menu search recent posts
February 26, 2020 standard

Kender du det, at du til tider blokerer dig selv fra at udfolde din kreativitet?
Måske har du hen ad vejen fået et par slag over snuden og holder lidt igen?


Tapping, dvs tankefeltterapi, kan være en hjælp til at slippe det, der blokerer, så du kan vende tilbage til flowet.

Tankefeltterapi går ud på at ‘banke’ let på forskellige energipunkter på hovedet og kroppen for derved at få kroppens energisystem til at slippe følelser, overbevisninger og oplevelser, der ikke gavner. Man behøver ikke vide præcis, hvad der oprindeligt har stagneret flowet, men kan sagtens tage udgangspunkt i dine nuværende udfordringer.


Lige nu giver jeg mulighed for at du kan få en session usandsynligt billigt – til bare 150 kr. Personligt fremmøde eller over Skype.

Jeg har den seneste tid tappet på egne blokeringer i forhold til kreativitet, hvor både frygt, vrede og nedtrykthed har fyldt, og har opnået fine resultater. Nu vil jeg gerne prøve det af på andre og desuden genopfriske min lærdom i tankefeltterapi, da jeg kun har brugt det sporadisk de seneste år. Derfor koster sessioner det næste stykke tid kun 150 kr. plus en tilbagemelding, så jeg kan blive klogere.

Jeg elsker selv at turde gå med flowet, og elsker at kunne udbrede den oplevelse.


Giv lyd på marlena@skrivetid.dk for bestilling, spørgsmål mv.


Venlige hilsner, Marlena


Del hjertens gerne, hvis du kender nogen, det kan være relevant for 🎶

March 23, 2014 standard

Mens jeg ventede på, at min hjemmeside skulle blive færdig, bevægede jeg mig i ryk som en hostende gammel motor, der satte ud hvert andet øjeblik.

Når siden er færdig, skal jeg i gang med at blogge, sagde jeg til mig selv, mens det gik derudaf i jævnt tempo.

Men hvad skal jeg dog skrive om? Den tanke dukkede op i mit hoved gang på gang. Og så var det at min motor satte ud, og jeg gik i stå.

Og det er faktisk ikke så forskelligt fra det, der kan ske, når jeg har sat mig for, at jeg skal skrive på en roman eller en novelle.

Tvivlen om, hvad jeg dog skal skrive, og forestillingen om, at jeg skal have regnet det ud på forhånd, er tilbagevendende spøgelser i min verden.

Det sjove er, at jeg ikke skal vide, hvad jeg skal skrive. Jeg skal bare skrive det, der kommer netop den dag. Og der kommer altid noget.

Planlægning og en målrettet tilgang vægtes højt i vores samfund. Det anbefales at planlægge sin historie, dens struktur og formålet med den på forhånd.

Det kan også være gode redskaber til ikke at gå helt forkert i byen.

Men måske ikke den mest kreative tilgang?

Med tiden er min kreativitet heldigvis blevet nemmere at gennemskue. Den holder af ro, overflod af tid og frihed. Den vil helst være en velkommen gæst – men den vil ikke være midtpunkt ved middagsbordet.

Så rent faktisk fungerer det glimrende at sætte mig til tastaturet på forud bestemte tidspunkter og uden vaklen begynde at skrible. Det får kreativiteten til at springe og danse henover skærmen.

Mit råd er derfor: Har du skrivetvivl, så skriv!

Uanset hvad. Bare skriv. Og sig ”Ha!” til din skrivetvivl, når du viser den, at den ikke eksisterer.

Om ikke andet får du halveret problemet, og du kan slå fast, at skrivetvivl kan det ikke være. For skrevet, det har du, også selvom du stadig tvivler. Måske får du også givet udtryk for netop det, du har behov for at udtrykke? Og ikke blot for det, du har planlagt, at du skal udtrykke.

Hvordan håndterer du din skrivetvivl (eller andre former for krea-tvivl)?

February 16, 2014 standard

”Faktisk glæder jeg mig til at gå til eksamen,” sagde min veninde forleden til mig over en kop te. Hun kløede sig i håret og sendte mig et skævt smil.

Der var dét! Præcis den påmindelse, jeg havde brug for.

Min veninde har lidt af eksamensskræk længe, og nu skulle hun forberede en hel times oplæg som en eksamination af hendes praktikforløb. Da tiden nærmede sig, stivnede hun ved tanken. Men pludselig gik et lys op for hende.

Den ene times oplæg havde ligget foran hende som et sort hul, der måske ville opsluge hende, så hun aldrig vendte tilbage til livet. Nu så hun den på en anden måde: Hun fik øje på mulighederne i den nervepirrende opgave. Den ene time forvandlede sig til et rum, der var åbent for, at hun kunne fylde det i det, som gav mening for hende. Ansvaret for at levere blev til friheden til at give. Give noget, hun selv valgte.

Hvordan skete det?

Hun huskede såmænd ”blot” at spørge sig selv: ”Hvad synes jeg? Hvad synes jeg er væsentligt og spændende at tale om?” I stedet for at gruble: ”Hvad vil de mon have af mig?”

Jeg tror, fælden med at glemme os selv og vores eget perspektiv til fordel for, hvad vi tror andre forventer af os, er noget, de fleste oplever ind i mellem.

For mennesker, der arbejder inden for de kreative fag, tror jeg, det er et tema, der uvægerligt vil dukke op. Flere gange. Det er én af de mange, interessante måder, vi kan blokere vores skaberkraft på.

Det gjorde det for mig for nylig.

Til min store glæde blev jeg af et magasin opfordret til at skrive nogle noveller, som passede til deres målgruppe og stil. Det er jo en gave at blive opfordret til at kreere! Jeg gik straks i gang med at researche. Og gruble over, hvad de ville have. Jeg skrev en novelle, mens jeg hele tiden vejede for og imod. Ville de synes om den? Ramte jeg plet i forhold til stilen?

Lysten til at arbejde med novellen blegnede, og jeg lagde den væk.

Efter en tid påbegyndte jeg en ny novelle. Halvvejs inde i den lagde jeg også den væk. For hvordan kunne jeg nogen sinde vide, om det var dét, de ville have?

Min tvivl var realistisk. Faktum er, at vi aldrig kan vide med sikkerhed om det, vi skaber, rammer ind i det, den påtænkte modtager vil have.

Derfor er jeg så taknemmelig for min venindes indsigt. Hvad har jeg lyst til at give? Til at formidle?

Nu er det igen sjovt at skulle ”levere”. Fordi jeg husker at tage udgangspunkt i, hvad jeg gerne vil give. Der er stadig ikke garanti for, at magasinet vil synes om det eller have det. Men der er langt større sandsynlighed for det, end hvis jeg sender dem en novelle, som ikke indeholder et budskab, det betyder noget for mig at dele.  Og med sikkerhed har jeg haft det sjovt, mens jeg arbejdede med min novelle.

Tak fordi du læste med. Nu må jeg skynde mig videre med at skrive noveller – af lyst.

I mellem tiden er du yderst velkommen til at smide en kommentar – måske du har oplevet andre måder at løse op for en blokering på? Eller har du blokeringer, som du endnu ikke har fundet en vej ud af?

Hvis der er noget, der er lærerigt, så er det at høre om andres erfaringer. Så giv endelig dit besyv med!

 

I næste uge skal jeg på endnu et gratis kursus hos Københavns Erhvervscenter. Det handler om at bruge de sociale medier i sin marketing. Jeg håber at bringe nogle guldkorn med videre i et blogindlæg.