Jeg vil ryste mig fri
Jeg vil sælge en maske
En maske af én
der er tilpasningsdygtig
Jeg vil sælge den billigt
Jeg vil danse hele vejen til banken
når jeg skal tage lån for at bestikke nogen
til at være dens arvtagende aftager, masken
Jeg vil læse dette og lade boblerne springe
i et uformeligt, uklædeligt, uknækkeligt
grin
——-
Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.
Kom
Lad mig plukke dine ribben
De vokser alt for tæt
Lad mig tørre voksen
af dine øregange
At der kan komme luft ind
Lad mig binde en snor i dig
Så du kan lade dig flyve
Du siger, livet skal være let
Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.
Fortiden er
ti fugle der har slået sig ned
på mine skuldre
kløerne sat i
De bærer mig ud over
de uendelige vidder af blygråt hav
der var engang
ryster min krop som en kludedukke
Dykker ned
Suser op i sidste øjeblik
Dykker ned
Suser op
Fremtiden ligger bag en låst dør
De kan hakke alt de vil på stålet
Jeg beder dem flyve mig til en bjergtinde
som det mindste de kan gøre
Anja Duna
Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.
I din himmelblå sofa
ligger fjer og venter
de vil stikke dig
til du mærker
hvor du er
De vil kilde din hud
længe nok til
at du opdager
du kan holde det ud
De vil køle dig
til bålet ikke længere frister
og du går på glat underlag
hjem
Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.
- May 2019
- April 2019
- March 2019
- February 2019
- January 2019
- December 2018
- November 2018
- October 2018
- September 2018
- August 2018
- May 2017
- April 2017
- January 2017
- November 2016
- October 2016
- September 2016
- August 2016
- February 2016
- December 2015
- November 2015
- October 2015
- September 2015
- August 2015
- July 2015
- June 2015
- May 2015
- April 2015
- March 2015
- February 2015
- November 2014
- September 2014
- August 2014
- June 2014
- May 2014
- April 2014
- March 2014
- February 2014
- January 2014
Denne uge ser ud til at blive i poesiens tegn.
Der er næppe noget, der interesserer mig mere, end hvad der sker på indersiden – og at udtrykke noget om det til kollektiv gavn.
I dag dumpede en lille fin digtsamling om emnet ned i min postkasse. Jeg har bidraget med et digt til samlingen. Det er et digt af lidt ældre dato, essensen ligger mig imidlertid stadig på sinde.
Din forfængelighed daler falmet mod jorden
Egoet hylede, snappede ud
men døde ikke
efter du holdt op med
at fodre det
Da du løsnede snoren
så du det
løbe sin vej
Blæsten bider ikke længere
den puster og smyger sig
tilbage står du
i dens rolige midte
Et lys
Det er lykkedes mig at opretholde min pause fra de sociale medier. Jeg har dog været “på” for at poste dette mandagsdigt, inspireret af udsigten fra mit stuevindue, der snart er et brus af grønt:
Træerne
Bladhangets skygge
letter på hedens låg
Du kan trække vejret
Grøn vifte
til ly under skybrud
kun klumper af jord piskes op ad bukseben
pjalter eller pressefolder
solide søjler
langsomme åndedrag
de pauser du ikke tager selv
En magisk fabrik
anvendelse for co2
ilt til dine celler
Bruser i vinden
vugger din vrede
hvisker sundhed ind
kontakt og den jord du står på
Du er her og
Træerne er engle