
Den tolvte person træder ind
Ringen er sluttet
Lukkede øjne og suk fra ukendte dybder
Vinden stryger over det
flade land, stiger op og leger i håret
Vi klarede det
Vi nåede den lange vej
væk
fra syndfloden
I kroppen sidder rejsen,
minderne, som vådt mudder
Alt det, vi så
Alt det, vi sagde farvel til
Det nye, vi har lært
Sindet er en fugl, der
dykker og letter
Det er tid til at takke guddommen
Vi kigger rundt
fanger elleve par blikke
på tur
Fra olivenlunde, solgyldent land
skridt for skridt
gennem bjerge
folkeslag
nye sange og rytmer
til det grønne, flade land
Det må være gudernes værk
Er her fred?
Vi trænger til ro
den kommer indefra
mørke, seje toner
der stiger ud i lyset
Vi maner den frem
påkalder gudernes nåde
en sidste gang
Må vi få en spire
til ny musik, ny historie
~ ~ ~
På Lolland, på en bule i landet med udsigt over skov og hav, står tolv kæmpe stenstøtter i en cirkel.
Nogle er hugget ud til menneskeansigter.
Nogle bliver det med tiden.
I mellem dem lyder musik.
De har navne.
De er kommet fra det sydøstlige Europa, efter enorme vandmasser har oversvømmet deres hjem. Hele området mellem Middelhavet og Sortehavet er blevet ét, under vand.
Det er 7500 år siden og nogle af flygtningene nåede helt til Lolland, medbringende tradition for blandt andet musik.
Billedhuggeren Thomas Kadziola er i gang med dette langvarige projekt, Dodekalitten (tolvsten), som man kan nyde, mens det er under udførsel. Der afspilles elektroakustisk musik mellem skulpturerne, musikken er komponeret af Wayne Siegel.
Som kunstneren bag værket fortæller, består det af fire dele: historien, stenskulpturerne, musikken og naturen.
Det er således en gigantisk sammenvævning af tid, sted og udtryksformer – og resultatet er en stemningsfyldt, tankevækkende og forundrende oplevelse.
Den både sanselige og tidstranscenderende oplevelse satte straks gang i en indre film, som blev til dette digt. Digtet er en fri fortolkning af begivenhederne af denne for mig hidtil ukendte bid af historien.
Du finder værket her: dodekalitten.dk
Kender du Dodekalitten?
- November 2020
- October 2020
- September 2020
- August 2020
- September 2019
- August 2019
- July 2019
- May 2019
- April 2019
- March 2019
- February 2019
- January 2019
- December 2018
- November 2018
- October 2018
- September 2018
- August 2018
- May 2017
- April 2017
- January 2017
- November 2016
- October 2016
- September 2016
- August 2016
- February 2016
- December 2015
- November 2015
- October 2015
- September 2015
- August 2015
- July 2015
- June 2015
- May 2015
- April 2015
- March 2015
- February 2015
- November 2014
- September 2014
- August 2014
- June 2014
- May 2014
- April 2014
- March 2014
- February 2014
- January 2014

Jeg vil ryste mig fri
Jeg vil sælge en maske
En maske af én
der er tilpasningsdygtig
Jeg vil sælge den billigt
Jeg vil danse hele vejen til banken
når jeg skal tage lån for at bestikke nogen
til at være dens arvtagende aftager, masken
Jeg vil læse dette og lade boblerne springe
i et uformeligt, uklædeligt, uknækkeligt
grin
——-
Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

Kom
Lad mig plukke dine ribben
De vokser alt for tæt
Lad mig tørre voksen
af dine øregange
At der kan komme luft ind
Lad mig binde en snor i dig
Så du kan lade dig flyve
Du siger, livet skal være let
Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

Fortiden er
ti fugle der har slået sig ned
på mine skuldre
kløerne sat i
De bærer mig ud over
de uendelige vidder af blygråt hav
der var engang
ryster min krop som en kludedukke
Dykker ned
Suser op i sidste øjeblik
Dykker ned
Suser op
Fremtiden ligger bag en låst dør
De kan hakke alt de vil på stålet
Jeg beder dem flyve mig til en bjergtinde
som det mindste de kan gøre
Anja Duna
Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

I din himmelblå sofa
ligger fjer og venter
de vil stikke dig
til du mærker
hvor du er
De vil kilde din hud
længe nok til
at du opdager
du kan holde det ud
De vil køle dig
til bålet ikke længere frister
og du går på glat underlag
hjem
Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.
- November 2020
- October 2020
- September 2020
- August 2020
- September 2019
- August 2019
- July 2019
- May 2019
- April 2019
- March 2019
- February 2019
- January 2019
- December 2018
- November 2018
- October 2018
- September 2018
- August 2018
- May 2017
- April 2017
- January 2017
- November 2016
- October 2016
- September 2016
- August 2016
- February 2016
- December 2015
- November 2015
- October 2015
- September 2015
- August 2015
- July 2015
- June 2015
- May 2015
- April 2015
- March 2015
- February 2015
- November 2014
- September 2014
- August 2014
- June 2014
- May 2014
- April 2014
- March 2014
- February 2014
- January 2014
Seneste indlæg
- Om lys
- Smukt rundstykke
- Undskyld, jeg klatter
- Om at stoppe for at starte
- Om opvask og om at være tilfreds
Kategorier

Denne uge ser ud til at blive i poesiens tegn.
Der er næppe noget, der interesserer mig mere, end hvad der sker på indersiden – og at udtrykke noget om det til kollektiv gavn.
I dag dumpede en lille fin digtsamling om emnet ned i min postkasse. Jeg har bidraget med et digt til samlingen. Det er et digt af lidt ældre dato, essensen ligger mig imidlertid stadig på sinde.

Din forfængelighed daler falmet mod jorden
Egoet hylede, snappede ud
men døde ikke
efter du holdt op med
at fodre det
Da du løsnede snoren
så du det
løbe sin vej
Blæsten bider ikke længere
den puster og smyger sig
tilbage står du
i dens rolige midte
Et lys

Det er lykkedes mig at opretholde min pause fra de sociale medier. Jeg har dog været “på” for at poste dette mandagsdigt, inspireret af udsigten fra mit stuevindue, der snart er et brus af grønt:
Træerne
Bladhangets skygge
letter på hedens låg
Du kan trække vejret
Grøn vifte
til ly under skybrud
kun klumper af jord piskes op ad bukseben
pjalter eller pressefolder
solide søjler
langsomme åndedrag
de pauser du ikke tager selv
En magisk fabrik
anvendelse for co2
ilt til dine celler
Bruser i vinden
vugger din vrede
hvisker sundhed ind
kontakt og den jord du står på
Du er her og
Træerne er engle