kun er for sjov. (For ellers kommer der jo revner i voksen-facaden.)

Men det er ikke for sjov, det er ramme alvor. Selvom det altså føles temmelig sjovt, når man gør det.

I al sin enkelhed går det ud på at tage en hel dag – eller bare en time, hvis det er, hvad man kan overskue – og overøse sig selv med ros for alt, hvad man gør. Det er med vilje, jeg ikke bruger udtrykket ‘skamrose’, for det er ikke skammeligt at give og modtage ros. Det er faktisk temmelig boblende og morsomt, når man lige har givet sig selv et kæmpe verbalt skulderklap for at være stået ud af sengen og have børstet tænder og nu er i gang med at rose sig selv for den fantastiske indsats det er at trække gardinerne fra.

De gange, hvor jeg har udført øvelsen, har det været umuligt at holde det gode humør fra døren. For det er altså vældig opmuntrende at høre så mange opløftende ord i minuttet.

Og det sætter jo ens normale tilgang til sig selv og livet i perspektiv.

Hermed er den givet videre – hvis der er andre end mig, der kan tage sjov alvorligt.

God levelyst 🌱

Kærligst

Marlena

September 25, 2019 standard

En sort bog ligger på det runde cafébord ved min side. Jeg sidder iblandt de brusende træer som omkranser et sommerhus i Ystad og læser lidt efter dyb inhalering af både skov og hav. Lige nu har jeg så lagt bogen fra mig for at nedfælde et par ord om den.

Den sorte bog er lindrende at læse, allerede fra de første kapitler.

Titlen er Black Box Thinking – den overraskende sandhed om succes.

Hvor mange af os har det afslappet med at fejle?

Selv er jeg helst fri. Nogle gange, ved småfejl eller i særligt robuste sindstilstande, tager jeg det let. Mange gange ikke. Jeg kender i hvert fald til at føle mig forkert eller skyldig på grund af fejl, jeg har begået, også selvom jeg ikke begik dem med overlæg.

Bogen tager fat i vores måde at tænke om og forholde os til fejl både som individer og kulturer (primært arbejds- og organisationskulturer). Jeg er ikke nået så langt, men jeg er fascineret. Den får mig til at overveje, hvor ofte jeg oplever, at fejl både hos mig selv og andre bliver sprunget hastigt hen over og ofte med konklusionen, at man jo egentlig godt ved, hvad man burde have gjort i stedet.

Ja, det ved man måske, men ved man, hvorfor man så ikke gjorde det rette? Og har bogen ikke ret i, at vi har meget lettere ved at påpege andres fejl end med at granske vores egne?

Sjældent bliver der brugt energi på at kigge om bag de ubehagelige følelser ved at have fejlet eller på at anlægge et objektivt syn på, hvad der sket med henblik på at kortlægge, hvordan man kan ændre fremgangsmåden fremover. Det fejlagtige får ikke den behørige agt, kan man sige.

Det er i hvert fald der, jeg har oplevet, at det ofte strander.

Meditation og tid uden mentalt fyld (det vil sige tid fri fra input fra andre, herunder via internettet) hjælper mig ofte til alligevel at erkende dele af det.

Men jeg er åben overfor at ændre mit og vores kulturs generelle tilgang til fejl. For som det gøres klart i bogen: ”Fejl er fantastiske læringsmuligheder af en helt enkel årsag: I mange af udgaverne præsenterer fejl en overskridelse af vores forventninger.”

Med den konstatering begynder udforskning af fejl pludselig at antage karakter af at være en opdagelsesrejse ad nye, ukendte stier – som jeg næsten ikke kan vente med at slentre ned ad.

Vil du med?

September 23, 2019 standard

Målet eller vejen?

Som den trofaste læser af bloggen (hvis jeg har sådanne 😉 ) vil vide, har jeg skruet kraftigt ned for min anvendelse – og mit forbrug – af de sociale medier.

Det efterlader naturligvis en form for tomrum i forhold til at komme i kontakt med læserne og synliggøre mine bøger.

Tidligere har jeg fravalgt at holde foredrag, fordi det ikke taler til mig. Det skal dog også i ærlighedens navn indrømmes, at jeg ikke har mod på det.

Imidlertid trækker det i mig efter at kunne krydre mit forfatterskab med en form for formidling, der når mere direkte ud til folk. Ansigt til ansigt tror jeg.

Jeg kunne tænke: “Jeg er nødt til at vænne mig til at holde foredrag,” og lignende. “Så nu tvinger jeg det ned med ske.”

Eller jeg kan tænke: “Nu påbegynder jeg en udforskning af mulighederne for at formidle mere direkte, stille og roligt påbegynder jeg.” Og dermed få lyst til at prøve selv at være deltager til noget i stil med, hvad jeg forestiller mig.

Det er ikke kun på papiret, at vinkling er afgørende.

August 18, 2019 standard

Det er mindre end et år siden, at jeg klistrede disse ord op på indersiden af min dør.

Meget er ”faldet fra” efterfølgende. Det vil sige, jeg har givet slip på en del.

Mit forbrug af sociale medier er droslet væsentligt ned. Jeg har lukket min Instagramkonto, om ikke for evigt så i al fald for nogle måneder.

Endnu flere ting og beklædningsgenstande er sorteret fra (og givet videre til genbrugsbutikker og bytteskabe), selvom jeg sidste efterår foretog en omfattende oprydning af hele mit hjem.

Jeg har lige læst Digital Minimalism af Cal Newport. En af de fine pointer i bogen er netop at forholde sig bevidst til, hvilken værdi ens brug af digitale medier tilføjer til ens liv.

Vurdér om brugen af en given digital tjeneste vil hjælpe dig med at udleve dine værdier og om den tjeneste er den bedste til det, ikke mindst set i forhold til det påkrævede tidsforbrug. Måske kommer der lige så effektiv networking ud af at gå til ét foredrag eller én workshop om måneden og tvinge sig selv til at præsentere sig for tre af de andre deltagere, som der gør af at tilbringe adskillige timer om ugen på såkaldte sociale medier?

Det er noget, jeg går og overvejer: Hvilke veje skal jeg gå fremover med henblik på synliggørelse af mit forfatterskab, hvis jeg ikke skal bruge sociale medier til det?

Én ting betvivler jeg ikke, og det er værdien af at turde lade det falde fra, som ikke føles ægte værdifuldt (længere).

Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

Tilmeld nyhedsbrev

* påkrævet

Skrivetid vil bruge de informationer, du indtaster her til at sende dig nyhedsbreve og intet andet. Sæt flueben i boksen for at modtage emails fra skrivetid.dk.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Dine informationer vil blive delt med mail-programmet MailChimp, så længe du er skrevet op til nyhedsbrevet. Ved at skrive dig på nyhedsbrevslisten godkender du ovenstående.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.

July 14, 2019 standard

Jeg kunne tænke, hvornår vil jeg få flere penge, hvornår får jeg mere på kistebunden, hvorfor har jeg ikke flere penge, end jeg har.

Men jeg kunne også tænke: Wauuuuw. Tænk, at jeg i flere år efterhånden har klaret mig – og haft det godt – for langt færre penge, end jeg nogensinde havde troet muligt. Haft langt større frihed og mere sjov, end jeg havde troet muligt. Været mere vågen og levende, flydt mere med og lært mere, end jeg havde fantasi til at forestille mig. Været gladere for det, jeg modtager, end nogensinde. Og værdsat alt det, jeg har, mere end nogensinde. Men været mindre bange for at miste det end nogensinde.

Wauw. Bare wauw.

Hvad tænker du?

Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

Tilmeld nyhedsbrev

* påkrævet

Skrivetid vil bruge de informationer, du indtaster her til at sende dig nyhedsbreve og intet andet. Sæt flueben i boksen for at modtage emails fra skrivetid.dk.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Dine informationer vil blive delt med mail-programmet MailChimp, så længe du er skrevet op til nyhedsbrevet. Ved at skrive dig på nyhedsbrevslisten godkender du ovenstående.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.

July 6, 2019 standard

Betragt det som et eksperiment

”Hvordan kommer jeg videre med mit skriveri?”

”Skal jeg følge mine drømme, selvom jeg ikke aner, om verden er interesseret i slutproduktet?”

Spørgsmål af den karakter kommer jeg ud for med jævne mellemrum. Det er en af de ting, jeg absolut elsker ved at have valgt mit eget liv. At andre bliver inspirerede, mærker modet begynde at bruse lidt i blodårerne og henvender sig til mig for at få et lille skub i den rigtige retning. Det føles inderligt meningsfuldt for mig at kunne lyse lidt for andre på min vej.

Umiddelbart er min erfaring, at hvis du mærker, at det trækker i dig efter at skabe noget, udrette noget, så er der også nogen derude, der vil være interesseret i det og have gavn det. Men det er mindre vigtigt i første omgang.

Skab, fordi du ikke kan lade være. Udret, fordi du synes, det er sjovt og meningsfuldt. På den måde bliver dine drømme ikke til et mål ude i horisonten, men til selve den vej, du går på.

Når det kommer til skrivning, vil du høre fra mange kanter: Skriv! Skriv! Skriv! For katten!

Og det er sandt. Det bedste, du kan gøre med dine ideer til bøger, er at komme i gang med at skrive.

Men hvordan gør man det, når frygten blokerer en smule og tankerne om, hvorvidt det bliver godt (nok) forstyrrer?

Mit bedste råd er et, som jeg erkendte, da jeg skrev bacheloropgave. I den periode begyndte jeg at meditere regelmæssigt for første gang i mit liv, selvom jeg havde kendt og benyttet meditation sporadisk i 15 år. Den daglige praksis (jeg arbejdede mig langsomt op på 10 minutter om dagen) bragte mig over samtlige skriveblokader i forbindelse med mit bachelorprojekt. Og der var mange blokader, for jeg havde hele tiden ideer til andre måder at bygge opgaven op på, og hvordan skulle jeg vide, hvilken der var den rigtige?

Meditation fik mig til at se, at den slags tanker blot var fnug, der hang ved mine øjenvipper og gjorde udsynet sløret, fnug som kunne blinkes væk.

Jeg begyndte at arbejde ud fra den tanke, at min bacheloropgave var et eksperiment og at jeg derfor måtte fuldføre det på den måde, jeg havde begyndt, før jeg kunne konkludere, om det virkede. Viste det sig, at det ikke virkede eller fik det mig til at indse, at noget andet virkede bedre, så havde jeg allerede skabt en masse byggesten i form af alt det, jeg havde skrevet. De byggesten kunne jeg bruge på en ny måde i et nyt eksperiment, hvis det blev nødvendigt. Så værre var det ikke.

Det var ikke et spørgsmål om liv og død, hvilken struktur jeg valgte til min opgave. Det var et spørgsmål om, at der var et stykke arbejde, der skulle gøres.

Jeg kan også godt lide metaforen med et stillads. Hvis du har en bog eller en novelle, du ønsker at skrive, så se det første store skrivearbejde som det at bygge et stillads. Der skal på ingen måde stå et færdigt produkt efter første gennemskrivning, det er et stykke arbejde som udføres for, at du har en platform at bygge videre fra.

Som regel hjælper de indfaldsvinkler til, at man opdager, at ens skriveprojekt ikke er så farligt endda.

Smag på livet, spring ud i det. Hvis noget kalder på dig, så besvar det ved at give det en chance. Du risikerer, det bliver sjovt …

Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

Tilmeld nyhedsbrev

* påkrævet

Skrivetid vil bruge de informationer, du indtaster her til at sende dig nyhedsbreve og intet andet. Sæt flueben i boksen for at modtage emails fra skrivetid.dk.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Dine informationer vil blive delt med mail-programmet MailChimp, så længe du er skrevet op til nyhedsbrevet. Ved at skrive dig på nyhedsbrevslisten godkender du ovenstående.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.

May 10, 2019 standard

Jeg har brudt forsøget med ikke at tjekke (og reagere på) sociale medier.

Kan ikke huske, om jeg nævnte det i sin tid, men min intention var oprindeligt at holde det i en måned.

Det var inspireret af mit eget længe nærede ønske og Cal Newports opfordring til at prøve det for at se, om der var noget som helst, der trak én tilbage til Facebook, Twitter, you name it. Hvis ikke, så droppe det.

Jeg har hele tiden vidst, at konklusionen ikke ville blive at droppe Facebook og Instagram. Begge steder har jeg opbygget et dejligt og spændende netværk og jeg bruger det desuden til at fortælle, hvad der sker i mit forfatterskab.

Min tanke har været at tage en måneds fuld chill, og derpå gå over til at tjekke ind engang om ugen, eller noget i den stil.

Og det er der, jeg er nu.

Jeg kan lide at dele blandt andet min rejse ind i et liv med endnu større overskud og bæredygtighed på de sociale medier og må derfor også forvente en respons. (Som jeg værdsætter.)

Derfor skaber det mest ro i mit sind, hvis jeg ved, at jeg på fastlagte tidspunkter logger ind og kan svare samt følge med i, hvordan det går i mit netværk.

Det er desuden tydeligt, at der ikke skal meget til, før hjernen er tilbage i dit gamle spor med nysgerrigt at logge på i tide og utide. Uden noget egentligt ærinde.

Mit tilbagefald har været lærerigt og har bestyrket mig i min fornemmelse af, at jeg skal bruge medierne på en helt anden måde end hidtil.

Tilmeld nyhedsbrev

* påkrævet

Skrivetid vil bruge de informationer, du indtaster her til at sende dig nyhedsbreve og intet andet. Sæt flueben i boksen for at modtage emails fra skrivetid.dk.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Dine informationer vil blive delt med mail-programmet MailChimp, så længe du er skrevet op til nyhedsbrevet. Ved at skrive dig på nyhedsbrevslisten godkender du ovenstående.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.

May 6, 2019 standard

Har du nogen sinde det?

Svaret er næppe ja.

Og så alligevel.

Hvis du er på nogle af de sociale medier med samme hyppighed som en typisk bruger, så svarer det vel nærmest til at have gæster igen og igen i løbet af dagen.

Igen og igen og igen.

Luk døren op 40 gange om dagen

Hver gang du logger på – eller tjekker en notifikation derfra – lukker du andre mennesker ind i dit indre. Udefrakommende input. Noget du, om end måske kun flygtigt, forholder dig til.

Hvad går det ud på? Hvad synes du om det? (Eller ved likes – hvad synes de om dig?) Og skal du reagere? I givet fald hvordan?

Denne tankeproces er uundgåelig, også selvom du knap er bevidst om den.

Den optager forbløffende meget energi. Sikkert nogenlunde, som hvis du modtog mindst 40 drop-in-besøg om dagen med gæster, der lige skulle kommentere noget hos dig, vise dig deres nye bil, deres trøje, deres måltid, deres whatever. Og bede om din mening eller opbakning.

Jeg bliver udmattet bare af at skrive det.

Fra ro og fokus til afbrudt pause

I løbet af mit SoMe-stop har jeg mærket en vidunderlig ro og et væsentligt større overskud. Jeg har stadig haft behov for at koble af. Det har jeg gjort i længere tidsrum med en god bog i hånden eller en forfriskende gåtur.

Jeg kan dog sagtens mærke at trangen til at logge på for at tjekke dette og hint, er der i ny og næ.

Ikke så voldsomt som Cal Newport blandt andet er inde på i sit afsnit om “The principle of least resistance”, men det skyldes nok at jeg virkelig var KLAR til en pause. Og at det var i begyndelsen.

Nu har jeg nemlig brudt pausen den sidste uges tid.

Meget lidt, men ikke desto mindre.

The principle of least resistance

Og det handler ikke kun om, at de sociale medier trækker i mig. Det handler egentlig mere om, at min hjerne til tider søger distraktioner. Det er velsignet nemt at aflede sig selv frem for at forpligte sig til en times fordybelse. Det er the principle of least resistance. At vi mennesker gør noget, bare fordi det er det nemmeste, snarere end at det er det bedste eller det, vi helst vil. De sociale medier er skruet sammen så de gør det utrolig nemt at vælge distraktion gennem dem. De tilbyder netværk og en følelse af at være connected, være med. De tilbyder øjeblikkelig belønning i form af “synes godt om” og anden anerkendelse af vores tilstedeværelse og værdi.

Jeg har da også tjekket min telefon en del gange, selvom jeg ikke har logget på SoMe.

Så har jeg i stedet – ret unødvendigt – tjekket min mail, min Coop-app, min arbejdsapp, min betalingsserviceapp … Jeg griner højt ved tanken om sidstnævnte, for den er da ved Gud højst relevant at tjekke én gang om måneden!

Men det er, som nævnt, en almen tendens. Det er nemt for vores hjerne at vælge distraktionen, hvorimod vi efter et årti med sociale medier har sværere ved at vende tilbage til en tilstand af fokus.

Fordi jeg nu er røget tilbage – en smule – på de sociale medier, har min plan ændret sig, som jeg kommer ind på i næste indlæg om emnet.

Tilmeld nyhedsbrev

* påkrævet

Skrivetid vil bruge de informationer, du indtaster her til at sende dig nyhedsbreve og intet andet. Sæt flueben i boksen for at modtage emails fra skrivetid.dk.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Dine informationer vil blive delt med mail-programmet MailChimp, så længe du er skrevet op til nyhedsbrevet. Ved at skrive dig på nyhedsbrevslisten godkender du ovenstående.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.