menu search recent posts

 

Halvt fuldt eller halvt tomt

Dette indlæg har jeg gerne villet skrive længe. Det beror nemlig på en erfaring, jeg har gjort, som er guld værd. Den kan lyde simpel. Men sandheden er, så vidt jeg kan se, at mange af os glemmer det igen og igen.

Dybest set handler det om at se glasset som halvt fyldt frem for halvt tomt. Jeg tror, de fleste mestrer det i dagligdagen på en række områder, og samtidig tror jeg, at mange, ligesom jeg, har en tendens til at glemme det på bestemte områder. Selv glemmer jeg nogle gange, hvor meget arbejde jeg faktisk har nået, frem for alt det, jeg ikke nåede.

 

Lille spejl, vis mig kun det perfekte

En dag stod jeg foran mit spejl og rettede lidt på tøjet. Jow, den bluse sad da ganske pænt og understregede min talje. Alt i alt så det hele ganske okay ud. Dejligt!

Men hov, se nu dér. Når jeg spejlede mig fra siden, blev det (endnu en gang) tydeligt, at min mave ikke længere er fuldstændig flad. Og så var det hele ligesom ødelagt. Den ene detalje ødelagde helheden og min tilfredshed dalede.

Jeg tror, mange kvinder kan genkende denne tendens til perfektionisme, når de bedømmer sig selv og deres udseende. At barren er sat så højt at de aldrig formår at komme over den. For selvom de har pæne ben, pæne bryster, høje kindben eller smukke læber, så har de også for tykke maver, for store ører eller en numse, der er for stor eller ikke fast nok. Og så er det hele ligesom ødelagt. Når helheden ikke er perfekt.

Lige præcis den dag stod tendensen frem i neon, og jeg tænkte:  “Det var ligegodt satans. For to minutter siden var jeg glad og fint tilfreds.”

Jeg vendte bøtten rundt og lavede i stedet en “scanning” af mit udseende, hvor jeg noterede mig alt, jeg er tilfreds med. Jeg gennemgik og remsede op og talte løs.

Det viste sig, at jeg var tilfreds med omkring 90 % af hele mig!

Og det satte tingene voldsomt i perspektiv. Kunne det virkelig passe, at de cirka 10 %, jeg godt kunne ønske var anderledes, skulle bestemme min opfattelse af mig selv og dermed tære på glæden i mit liv?

Jeg lavede positiv-noteringen igen og mærkede glæden brede sig i mit bryst og ud i arme og ben. Jeg var sgu god nok!

04052013344

 

“Øv, nu gik planen fløjten” eller “Yes! Hvor har jeg gjort det godt!” ?

Jeg vågnede op i morges og tænkte, at nu ville jeg se at få skrevet dette indlæg. Pudsigt nok indledte min kæreste over morgenmaden en snak om hans forhold til træning. Han har været supergod til at få trænet meget og regelmæssigt i adskillige uger, men han var faldet lidt af på den på grund af andre gøremål, der havde slugt hans tid og energi. Nu var han ærgerlig over, at han i et par dage ikke har fået trænet, og den ærgrelse tærede på hans energi, så han havde endnu mindre handlekraft til at komme i gang igen.

Som snakken skred frem, blev det tydeligt, at han egentlig bare har været så god til at få trænet, at han har vænnet sig til at forvente en høj disciplin og et højt aktivitetsniveau af sig selv på dette område. I stedet for at glæde sig over alt det, han fik gjort for sig selv.

 

Lille spejl, vis mig hvor meget jeg har at være tilfreds over

Som skrevet, tror jeg at de fleste af os kender den tendens på ét eller andet punkt. Eller på flere, måske endda på mange. Derfor håber jeg, at du prøver dette med at notere dig alt det positive inden for det område. Systematisk! Og bruger tid på at lade dig forundre over, hvor meget du egentlig har at være tilfreds med.

Med ønsket om en dag fuld af glad og tilfreds energi.

mobilfotos 2013 040 - Kopi (2)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.