Den tolvte person træder ind

Ringen er sluttet

Lukkede øjne og suk fra ukendte dybder

Vinden stryger over det

flade land, stiger op og leger i håret

Vi klarede det

Vi nåede den lange vej

væk

fra syndfloden

I kroppen sidder rejsen,

minderne, som vådt mudder

Alt det, vi så

Alt det, vi sagde farvel til

Det nye, vi har lært

Sindet er en fugl, der

dykker og letter

Det er tid til at takke guddommen

Vi kigger rundt

fanger elleve par blikke

på tur

Fra olivenlunde, solgyldent land

skridt for skridt

gennem bjerge

folkeslag

nye sange og rytmer

til det grønne, flade land

Det må være gudernes værk

Er her fred?

Vi trænger til ro

den kommer indefra

mørke, seje toner

der stiger ud i lyset

Vi maner den frem

påkalder gudernes nåde

en sidste gang

Må vi få en spire

til ny musik, ny historie

~ ~ ~

På Lolland, på en bule i landet med udsigt over skov og hav, står tolv kæmpe stenstøtter i en cirkel.

Nogle er hugget ud til menneskeansigter.

Nogle bliver det med tiden.

I mellem dem lyder musik.

De har navne.

De er kommet fra det sydøstlige Europa, efter enorme vandmasser har oversvømmet deres hjem. Hele området mellem Middelhavet og Sortehavet er blevet ét, under vand.

Det er 7500 år siden og nogle af flygtningene nåede helt til Lolland, medbringende tradition for blandt andet musik.

Billedhuggeren Thomas Kadziola er i gang med dette langvarige projekt, Dodekalitten (tolvsten), som man kan nyde, mens det er under udførsel. Der afspilles elektroakustisk musik mellem skulpturerne, musikken er komponeret af Wayne Siegel.

Som kunstneren bag værket fortæller, består det af fire dele: historien, stenskulpturerne, musikken og naturen.

Det er således en gigantisk sammenvævning af tid, sted og udtryksformer – og resultatet er en stemningsfyldt, tankevækkende og forundrende oplevelse.

Den både sanselige og tidstranscenderende oplevelse satte straks gang i en indre film, som blev til dette digt. Digtet er en fri fortolkning af begivenhederne af denne for mig hidtil ukendte bid af historien.

Du finder værket her: dodekalitten.dk

Kender du Dodekalitten?

Jeg vil ryste mig fri
Jeg vil sælge en maske
En maske af én
der er tilpasningsdygtig
Jeg vil sælge den billigt
Jeg vil danse hele vejen til banken
når jeg skal tage lån for at bestikke nogen
til at være dens arvtagende aftager, masken
Jeg vil læse dette og lade boblerne springe
i et uformeligt, uklædeligt, uknækkeligt
grin

——-

Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

• Digte
• Flow
• Fokus
• Forfattervirke – udfordringer og glæder
• Indlæg
• Inspiration til sind og kreativitet
• Kultur
• Læsestof
• Mad
• Motivation
• Ord med omhu
• Praktiske tips til forfattere

Kom
Lad mig plukke dine ribben
De vokser alt for tæt

Lad mig tørre voksen
af dine øregange
At der kan komme luft ind

Lad mig binde en snor i dig
Så du kan lade dig flyve

Du siger, livet skal være let

Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

• Digte
• Flow
• Fokus
• Forfattervirke – udfordringer og glæder
• Indlæg
• Inspiration til sind og kreativitet
• Kultur
• Læsestof
• Mad
• Motivation
• Ord med omhu
• Praktiske tips til forfattere

Fortiden er
ti fugle der har slået sig ned
på mine skuldre
kløerne sat i

De bærer mig ud over
de uendelige vidder af blygråt hav
der var engang
ryster min krop som en kludedukke

Dykker ned
Suser op i sidste øjeblik
Dykker ned
Suser op

Fremtiden ligger bag en låst dør
De kan hakke alt de vil på stålet
Jeg beder dem flyve mig til en bjergtinde
som det mindste de kan gøre

Anja Duna

Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

• Digte
• Flow
• Fokus
• Forfattervirke – udfordringer og glæder
• Indlæg
• Inspiration til sind og kreativitet
• Kultur
• Læsestof
• Mad
• Motivation
• Ord med omhu
• Praktiske tips til forfattere

I din himmelblå sofa

ligger fjer og venter

de vil stikke dig

til du mærker

hvor du er

De vil kilde din hud

længe nok til

at du opdager

du kan holde det ud

De vil køle dig

til bålet ikke længere frister

og du går på glat underlag

hjem

Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

Denne uge ser ud til at blive i poesiens tegn.

Der er næppe noget, der interesserer mig mere, end hvad der sker på indersiden – og at udtrykke noget om det til kollektiv gavn.

I dag dumpede en lille fin digtsamling om emnet ned i min postkasse. Jeg har bidraget med et digt til samlingen. Det er et digt af lidt ældre dato, essensen ligger mig imidlertid stadig på sinde.

Din forfængelighed daler falmet mod jorden
Egoet hylede, snappede ud
men døde ikke
efter du holdt op med
at fodre det
Da du løsnede snoren
så du det
løbe sin vej
Blæsten bider ikke længere
den puster og smyger sig
tilbage står du
i dens rolige midte
Et lys

Det er lykkedes mig at opretholde min pause fra de sociale medier. Jeg har dog været “på” for at poste dette mandagsdigt, inspireret af udsigten fra mit stuevindue, der snart er et brus af grønt:

Træerne
Bladhangets skygge
letter på hedens låg
Du kan trække vejret
Grøn vifte
til ly under skybrud
kun klumper af jord piskes op ad bukseben
pjalter eller pressefolder

solide søjler
langsomme åndedrag
de pauser du ikke tager selv
En magisk fabrik
anvendelse for co2
ilt til dine celler
Bruser i vinden
vugger din vrede
hvisker sundhed ind
kontakt og den jord du står på
Du er her og
Træerne er engle