menu search recent posts
September 23, 2019 standard

Målet eller vejen?

Som den trofaste læser af bloggen (hvis jeg har sådanne 😉 ) vil vide, har jeg skruet kraftigt ned for min anvendelse – og mit forbrug – af de sociale medier.

Det efterlader naturligvis en form for tomrum i forhold til at komme i kontakt med læserne og synliggøre mine bøger.

Tidligere har jeg fravalgt at holde foredrag, fordi det ikke taler til mig. Det skal dog også i ærlighedens navn indrømmes, at jeg ikke har mod på det.

Imidlertid trækker det i mig efter at kunne krydre mit forfatterskab med en form for formidling, der når mere direkte ud til folk. Ansigt til ansigt tror jeg.

Jeg kunne tænke: “Jeg er nødt til at vænne mig til at holde foredrag,” og lignende. “Så nu tvinger jeg det ned med ske.”

Eller jeg kan tænke: “Nu påbegynder jeg en udforskning af mulighederne for at formidle mere direkte, stille og roligt påbegynder jeg.” Og dermed få lyst til at prøve selv at være deltager til noget i stil med, hvad jeg forestiller mig.

Det er ikke kun på papiret, at vinkling er afgørende.

October 15, 2018 standard
Når bæredygtighed, minimalisme og BogFest går op i en højere enhed
Jeg slæbte mig forbi en butik for at købe plastikholdere til skilte, fordi jeg følte, jeg var nødt til at anskaffe nogle til mine tilbudsskilte til BogFesten. Egentlig havde jeg ikke lyst, for jeg synes de er grimme og jeg ønsker ikke at skulle bruge opbevaringsplads på det plastikværk.
Heldigvis kunne man ikke få dem i butik, men skulle online for at bestille.
Og så gik min idé- og løsningshjerne i højeste gear over en kop te.
Jeg skal alligevel have bøgerne pakket i nogle kasser, som passer ned i kufferten. Og jeg rejser jo med det offentlige, så alt skal kunne være i en kuffert.
Sådan et kasselåg passer glimrende til et skilt/en plakat. Og det kan jo fint læne sig op af en kassefuld bøger.
Her eksemplificeret absolut ufærdigt med skitse til romanforside lavet af Ane Gudrun og med min vasketøjskurv i en birolle.
September 17, 2018 standard

 

Hvor lægger du din energi? I nutiden? I fortiden, i fremtiden?

Nogle gange kan sammenligninger med andre forvirre. Jeg kender mange, som tænker langt frem, laver planer for hvor de er og hvad de foretager sig om to år og forsøger at regne ud, hvad de helst skal gøre med deres liv.
Det gør jeg ikke. På den led er jeg meget i nuet.
Men det er en sandhed med modifikationer. Selvom jeg ikke bruger energi på fremtiden på den nævnte facon, så sender mine forventninger nogle gange min energi derud alligevel.
Eksempelvis kan jeg vente på at jeg har endnu mere at byde ind med, når jeg har udgivet endnu flere bøger. Når den tredje bog kommer ud. Når jeg har endnu mere erfaring med at være forfatter og at drive et forlag. Og implicit forvente at det hele så vil gå nemmere og se anderledes ud.

Hvor sender du din energi hen?
Og på hvilke måder?

Sagen er jo, at de erfaringer, jeg skal hvile på i fremtiden, og som vil få min situation til at se anderledes ud, er dem, jeg selv skal skabe. Ved at handle nu.
Ind i mellem kan gode spørgsmål hjælpe mig til at holde fokus og arbejde mere fra min kerne. For øjeblikket har jeg formuleret et spørgsmål, der hedder:

Hvis jeg ikke ventede på noget i fremtiden, hvad ville jeg så gøre lige nu?

Det hjælper mig tilbage til min handlekraft og endnu vigtigere min virketrang.

Hvad med dig?
Hvis du ikke ventede på noget i fremtiden, hvad ville du så gøre netop nu?

February 20, 2016 standard

 

February 16, 2016 standard

 

February 15, 2016 standard

 

February 13, 2016 standard

 

February 3, 2016 standard

 

Skrivetid deltager i February Fiction, hvor et af kravene er at det skal deles med nogen.

Planen er at dele her på bloggen, på Facebook og på YouTube samt lejlighedsvis på Instagram.

Øvrige krav er max. 100 ord og man skal tilstræbe, at fortællingen har en begyndelse, en midte og en slutning.

Jeg lægger ud med at dele denne micro fiction som stumfilm.
Måske kommer der oplæsning ind over indslagene senere på måneden.

 

 

 

Find dem under dette tag:

‪#‎februaryfiction‬

February 2, 2016 video

 

Skrivetid deltager i February Fiction, hvor et af kravene er at det skal deles med nogen.

Planen er at dele her på bloggen, på Facebook og på YouTube samt lejlighedsvis på Instagram.

Øvrige krav er max. 100 ord og man skal tilstræbe, at fortællingen har en begyndelse, en midte og en slutning.

Jeg lægger ud med at dele denne micro fiction som stumfilm.
Måske kommer der oplæsning ind over indslagene senere på måneden.

February Fiction – Dag 2 på YouTube.

 

 

Find dem under dette tag:

‪#‎februaryfiction‬