menu search recent posts

Hvad defineres dit liv af? Hvem du er eller hvad du gør? Må du være uproduktiv?

Jeg synes, det er et relevant spørgsmål ikke mindst for forfattere og andre kreative sjæle, fordi kreativitet – skabelse – er et felt, som udspringer af en vekselvirkning mellem væren/næring og gøren/udførelse.

Men oftest bliver man kun bedømt og synliggjort på det udførte, hvorfor dette får en voldsom betoning i forhold til den væsentlige væren og næring, som må gå forud for at kunne høre inspirationen og have en muld af indtryk at lade sit udtryk gro ud af. Man kan nemt forføres til vægte mere over bedre, væsentligere eller inderligere.

En indrømmelse: Som forfatter er jeg aldeles uproduktiv for øjeblikket. Ja, faktisk hele året og sikkert mere til.

For nogle år siden indså jeg, at jeg ikke ønsker at hoppe med på det knoklende forfatterliv, som bygger på en evig produktion af bøger for at fastholde identiteten som forfatter.

Så skrev og redigerede jeg i ro og mag et nyt manuskript, mens jeg også i baghovedet arbejdede med ideer om en novellesamling og digtsamling af allerede eksisterende noveller og digte.

Og med jævne mellemrum kritiserede jeg mig selv for ikke at komme videre med det. Sådan rigtigt videre.

Tænkte, at det måtte skyldes en blokering, selvom jeg ikke kunne få øje på nogen. For det syntes jeg ligesom, var det, der blev lagt op til i diverse bøger, blogs og videoindslag om at udleve sine drømme. At hvis man ikke er målrettet i gang med et defineret projekt det meste af tiden (gerne kombineret med en jagt på ydre succes med projektet), så må det handle om, at ens frygt står i vejen.

Men ved du hvad?

Jo mere, jeg lægger egoet til side og alle ansporinger om at bevise noget og at forblive synliggjort og så videre.

Og jo mere, jeg lytter og mærker, hvad der er frygt og hvad der er reelt drive.

Ja, jo tydeligere forstår jeg, at en ny bogudgivelse bare ikke er det, der kalder på mig.

Desto mere plads har jeg til gengæld fået til at mærke, hvor dybt tilfredsstillende det er, at jeg har skrevet og udgivet de bøger, der kaldte inderligt på mig.

Jeg har udlevet en drøm. Dermed ikke sagt at der ikke kommer nye drømme. Men jeg har udlevet en væsentlig del af det, jeg er her for.

Det er stort og så dejligt.

Når sandheden skal frem, betyder det så meget for mig, at jeg slet ikke føler behov for at præstere særlig meget i disse år*.

Jeg ved, jeg er forfatter. Jeg ved, jeg kan gennemføre de projekter, der er vigtige for mig.

Selvfølgelig forventer jeg, at der vil komme nye kald af den ene eller den anden art, når tiden er inde.

men at lade være med at mose afsted efter noget, der ikke kalder, er også at lytte til sit kald.

Spørgsmålet er, om man tør ”sidde stille” så længe.

Hvad kalder på dig?

Hvad kalder ikke længere på dig?

Kommer dit kald måske fra en helt anden retning, end du går og tror?

Under alle omstændigheder:

God levelyst 🌱

Hjerteligst, Marlena

* Et finurligt faktum: I min kladde havde jeg ved en ”fejl” skrevet ’ord’ i stedet for ’år’. Der stod altså: ”… at jeg slet ikke føler behov for at præstere noget i disse ord”. Hvilket måske er lige så sandt og en vidunderlig understregning af pointen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.