menu search recent posts

Mine øjne er firkantede af at surfe på hjemmesider for at finde legater. Og biblioteket ved det ikke endnu, men det og jeg har en aftale om, at jeg snarest muligt kigger forbi for at bladre i diverse legat-oversigter.

Talemåden “tid er penge” har altid lydt frygtelig kold i mine ører. Ikke desto mindre må jeg sande, at det netop nu er meget rammende for min situation. Jeg har tænkt mig at arbejde mindre for at få mere tid og plads til skrivning og kreativitet. Og produktion af romaner og noveller som forhåbentlig kan blive en indtægtskilde engang. (Hellere før end senere).

Vilje, flid og opsparing rækker langt. Med en ekstra sum penge ville det række endnu længere. Så legater pludselig blevet interessante.

For en endnu-ikke-udgivet forfatter er der ikke ligefrem tale om et stort udbud af relevante legater – faktisk er udbuddet tæt på at være ikke-eksisterende.

Jeg har fundet enkelte legater, som blandt andet kan søges til bogudgivelse, hvoraf flere kun retter sig mod faglitterære udgivelser.

Til gengæld findes der et langt større antal legater, som kan søges til bestemte aktiviteter, eventuelt knyttet til bestemte målgrupper. Sociale forhold, idræt, handicappede og lignende.

Endnu en god grund til at overveje nøje, hvad mine skriverier handler om. Har de en eller flere veldefinerede målgrupper eller emner, kan det blive adgangsbillet til et legat.

Håber jeg …

Dagens læring er:

1) Selv usympatiske talemåder kan have deres berettigelse.

2) Der mangler et legat, som vordende forfattere kan søge. Sådan ét har jeg besluttet at oprette, når jeg selv er en veletableret og velbetalt forfatter. Faktisk et ganske rart og meningsfuldt sigte for mine anstrengelser. Måske en større gave end et legat vil være.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.