menu search recent posts

… findes ikke. Ikke i min verden, i al fald.

At være forfatter dækker over mange forskellige arbejdsprocesser, hvor de fleste strækker sig over længere perioder. Især som romanforfatter.

Der er idéfase. Skrivefase – når det drejer sig om en roman kan denne fase ofte tage lang tid, 6 måneder, 12 måneder eller mere. Redigeringsfase. Redigeringsfase igen. Redigeringsfase igen. Redigeringsfase igen.

😉

Nogle gange koncentrerer jeg mig om én opgave i flere dage eller uger ad gangen. Det kan være skrivefasen eller redigeringsfasen.

Det typiske billede på en arbejdsuge er nu et billede, der indeholder alle mulige forskellige opgaver. Opgaver knyttet til mine egne værker. Opgaver knyttet til mine fantastiske netværk, eksempelvis betalæsning af forfatterkollegas værk. Opgaver knyttet til at dele mine værker – salg, reklame, gratis læsning. Blogging.

Og helt andre opgaver tilknyttet min virksomhed og min passion for ord.

Dagens arbejde:

  • Lægge Mandagsdigt til Dig op på facebooksiden
  • Udvælge passager til højtlæsning af Damen i den grønne dragt i interview og korrespondere med interviewer
  • Sende mail til trykkeri
  • Lægge yndlings-mini-uddrag af Damen i den grønne dragt op på facebooksiden til en dag i nær fremtid
  • Spise frokost til lyden af baskende vindstød
  • Levere eksemplar af Damen i den grønne dragt til købers postkasse
  • Drikke kaffe ved sø i gråtoner til lyden af bølgeskvulp og føle mig rig
  • Fundere over mulige gratis-gaver til abonnenter på eventuelt kommende nyhedsbrev
  • Dvæle ved indfald til nye noveller og til “tilbygninger” på romanmanuskript nr. 3 (a work in progress)
  • Få idé om at lave en lille forfatterdagbog her på bloggen – blot som en lille, daglig opsummering af, hvad dagene går med i disse uger
  • Ringe til boghandler angående event, hvor jeg skal signere bøger
  • Researche og skrive på artikel, jeg er bestilt til at lave
  • Redigere romanmanuskript nr. 2 for ca. femte gang
  • Skrive blogindlæg efter pludseligt indfald – om noget andet end det jeg egentlig har gået og planlagt, jeg skulle skrive om
  • Føle mig lidt stolt over, hvor meget jeg har udrettet, og meget glad over, at jeg lavede denne liste, så det blev tydeligt for mig

Her lader vi billedet stå 🙂

På gensyn!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.