menu search recent posts
January 7, 2019 standard

Har du ind imellem svært ved at komme i gang med enten at skrive eller redigere?

Det kender jeg alt til. Det vigtigste er at få løst op for selvtilliden og motivationen.

Noget af det bedste, du kan gøre, er at gøre dit mål for dagen mindre. Selvom det var meningen, at du skulle skrive fem sider eller redigere tyve sider, kan det være ret ligegyldigt at holde fast i målet, hvis du ikke får det gjort.

Altid hellere motivere end demotivere sig selv.

Find det allermindste skridt, du kan tage i dag for at nærme dig det overordnede mål og for at kunne sige, du er kommet i gang.

Det kan være meget individuelt. Hvad er det for dig?

I december ville jeg efter en (alt for) lang udsættelse endelig påbegynde første gennemskrivning af mit romanmanuskript. Jeg havde allerede udsat arbejdet 4-5 måneder med diverse spøgelser i hovedet, som fortalte mig, at det nok var for uoverskueligt eller at jeg ville opdage, det slet ikke var godt (nok).

I stedet for at skrue bissen på og sætte ambitiøse mål, indså jeg, at det vigtigste var at komme i gang og få den energiindsprøjtning, som det er at handle på sine mål. Så jeg besluttede, at jeg hver hverdag skulle arbejde på det i bare en halv time.

Det virkede.

Og jeg opdagede, at store dele af manus var velskrevet, så det handlede mere om at udbygge dele af handlingen lidt.

Her efter juleferien og lidt sygdom var jeg faldet af hesten igen. Jep … Som sagt har jeg masser af erfaringer med ikke at få taget det første skridt.

I dag skete det så! Jeg besluttede, at jeg i dag blot behøvede at tænde computeren, åbne dokumentet og redigere bare én scene vedrørende HPs arbejdsplads.

De første scener viste sig at fungere, så jeg endte med at få kigget på tre scener. Men én scene havde været tilstrækkeligt til, at jeg ville være blevet tilfreds og have fået afmystificeret det der manus-spøgelse, som rumsterer, når jeg mister kontakten til plottet.

Min indsats i dag betyder, at det vil være så meget nemmere at komme i gang i morgen. Og det er det, man skal have som sit primære mål, hvis man er gået i stå eller blokerer sig selv for at begynde rejsen.

Ens mål er derfor først og fremmest at få taget et lille bitte skridt, så de næste skridt bliver nemmere og eventyrlysten og gå-på-modet vækkes.

Tænk altid i energi, når du arbejder med dine mål og drømme. Hvis du udfører arbejdet på en måde, som snarere dræner dig end giver dig energi, så bliver det surt arbejde. Man kan ikke komme uden om, at der ligger store mængder af arbejde i at nå sine mål – men der er ingen grund til at gøre det surt. Det skulle gerne blive ved med at handle om glæden ved at udleve drømmen og gå vejen.

September 17, 2018 standard

 

Hvor lægger du din energi? I nutiden? I fortiden, i fremtiden?

Nogle gange kan sammenligninger med andre forvirre. Jeg kender mange, som tænker langt frem, laver planer for hvor de er og hvad de foretager sig om to år og forsøger at regne ud, hvad de helst skal gøre med deres liv.
Det gør jeg ikke. På den led er jeg meget i nuet.
Men det er en sandhed med modifikationer. Selvom jeg ikke bruger energi på fremtiden på den nævnte facon, så sender mine forventninger nogle gange min energi derud alligevel.
Eksempelvis kan jeg vente på at jeg har endnu mere at byde ind med, når jeg har udgivet endnu flere bøger. Når den tredje bog kommer ud. Når jeg har endnu mere erfaring med at være forfatter og at drive et forlag. Og implicit forvente at det hele så vil gå nemmere og se anderledes ud.

Hvor sender du din energi hen?
Og på hvilke måder?

Sagen er jo, at de erfaringer, jeg skal hvile på i fremtiden, og som vil få min situation til at se anderledes ud, er dem, jeg selv skal skabe. Ved at handle nu.
Ind i mellem kan gode spørgsmål hjælpe mig til at holde fokus og arbejde mere fra min kerne. For øjeblikket har jeg formuleret et spørgsmål, der hedder:

Hvis jeg ikke ventede på noget i fremtiden, hvad ville jeg så gøre lige nu?

Det hjælper mig tilbage til min handlekraft og endnu vigtigere min virketrang.

Hvad med dig?
Hvis du ikke ventede på noget i fremtiden, hvad ville du så gøre netop nu?

October 25, 2016 standard

 

Alle følelser indeholder vigtig information, som kan guide os til, hvor vi med fordel kan foretage justeringer i vores liv, vores adfærd, vores tanker og mønstre. I løbet af to mails tager jeg to følelser op, som de fleste af os på ingen måde bryder os om at kigge på – men som kan give os uundværlige erkendelser og vise vejen til et liv i endnu større samklang med os selv.

Den ene kan især lære os om nuet og fortiden og hjælpe os til at heale vores følelser og tanker, så vi kan give slip på det, vi ikke kan bruge, og komme videre.

Den anden giver eminent viden om, hvor vi kan tage fat, hvis vi vil udfolde endnu mere af vores skønne, ressourcefulde selv i fremtiden.

 

Er livet en bitter pille?

Hvem har lyst til at være en bitter gammel mand (a la ”gnavne, gamle mænd”)? Eller en, med et meget desværre meget grimt og nedsættende udtryk, ”bitterfisse”? Nej, vel?

Jeg tror, mange af os kender disse typer. Jeg er stødt på en del voksne, som har udstrålet en pæn portion bitterhed og gnavenhed generelt. Og det kan være skræmmende at bevidne. Faktisk frygtede jeg, da jeg var yngre, at det var noget, man uundgåeligt blev med tiden. Bitter og skuffet over livet.

Dengang troede jeg endda, at hvis man først var blevet en bitter person, så sad man fast og var dømt til at være bitter – i hvert fald i forhold til visse områder i livet – resten af sine dage.

Der er ikke noget at sige til, at det er en følelse, vi helst vil undgå, vel?

Derfor har vi en tendens til at komme denne følelse i kassen ”uønskede følelser”. Og også i en anden kasse: ”Følelser i mig selv, jeg helst vil lukke øjnene for.” For det gør jo ofte – i første instans – ondt at indse, at vi selv indeholder nogle følelser, vi har givet mærkatet “grimme”.

Men sådan behøver det på ingen måde at være. For lige præcis bitterhed kan fungere som et meget vigtigt barometer på, i hvor høj grad du tager ansvar for dit liv.

 

 

Den bitre pille hedder ansvarsfralæggelse

Vi har alle som voksne hver især 100 % ansvar for os selv og vores liv. Selvfølgelig vil der opstå omstændigheder, som vi ikke kan kontrollere og som vi derfor ikke er ansvarlige for. Men vi er ansvarlige for, hvordan vi forholder os til livets hændelser. Og hvordan vi forholder os til vores ønsker og drømme.

Bitterhed er typisk en indikator på, at vi ikke har vedkendt os vores 100 %  ansvar. Når vi oplever, at tingene ikke går som ønsket, kan det være fristende at blive sur på andre personer eller ydre omstændigheder. Og nogle gange er der også noget ydre, der skal justeres. Nogle grænser der skal sættes måske. Men som regel skal det egentlige slag slås i os selv.

Vi skal se ærligt på, om vi har taget 100 % ansvar for alt, hvad vi har gjort og følt. Vi kan ikke altid undgå at begå ”fejl” – det er nødvendigt for at gøre sig erfaringer. Men tager vi ansvar for at lære af dem, er der ingen grund til at blive bitter. Det er der kun, når vi neddysser vores egen rolle i tingenes gang og forsøger at gemme os bag forklaringer, beskyldninger og undskyldninger. ”Jeg klarede mig dårligt til det maraton, fordi vejret var dårligt,” eller ”Jeg fik også dårlig ryg fordi mit arbejde var så travlt, at jeg ikke havde tid til at benytte sunde arbejdsstillinger”.

Det er eksempler, hvor vi gør os selv til ofre – og dermed giver handlekraften fra os. Så er det da klart, at man bliver lidt bitter! Der er jo, i virkeligheden, intet værre end situationer og oplevelser, vi føler, vi ikke kan gøre noget ved.

 

Tag ansvaret og slip bitterheden

Bitterhed skyldes ikke, at vi har været udsat for ærgerlige oplevelser. Følelsen opstår, hvis vi over en periode forholder os som ofre og ikke vedkender os vores eget ansvar for de følelser, vi indeholder, og valg, vi foretager på baggrund af disse følelser. Når vi ikke vedkender os vores ansvar eller føler os som ofre, kommer der et element af magtesløshed ind. Vi tager handlekraften fra os selv og placerer magten over vores tilværelse i ydre omstændigheder.

Det handler langt fra altid om, at vi skal gøre noget om eller ændre vores valg. Ofte skal vi først og fremmest vedkende os vores ansvar for de følelser, vi har haft undervejs og den indvirkning det har haft på, hvad vi sendte ud til omverdenen gennem udstråling, energi, handlinger.
På den måde kan vi slippe den energi, vi har hængt op i at være bitre over vores situation og fortiden. Det vil give plads til at nye horisonter kan åbne sig.
Det kan blive en utrolig lærerig proces – sidste år lærte jeg eksempelvis, at jeg havde været illoyal overfor mine egne udgivelser ved at frygte omverdenens dom. Da jeg opdagede dette, kunne jeg tage ansvar for følelsen, arbejde på at styrke min tro på mig selv og min indre følelse af at stå ved mit unikke udtryk. At bakke op om mig selv. Og det åbnede op for en helt ny energi i kontakten til købere af mine bøger samt generelt i snakken med andre om mine værker.

Når vi tager ansvar, både for vores følelser og handlinger, tager vi magten tilbage til os selv. Vi henter energien hjem til os selv. Og dermed kan frisk energi bruse igennem vores årer, så bitterheden skylles væk.

 


Vil du have inspiration direkte i din indbakke?
Du kan tilmelde dig her:

Tilmeld dig nyhedsbrev og modtag:

  • Mailserie om Energi i Balance. I alt syv mails med tips til, hvordan du kan behandle dig til Energi i Balance.


September 16, 2016 standard

 

I går morges blev jeg guidet igennem et blidt og effektivt yogaprogram. Da jeg lå med ryggen bøjet rundt og armene nærmest viklet ind i hinanden, mærkede jeg, hvor skønt det var at fornemme fleksibiliteten i min krop. Den var måske ikke ligefrem smidig – men den var villig til at rykke sig.
Og det er mere, end man har kunnet sige om den hidtil.
Min krop har ofte overrasket med en ny smidighed. Men kun for en kortvarig periode.
Så røg den tilbage i de gamle spændinger.
Denne nye følelse af åbenhed for forandring gav mig en pludselig indsigt. Måske har jeg holdt fast i mine spændinger, fordi det skræmmer mig at blotlægge det enorme potentiale, som ligger gemt under spændingerne. Og som ville slippe fri, hvis min krop bliver fri (-ere).
Jeg har allerede foretaget adskillige kvantespring i min personlige udvikling – og er ærlig talt målløs over, hvor meget friere, lettere og ”mere mig”, jeg har formået at blive. Jeg vidste ikke, at livet kunne være så fantastisk! Og let.
Og nu skal jeg se i øjnene, at det bliver endnu vildere. Jeg har altid følt mig relativt ressourcefuld, men jeg tror kun, jeg har kendt toppen af isbjerget. Nu er jeg klar til at dykke endnu dybere ned og bevæge mig bredere ud og behøver ikke de gamle låse i form af spændinger.
Farvel, stive krop, og hej til en endnu mere flowfyldt tilværelse.

Sådan er det også for dig. For os alle. Vi har så meget potentiale gemt i os, også når vi ikke kan få øje på det.
Prøv bare en enkelt dag at registrere i løbet af dagen, alt hvad du er, har, kan og formår. Og hvad du allerede har formået i dit smukke liv.

August 30, 2016 standard

 

Kender du det her?

Når det kommer til positiv tænkning, har jeg i mange år brugt det udadrettet, med en anden person, organisation eller genstand som fokus:

“Jeg har tillid til universet”
“Alt sker på bedste vis” (uden omkring mig/for mig)
“Min nabo respekterer mine behov for ro”

Osv.

Det er først lige nu, at jeg ser det for alvor. Hvordan disse positive tanker eller bekræftelser handler om at give energien fra mig og håbe på, at noget eller nogen indretter sig, som jeg gerne vil have det.
I virkeligheden er dette blot en forlængelse af de tanker, jeg var inde på i et indlæg inden sommerferien.

Selvfølgelig har jeg også sagt mange bekræftelser, som handlede om mig selv:
“Jeg er god nok.”
“Jeg er som jeg skal være”

Og den slags.

Men jeg har altså brugt mere krudt på de andre. Og tid. Der er vel et kontrolaspekt i det. Hvor nogle forsøger at kontrollere deres tilværelse gennem handlinger og tale, så er det, jeg har gjort, et forsøg på at styre verden gennem mit indre. Ikke fuldstændig – men bare lige så jeg følte, at der var styr på det vigtigste.

Fremover vil jeg oftere gøre noget andet.

 

Tag energien hjem

Jeg vil eksperimentere med at trække energien helt, helt hjem til mig selv – og slippe kontrollen endnu mere.
På det seneste har jeg nemlig oplevet flere tilfælde, hvor det, jeg fortalte om mig selv til mig selv blev direkte afspejlet i, hvordan omverdenen reagerede på mig. Ikke sådan, at hvis jeg tænkte “Jeg er grim”, så kom der en forbi og sagde: “Du er grim” til mig. Heldigvis ikke sådan!
Men energien i det, jeg fortalte mig selv, kvaliteten af følelsen, blev afspejlet.
Her er et negativt eksempel:
Jeg var ude på cykel en af de meget varme dage, vi havde i forsommeren. Jeg fungerer dårligt med varme, især når det kombineres med bevægelse og samtidig bliver jeg stresset, hvis jeg tror, at jeg måske er ved at blive solskoldet. Denne dag havde jeg været ude i noget tid, så jeg var både opkogt, stresset over, at jeg sikkert var på vej til at få hedeslag og endnu mere stresset over, at jeg var fuldstændig rød i bærret og let rød på armene. Jeg var ikke skoldet, vidste jeg, men lignede det. Jeg kan ikke huske præcis, hvad jeg fortalte mig selv, men i stress ligger der altid et underliggende sprog af frygt á la dette:
“Hvad nu, hvis jeg (eller min krop) ikke kan klare det?”
“Hvad, hvis det går helt galt?”

Og det er forståeligt, men det er bestemt ikke rare signaler at sende til sig selv og til kroppen: Manglende tro på ens egen evne til at klare situationen er også manglende anerkendelse af det, man (eller ens krop) allerede gør superfint for at håndtere situationen.

Netop den dag mødte jeg i min lettere aggressive stress-tilstand kun to reaktioner:
En person mindede mig om at huske solcremen. Måske velment, men ærlig talt nytteløst – hvis jeg havde solcreme, så havde jeg nok allerede brugt den. Og kommentaren gjorde mig blot endnu mere stresset over, om den rødbedefarve, jeg havde i ansigtet, ikke kun var opkogthed men også en begyndende forbrænding. Selvom jeg egentlig vidste, at det ikke var tilfældet.
En anden person konstaterede, at det måtte være varmt at knokle i dét vejr og at jeg virkelig måtte være tørstig. Det var selvfølgelig en anerkendelse af mine hårde vilkår. Men vedkommende stod lige uden for sit hjem og tænkte ikke på at tilbyde mig noget vand, så anerkendelsen virkede samtidig lidt hul eller tankeløs. Selv var jeg for stresset på det tidspunkt til at reagere hensigtsmæssigt og simpelthen spørge, om jeg kunne få fyldt en vandflaske.

Efter denne episode blev jeg bedre til at huske at tænke beroligende ting om min krop og mit nervesystem, for derved at vedligeholde min indre balance – som du måske husker fra et tidligere nyhedsbrev.

Et positivt eksempel – og det som virkelig gav mig indsigt oven på flere positive resultater på det seneste – var dette:

I fredags var det igen varmt. Der, hvor jeg var, var det omkring 30 grader om eftermiddagen. Jeg var ude på mit deltidsjob som postbud og skulle endnu engang prøve kræfter med den for mig negative kombi af varme, bevægelse og manglende mulighed for at søge skygge, få fyldt saltdepoterne osv.
Der var en times tid, hvor det ikke gik så godt.
Pludselig huskede jeg min egen kommende serie med bekræftelser til kroppen.
Og jeg begyndte at sige små bekræftende ting til mig selv og min krop:
“Du gør det rigtig godt.”
“Kære krop, du klarer det så fint”
“Tak for din hjælp i dag, min krop.”

Der gik mindre end en halv time, fra jeg var kørt ind på dette tankespor, før en dame mødte mig ved sin postkasse, hvor hun rakte mig en is (læskende!), en serviet (praktisk!) og sagde et par medfølende ord (dejligt!). Jeg tog imod med stor lettelse, for på det tidspunkt orkede jeg ikke at tygge på min sidste rugbrødsmad. Men en kold vanilleis med chokoladeovertræk kunne både jeg og min krop se pointen i. Og så var det bare så fint, at hun oven i købet havde tænkt på at give mig en serviet med. Det var enkelt, men præcis den omsorg og omtanke, jeg havde gavn af.
Jeg bliver faktisk helt rørt, når jeg tænker tilbage på det, for det var så fin en oplevelse – og det reddede resten af min vagt, min dag og min krops tilstand.

Måske har du nu læst pointen mellem linjerne, men lad mig bare trække den op alligevel. Jeg får helt sikkert brug for at minde mig selv om den:

I det negative eksempel havde jeg et tankespor kørende, som fortalte noget negativt om mig selv – og det blev spejlet ved, at jeg ikke mødte den hjælp, jeg kunne have brugt.
Det, jeg gjorde i det positive eksempel var ikke at tænke positivt om, hvordan verden ville reagere, så jeg fik det bedre i varmen. Jeg tænkte ikke bekræftelser a la: “Solen giver mig kun det, jeg har brug for”, “Min rute er hurtigt færdig” eller “Jeg modtager den hjælp, jeg har brug for”. Mit fokus var slet ikke uden for mig selv og jeg havde ingen ideer om, hvordan omverdenen skulle tilpasse sig min situation, så jeg fik det bedre.
I stedet huskede jeg “blot” at tænke positivt om mig selv og min krop og se, hvor godt jeg allerede håndterede det. Min fortælling om mig selv var præget af anerkendelse og omsorg.
Verden spejlede det så fint i form af en forstående dames konkrete handling, der viste anerkendelse og omsorg.
Det fineste er, at jeg end ikke selv kunne have fundet på, at hjælpen ville tage præcis denne form. Og det behøvede jeg heller ikke. Jeg behøvede blot at rumme og anerkende mig selv – og i dette tilfælde min krop.

Når vi plejer energien eller klimaet i os selv og vores krop og sind med kærlighed, åbner vi op for at omverdenen kan møde os på samme kærlige frekvens.

October 8, 2015 standard

 

Halvt fuldt eller halvt tomt

Dette indlæg har jeg gerne villet skrive længe. Det beror nemlig på en erfaring, jeg har gjort, som er guld værd. Den kan lyde simpel. Men sandheden er, så vidt jeg kan se, at mange af os glemmer det igen og igen. Læs nyeste indlæg

August 25, 2015 standard
At sætte ord på

Da jeg for nogle uger siden blev interviewet til et program om “Damen i den grønne dragt” til Kanal Roskilde, kom jeg på den udfordring, at jeg skulle sætte ord på, hvad det er, jeg ønsker at udtrykke og opnå med mine romaner og noveller. For en, der netop skriver sine budskaber frem mellem linjerne og i de billeder og situationer og forløb, som hænder i historierne, var det ikke en nem sag.

Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde kan eller skal formulere ALT, hvad jeg gerne vil med mine skriverier. Budskaberne og motivationerne er flertydige.

 

Hvordan har du indstillet dit energi-gear?

Noget af det, jeg fik sat ord på under interviewet var, hvor vigtigt det er at huske på, at vi påvirker hinanden. På det subtile plan, det ukonkrete plan, det helt igennem usynlige plan. Forskning i hjernen og nervesystemet har påvist det, som nogle kulturer vidste allerede for flere tusind år siden. At der foregår en meget større udveksling af information (energi), end det blotte øje kan opfange, blandt andet gennem den spejling af hinanden som vi ubevidst foretager, når vi kommunikerer.

Derfor betyder det noget, hvordan din indstilling til andre mennesker, er. Både dem du er i decideret kontakt med gennem samtale, men også dem du passerer på gaden.

 

Ser du andre?

Jeg glemmer aldrig, hvor mærkeligt det føltes at passere folk på gaden eller sætte sig ind i en bus, da jeg var kommet hjem fra et år i Ghana. I Ghana er det naturligt, man klumper sig sammen i den ene ende af bussen og taler sammen med dem omkring sig. Det er også almindeligt, at man med et blik og et nik eller lignende anerkender forbipasserendes eksistens.

I dag har jeg vænnet mig til den danske stil med ikke at lukke andre ind i bevidstheden, når man går på gaden eller kører i bus. Som regel har jeg det fint sådan, fordi mit hoved er fyldt af andre ting og jeg ér præget af den individualistiske tankegang, som Vesten har. Dog har jeg alligevel oplevet, at “den danske model” har været lige lovlig ekstrem. En ændring har været i gang i en del år efterhånden, men for 10-15 år siden lod det stadig til at de fleste danskere fortolker det at være et individ sådan, at vi alle hver især er lukkede beholdere, løsrevet fra hinanden. Som altså ikke umiddelbart er mulige at “invadere” og påvirke.

Det er komplekst: Vi har selv et valg om, hvordan vi reagerer på de ting, vi oplever. Men vi bliver påvirket af hinanden, både af andres adfærd og af andres holdning til os/til mennesker generelt/til bestemte grupper af personer.

 

Ghana og Elinor

For en, der eksempelvis netop er ankommet hertil fra Ghana, vil det gøre en stor forskel om du tildeler vedkommende et øjebliks øjenkontakt og måske endda et smil. Eller om du lader blikket glide lige igennem og forbi. Det første kan nok føles som “hjemme” og det andet som “usynlig”. De to forskellige tilstande fremkalder næppe den samme reaktion.

For en dame som Elinor i min novelle “Elinors efterår”, gør det en verden til forskel, om hjemmehjælperne og “veninden” til banko ser en kvinde med nogle evner, minder og en viden, som ikke står skrevet i panden på hende, eller om de ser et kropshylster påklistret mærkaterne “dement” og “kaffeplettet=utjekket”. De to forskellige “briller” giver to vidt forskellige “Elinorer” med vidt forskellige handlemuligheder. Enten kan hun handle som en kvinde, der er “hjemme” i sig selv, og træffe modne beslutninger ud fra den trygge base i sig selv. Eller hun kan magtesløst indse, at der ikke er kontakt mellem hendes person og omverdenen og sygne hen eller brændes op af frustration.

Derfor er det så vigtigt, at vi husker at have en grundlæggende respekt for andre mennesker (og andre levende væsner) som udgangspunkt for vores møde med verden. En anerkendelse af, at selvom du og jeg ikke er ens eller endsige på bølgelængde, så har vi begge lige værdi alene i kraft af vores eksistens som menneske.

 

Du kan se interviewet hos Kanal Roskilde her.

 

February 1, 2014 standard

Et blogindlæg fra den mentale hængekøje

Bøger og artikler om, hvordan du opnår dine mål og drømme, beskæftiger sig ofte med, hvordan du får sparket dig selv i gang. Og hvordan du bliver ved, når du er kommet i gang.

Disse fif er uundværlige.

Men jeg har måttet sande, at når jeg ér kommet godt i gang og bliver ved, bliver modsætningen til dette pludselig lige så vigtig:

Pauser.

I kreativitetens land har du i realiteten aldrig fri. Indfald kan indtræffe når som helst. Inspiration kan udspring af alt, hvad du oplever.

Og der er altid mere, du kan gøre for at nå din drøm.

Men der er faktisk grænser for, hvad din drøm kan gøre for dig.

Det, den ikke kan, er at give dig fri. Give dig pause. Afkobling. Så det må du selv sørge for.

Det er sværere, end det lyder. Men pauser er nødvendige for alle mennesker. Og faktisk også for kreativitet. Når vi tillader vores aktive og kontrollerende bevidste sind en pause, er der andre ting, der kan få frit spil. For eksempel vores drømme og kreativitet. De får plads til at vokse og gro, tage nye former og i det hele taget bare blive frisket lidt op. Det er ikke så ringe at komme ”sovende” til noget, faktisk er det ofte ganske fantastisk.

Der kan desuden nemt ske det, at du til sidst afbryder pausen, fordi du er sprængfyldt med ny energi og handlekraft. Kan det blive bedre?

Når du er kommet godt i gang med at føre din plan og din drøm ud i livet, er næste skridt derfor at få lagt pauser ind i planen. Både kortere og længere.

Så det gør jeg nu. Trækker stikket ud i en uge. Trækker mig væk fra min dagligdag og fra alt, hvad der er online og “på”. Aaah.

Vi får se, hvilke kreative væsner, der vokser ud af mit sinds støvregnlignende dvaletilstand.

Hvor tit under du dig selv en pause?

Og har du prøvet at vende tilbage til kreativiteten efter en pause og opdage, den har taget form som, ikke en tiarmet, men en tihjulet blæksprutte med et øje på hvert hjul og en lilla fjerboa om halsen?

Eller noget helt andet (knap så mærkeligt)?

January 21, 2014 standard

Jeg har en dårlig vane med at læse horoskoper. I morges kom jeg til det igen. Jeg googlede mig frem til mit årshoroskop. Det skulle jeg aldrig have gjort. Ifølge det starter mit år med modstand og begrænsninger og fortsætter med mere modstand og begrænsninger. Og ”ved slutningen af året vil du se, at det har været et usædvanligt begivenhedsrigt år”. Jo tak. Men rigt på hvilke begivenheder? Modstand og begrænsninger?

Mage til frækhed. Det gad jeg ikke finde mig i. I stedet kastede jeg mig ud i at skrive mit eget horoskop. Her er et uddrag:

Horoskop for stjernetegnet Den Kreative

Året 2014 bringer dig en overflod af glæde, lethed og fornøjelige oplevelser. Du vil opleve stor medgang og vil kunne høste frugterne af dit hårde arbejde i de forgangne år. Selv når det ikke føles succesfuldt, vil du senere opdage, at det, der hændte, bragte dig videre på bedste vis, og du blev klogere og gladere. Ved slutningen af året vil du se, at de mange lykkelige og spændende begivenheder har bragt dig derhen, hvor det var meningen. Du kan derfor roligt træde dine første skridt i det nye år i forventningsfuld åbenhed og tillid til, at hvad der end hænder dig, så kan det bruges til noget godt.

Allerede i januar starter eventyret. Med svimlende hastighed går du ind i en periode fuld af døre, der åbner sig på vid gab – og endnu andre døre, du selv føler dig frem til i vintermørket. Alle døre fører til næste destination, så du kan vælge præcis dem, du ønsker.

Sådan.

Jeg kan kun anbefale dig at spå din egen fremtid. Hvem kan gøre det bedre end du?

Det kan ikke garanteres, at der findes en direkte forbindelse mellem det, du forestiller dig og virkeligheden. Men ét er sikkert: En positiv forventning giver langt mere energi og handlekraft. Og så føles livet bare fornøjeligere, når du dasker omkring indhyllet i forventningens glæde, end når du forsøger at svømme dig igennem det store hav af sorger, der kan tages på forskud.

Nu jeg var i gang, lavede jeg også lige min egen vejrudsigt:

Lokaludsigt for himmelrummet over Anja fra 21. januar 2014 til 31. december 2014:

Varsling om medvind på alle cykelstier, karrierespor og kærlighedsveje. Året rundt. Selv når det føles som storm, er det faktisk medvind af en eller anden art – måske cummulus.

 

Hvor dejligt ville dit horoskop blive, hvis du selv skulle digte, male, synge eller sy det?

Og er din vejrudsigt værd at lytte til?

 

(Hvis du har lyst til at svare, er du meget velkommen. Det gør du ved at klikke på overskriften til blogindlægget – du vil da komme ind på en side, hvor du i bunden kan skrive en kommentar.)