menu search recent posts
October 25, 2016 standard

Alle følelser indeholder vigtig information, som kan guide os til, hvor vi med fordel kan foretage justeringer i vores liv, vores adfærd, vores tanker og mønstre. I løbet af to mails tager jeg to følelser op, som de fleste af os på ingen måde bryder os om at kigge på – men som kan give os uundværlige erkendelser og vise vejen til et liv i endnu større samklang med os selv.

Den ene kan især lære os om nuet og fortiden og hjælpe os til at heale vores følelser og tanker, så vi kan give slip på det, vi ikke kan bruge, og komme videre.

Den anden giver eminent viden om, hvor vi kan tage fat, hvis vi vil udfolde endnu mere af vores skønne, ressourcefulde selv i fremtiden.

Er livet en bitter pille?

Hvem har lyst til at være en bitter gammel mand (a la ”gnavne, gamle mænd”)? Eller en, med et meget desværre meget grimt og nedsættende udtryk, ”bitterfisse”? Nej, vel?

Jeg tror, mange af os kender disse typer. Jeg er stødt på en del voksne, som har udstrålet en pæn portion bitterhed og gnavenhed generelt. Og det kan være skræmmende at bevidne. Faktisk frygtede jeg, da jeg var yngre, at det var noget, man uundgåeligt blev med tiden. Bitter og skuffet over livet.

Dengang troede jeg endda, at hvis man først var blevet en bitter person, så sad man fast og var dømt til at være bitter – i hvert fald i forhold til visse områder i livet – resten af sine dage.

Der er ikke noget at sige til, at det er en følelse, vi helst vil undgå, vel?

Derfor har vi en tendens til at komme denne følelse i kassen ”uønskede følelser”. Og også i en anden kasse: ”Følelser i mig selv, jeg helst vil lukke øjnene for.” For det gør jo ofte – i første instans – ondt at indse, at vi selv indeholder nogle følelser, vi har givet mærkatet “grimme”.

Men sådan behøver det på ingen måde at være. For lige præcis bitterhed kan fungere som et meget vigtigt barometer på, i hvor høj grad du tager ansvar for dit liv.

Den bitre pille hedder ansvarsfralæggelse

Vi har alle som voksne hver især 100 % ansvar for os selv og vores liv. Selvfølgelig vil der opstå omstændigheder, som vi ikke kan kontrollere og som vi derfor ikke er ansvarlige for. Men vi er ansvarlige for, hvordan vi forholder os til livets hændelser. Og hvordan vi forholder os til vores ønsker og drømme.

Bitterhed er typisk en indikator på, at vi ikke har vedkendt os vores 100 %  ansvar. Når vi oplever, at tingene ikke går som ønsket, kan det være fristende at blive sur på andre personer eller ydre omstændigheder. Og nogle gange er der også noget ydre, der skal justeres. Nogle grænser der skal sættes måske. Men som regel skal det egentlige slag slås i os selv.

Vi skal se ærligt på, om vi har taget 100 % ansvar for alt, hvad vi har gjort og følt. Vi kan ikke altid undgå at begå ”fejl” – det er nødvendigt for at gøre sig erfaringer. Men tager vi ansvar for at lære af dem, er der ingen grund til at blive bitter. Det er der kun, når vi neddysser vores egen rolle i tingenes gang og forsøger at gemme os bag forklaringer, beskyldninger og undskyldninger. ”Jeg klarede mig dårligt til det maraton, fordi vejret var dårligt,” eller ”Jeg fik også dårlig ryg fordi mit arbejde var så travlt, at jeg ikke havde tid til at benytte sunde arbejdsstillinger”.

Det er eksempler, hvor vi gør os selv til ofre – og dermed giver handlekraften fra os. Så er det da klart, at man bliver lidt bitter! Der er jo, i virkeligheden, intet værre end situationer og oplevelser, vi føler, vi ikke kan gøre noget ved.

Tag ansvaret og slip bitterheden

Bitterhed skyldes ikke, at vi har været udsat for ærgerlige oplevelser. Følelsen opstår, hvis vi over en periode forholder os som ofre og ikke vedkender os vores eget ansvar for de følelser, vi indeholder, og valg, vi foretager på baggrund af disse følelser. Når vi ikke vedkender os vores ansvar eller føler os som ofre, kommer der et element af magtesløshed ind. Vi tager handlekraften fra os selv og placerer magten over vores tilværelse i ydre omstændigheder.

Det handler langt fra altid om, at vi skal gøre noget om eller ændre vores valg. Ofte skal vi først og fremmest vedkende os vores ansvar for de følelser, vi har haft undervejs og den indvirkning det har haft på, hvad vi sendte ud til omverdenen gennem udstråling, energi, handlinger.
På den måde kan vi slippe den energi, vi har hængt op i at være bitre over vores situation og fortiden. Det vil give plads til at nye horisonter kan åbne sig.
Det kan blive en utrolig lærerig proces – sidste år lærte jeg eksempelvis, at jeg havde været illoyal overfor mine egne udgivelser ved at frygte omverdenens dom. Da jeg opdagede dette, kunne jeg tage ansvar for følelsen, arbejde på at styrke min tro på mig selv og min indre følelse af at stå ved mit unikke udtryk. At bakke op om mig selv. Og det åbnede op for en helt ny energi i kontakten til købere af mine bøger samt generelt i snakken med andre om mine værker.

Når vi tager ansvar, både for vores følelser og handlinger, tager vi magten tilbage til os selv. Vi henter energien hjem til os selv. Og dermed kan frisk energi bruse igennem vores årer, så bitterheden skylles væk.

November 13, 2014 standard

 

To do:

Søge testlæsere til den ene roman

– Nå ja, og også til den anden!

Blive færdig med redigering inden romanerne skal læses af testlæsere

Udgive e-bog i novelleføljeton

Skrive blogindlæg

Give feedback til skrivegruppe

Skrive nyt

Kigge på gammelt

Gøre noget ved gammelt –

på en ny måde, måske?

Danne overblik over alt det, jeg synes, jeg skulle nå

Være KREATIV

 

Hmm.

Kender du det, når tanker om gøremål suser i cirkler over ens hoved som en flok gnæggende hekse på deres koste?

Ambitionerne og ideerne snubler over hinanden og spilder dyrebare minutter med at ømme sig, rejse sig op, børste støvet af og snuble over hinanden igen.

Minutter og timer som jeg kunne have brugt på at føre bare en lille smule af det alt sammen ud i livet.

Det sker, når forskellige aspekter af forfatterarbejdet tørner sammen.

 

Når jeg skriver mine romaner og noveller er det i høj grad givtigt med ro og fred. Altså mentalt. Og masser af tid. For at kunne skabe – især for at kunne skabe noget af virkelig høj kvalitet – er det nødvendigt at nære mig selv først. Og mine sanser og min fantasi. Det er en impulsiv og flydende proces som ikke kan målrettes eller sættes i et skema. Til gengæld er jeg uhyggeligt effektiv, når inspirationen indfinder sig og jeg kaster mig over tasterne.

Men når den anden del af forfatter- og selvudgiverarbejdet kobles på, så bliver der i perioder meget lidt af netop ro, fred og tid. Der skal planlægges og målrettes, der skal udføres og atter udføres., når e-bøgerne skal blive til, når værkerne skal gøres færdige og det hele skal promoveres effektivt. Struktur og prioritering er væsentlige nøgleord her.

 

Ergo: Lejlighedsvis kollision og deraf følgende kaos.

Løsning: Find balance mellem tid til at nære og være impulsiv og tid til at udføre og nå i mål.

Metode: Tja?

 

I perioder lykkes det fint at få skabt en fleksibel plan og i andre perioder går det hele i kluddermor.

Men jeg arbejder stødt og roligt videre med at blive bevidst om, hvad der virker for mig og hvad der ikke gør.

Dog tror jeg, at et uundgåeligt skridt må være dagligt at gå mine prioriteringer efter i sømmene og barbere dem ned til to lister: En over det absolut nødvendige og en over det, jeg kan gøre ved lejlighed og hvis stemingen ellers er til det. Så skal jeg bare lige lære at gennemskue mig selv, når jeg ophøjer alt, der er muligt til noget, der forekommer nødvendigt!

Jeg arbejder videre med at finde balancen og glæder mig ydmygt, når det hele giver sig selv og jeg ikke behøver styre slagets gang. Som forrige søndag, hvor kreativiteten holdt sit indtog uden at banke på først og smed min første børnebog ned på papiret foran mig.

Hvis I læsere har gode metoder, fif eller tanker om dette, modtages de med kyshånd!