menu search recent posts

Jeg vandrer omkring i en labyrint af hække befolket med finurlige skabninger. Nogle steder er hækkene lave, og jeg kan se henover dem. Andre steder tårner de sig op på hver side af mig, efterlader ganske lidt lys men en stærk duft af skovbund, og jeg føler og snuser mig frem. Hist passerer jeg en flyvende fe, pist vinker jeg til en drage, der nynnende er ved at koge sin morgengrød (ja, det lyder virkelig mærkeligt, men drager er dybt afhængige af deres morgengrød).

Det er cirka sådan, jeg oplever det at bevæge mig længere og længere ind i en kreativ iværksætteragtig, forfatter-ish verden med selvudgivelse, måske forlagsudgivelse, noveller bragt i magasiner og egen hjemmeside om emnet.

Siden vinklen for et års tid siden tog en drejning over i det mere businessagtige (mine historier vil UD og det NU! Hvordan kommer de det, og hvordan kan jeg tjene på det undervejs?) har jeg opdaget mange fænomener, jeg hidtil intet anede om. Hvordan man opretter et forlag, hvordan man laver en faktura, og hvad det vil sige at drive en hjemmeside og en blog. Jeg har gået med øjnene spærret vidt op for at få det hele med, når jeg kunne se hen over de lave hække i labyrinten. Og når turen gik ind mellem de meterhøje buske, har jeg af og til slappet af en stund og ladet mig fortrylle af duften af skovbund på de skyggefulde stier. Indtil jeg er drejet om et hjørne og stik mod al forventning har stået ansigt til ansigt med en trold, der uddelte flyers om happy hour på hans onkels bar eller en spinkel notar, der kneb øjnene sammen og pegede på mig med sin spidse pen, så jeg følte, jeg havde forsømt noget livsvigtigt.

Sidste gang jeg drejede om sådan et hjørne var i morges, hvor jeg – via en facebookgruppe for selvudgivere – stødte på begrebet ”pligtaflevering”.

Vi lader det stå et øjeblik:

Pligtaflevering

Her kan det stå og blinke, mens vi bevæger os videre i teksten.

Uhadada. Lyder det ikke som noget med en lang liste af skriftlige opgaver, som man skal have afleveret for at bestå sin uddannelse? Eller handler det mon om at tømme lommerne og aflevere sin skat til tiden?

Nej. Nej, nej, nej, slet ikke.

Det er faktisk et fænomen, der er værd at fejre.

Pligtaflevering betyder nemlig, at du har udgivet noget selv eller fået noget udgivet – eller på anden vis bragt eller andet skriftligt/grafisk/auditivt/visuelt produkt til veje, som kunne være bevaringsværdigt.

Ordet pligt har nu en helt anden klang i mine ører – er det ikke næsten noget lidt poetisk over den fine i-lyd omgivet af hårde og knap så hårde konsonanter? Kan du høre fuglesangen i det?

Aaarh. Det kan jeg måske heller ikke helt. Men det er en spændende opdagelse, at pligt kan henføre til noget, jeg opfatter som positivt.

Læs mere om pligtaflevering her: http://www.pligtaflevering.dk/

Jeg afventer i skrivende stund svar på, om jeg skal ”pligtaflevere” mine e-noveller på saxo.com eller om de flyver under radaren. Noveller som trykkes i magasiner er det op til magasinerne at pligtaflevere, har jeg erfaret ved forespørgsel og hurtigt, serviceminded svar fra Det Kongelige Bibliotek.

Svaret på det øvrige spørgsmål bringer jeg i en kommentar til dette indlæg, når den servicemindede biblioteksmedarbejders sikkert lige så servicemindede kollega har svaret.

I mellemtiden vil jeg vandre videre ad den svale labyrintsti og håbe på, jeg måske snart møder en drage, der kunne tænke sig at dele sin morgengrød med mig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.