Da Ib rejste ud og fik pip

ANDET SKRIDT

Ib løb hele dagen, mens han prøvede at ryste sin families uvenlige ord af sig. På den anden side følte han sig lettet over at være sluppet væk og han sprang over isen, som om han ikke vejede mere end en ulv. Ved aftenstid nåede han kystens sydligste spids, hvor han sprang på en isflage.

Han padlede sig af sted til den nærliggende helikopter-ø. Her nedlagde han en snehare for at kunne betale en billet til Verdens Ende.

“Der er sol og varme i Verdens Ende,” sagde han tilfreds til sig selv. “Når jeg ankommer, vil jeg ikke lave andet end at dase i vandet.”

Som sagt, så gjort.

 

Ib lå i vandkanten, hvor bølgerne skyllede ind over ham og spiste is. Der blev han i dagevis. Han spiste både vaniljeis, jordbæris og chokoladeis. Han nød, at det smagte af mere end bare … is.

“Det er livet!” sagde han til en sæl ved siden af sig.

“Ja, men jeg savner nu en dejlig, rå sild,” gøede sælen.

“Sild!” fnøs Ib. “Hvorfor rejse til Verdens Ende for at spise det, du kan få masser af derhjemme?”

“Hvorfor ligge ved siden af en sæl, som du kunne have gjort derhjemme?” spurgte sælen og stak snuden i vejret.

“Godt ord igen. Men du har ret. Jeg tror, jeg må videre.” Ib rejste sig.

 

I morgen vil Ib med glæde tage tredje skridt sammen med dig. Han opfordrer til, at du pakker dit bedste safaritøj og hænger et godt kamera om halsen …