menu search recent posts

Isbjørnen Ib rejste ud og fik pip

FJERDE SKRIDT

Ib gik og gik. Og han gik. Og gik. Hans forpoter spjættede stadig. Pludselig opdagede han, at han var gået i ring. Han tog sig til hovedet, alt snurrede rundt.

“Hvor vil jeg hen?” spurgte han sig selv og så ned i sine opadvendte forpoter, som om svaret fandtes dér.

“Hvad var det, jeg ville? Hvorfor rejste jeg? Åh jo. Jeg ville jo smage alverdens is!”

Han så sig omkring.

“Men … de har jo slet ikke is her! Det er derfor her virker så goldt og fattigt. Ingen is.”

Han prikkede en elefant på skulderen.

“Undskyld, ved du, hvor man kan få is?”

“Is?” truttede elefanten ud af sin snabel. “Hvad i alverden er det?”

“Is? Åh. Is er det mest vidunderlige i hele verden.” Ib udbredte sig om isens fortræffeligheder og jo mere han talte, jo mere lyste elefanten op i et stort smil.

elephant-683705_640

“Det lyder elefantastisk! Ser du, her er jo så tørt og varmt. Hvis vi havde is, ville alting være meget bedre.”

“Så ved jeg, hvad det er, jeg skal. Tak!” sagde Ib og løb.

Som styret af en indre vejviser, løb han af sted, mens en plan formede sig i hans hoved. Han sprang omkring, indtil han havde samlet de dele, han skulle bruge.

“Gud! Jeg har jo været på jagt!” udbrød han forpustet, da han var færdig. “Og jeg som troede, at jeg ikke brød mig om jagt. Men når det bare ikke er hele tiden, man skal jage, og når man har et formål med at jage, så er det egentlig meget sjovt.”

Han havde aldrig prøvet at lave en ismaskine før, men hans afdøde mor, Mama B, havde altid sagt, at han var ferm med sine poter. Ofte byggede han skeletterne fra sine jagtbytter om til fine figurer og monumenter. Han forlod kun denne syssel modvilligt, når flokken pressede ham med ud på endnu en hæsblæsende jagt.

Han forstod aldrig, hvad de skulle med al den overflod, og den eneste måde, han kunne finde lidt mening i det, var ved at bygge fine ting af knogleresterne.

Men nu. Nu gav det hele mening. Lidt jagt og så en masse byggearbejde med et ædelt formål.

Han ville give elefanterne og alle de andre så mange is, som de havde brug for!

Ivrigt slog han sig ned i en lille landsby og blev del af samfundet, mens han arbejdede på sin maskine.

Endelig oprandt den store dag. Ibs nabo havde arrangeret, at et udvalg af malkedyr var til stede, og så blev alle de nærliggende byer inviteret som gæster.

Ib startede med kamelmælk, for den slags is havde han sandelig aldrig smagt før. Mutter Pukkel hældte gavmildt mælk i maskinen. Ib trak i et håndtag og satte den i gang.

“Imens den arbejder, kan vi danse en dans!”

Alle slog kreds om maskinen og valsede rundt om den, til den var færdig.

giraffe-556023_640 flamingo-672315_640elephants-844949_640

Ib rullede bark til kræmmerhuse og fyldte lidt is i hver, så der blev nok til alle. Mens de smaskende spiste og kom med begejstrede udbrud og glade dansetrin, lavede han den næste is, en gedeis. Så elefantis – en STOR portion!

De fik også kænguru-is og endelig ko-is. Hver gang dansede de rundt, mens maskinen arbejdede. Og det er derfor, der stadig i dag findes en livlig dansetradition på de kanter.

“Mums!” Alle var glade og taknemmelige, for i deres varme land var der ikke noget til at køle deres kroppe og hjerner som is.

Ib tog imod deres tak med rank ryg og strålende smil. Til sidst afslørede han, at han nu ville tage hjem.

“Jeg kom for at smage masser af is. Nu har jeg både smagt og endda sørget for, at I fremover kan få is. Så det er på tide at tage et smut hjem. Men det kan være, jeg vender tilbage en dag, for jeg er slet ikke færdig med at rejse.”

Med tårer i øjnene stak de andre hovederne sammen og hviskede. Så sendte de en ræv af sted. Han pilede gennem byen og vendte snart efter tilbage med en genstand viklet ind i blade.

“En gave fra os!” pustede ræven. “Som tak og minde.”

Snip pakkede ud og afslørede et skinnende periskop.

“Så du fremover altid kan få øje på det, der ikke ligger lige for,” pippede en due og drejede hovedet, så den så på Snip med først det ene øje og så det andet.

“Tusind tak, venner.” Ib beundrede periskopet og pakkede det grundigt ned i sin rejserygsæk, inden han satte i fuldt firspring hjem.

 

Jeg skulle hilse fra Ib og sige, at han håber, du vil følge med ham hjem i morgen på rejsens femte og sidste skridt. Pak gerne et smoking eller gallakjole – han regner med, at det bliver en fest!  Måske han virkelig har fået pip…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.