menu search recent posts
August 31, 2018 standard

 

Hvad skal dit bogomslag indeholde? Hvilke tanker er gode at gøre sig?

 

Forside

Det vigtigste for forsiden er illustrationen og hvis du ikke selv er en mester ud i layout kan jeg kun anbefale at få professionelle til at lave den for dig. Det væsentligste råd fra boghandlere, som jeg har hørt, er at der ikke må foregå for meget på forsiden. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at det, der er på forsiden, symboliserer eller viser noget af det væsentligste i din roman. Forsiden er en slags billedlig bagsidetekst, som skal give læseren appetit på bogen men også en umiddelbar idé om, hvilken type bog og historie, det er. Både billed, farver og skrifttype skal matche historien og genren. Og selvfølgelig skal der være sammenhæng til bogryg og bagside.

 

Bogryg

Bogryggen indeholder forfatternavn og titel. Dette for at bogen er genkendelig, når den står i en reol blandt andre bøger.

 

Bagsiden

Bagsiden indeholder ligeledes enkel og fængende illustration – men som regel mere nedtonet i sit udtryk, så den blot danner baggrund for bagsidetekst og sammen med forside og bogryg danner en sammenhængende ramme om bogen.

Oftest er der en bagsidetekst, der søger at vække læserens appetit gennem beskrivelse og eventuelt uddrag fra romanen. Den skal give læseren indtryk af genre, plot og stil.

Isbn-nummer skal sættes på bagsiden både som stregkode og som tal. Min erfaring er, at trykkeriet kan gøre dette.

Din bog skal have et isbn-nummer, hvis den skal sælges. Hvis du blot får trykt nogle enkelte eksemplarer til eget brug og til bortforæring til familier og venner, kan du undlade isbn-nummer, men ellers er det et must.

Hvordan får du et isbn-nummer? Det kan du læse om her: www.isbn.dk

Derudover kan du påtrykke gode anmeldelser – anmeldelser af nærværende roman, hvis du laver et genoptryk, eller anmeldelser af andre af forfatterens værker. Husk kildehenvisning!

 

  • Tip – gå på eventyr hos boghandlerne. Først læg mærke til, hvilke forsider, der giver dig lyst til at tage bogen op, læse bagsideteksten og bladre i bogen. Læg også mærke til, hvad der står på forsiden og hvilken skrifttype, der er brugt. Hvordan er teksten sat op? Farver? Illustrationer? Hvilke oplysninger fremgår af omslaget? Dernæst undersøg hvilke indtryk de forskellige bøger giver dig og læs bagsidetekst og nogle af siderne i bogen for at se, om indholdet svarer til dine forventninger. Hvilke bøger minder om din roman? Hvilke typer illustrationer kunne du forestille dig ville fungere for din roman? Jeg vil stadig råde til, at du benytter dig af professionel hjælp til at lave omslaget. Men du kan vinde tid og måske spare penge ved selv at have gjort dig nogle forestillinger så din grafiker eller illustrator ikke starter ud på bar bund.

 

Få dit omslag testet

Test, test, test. Dig bog kan ikke testes for meget. Ligesom du bør få testlæsere til dit indhold, bør du også teste dit bogomslag på andre. Brug testlæserne, eventuelle forfattergrupper, venner og bekendt og for eksempel de sociale medier:

På facebook findes en gruppe, hvor du kan lægge dit udkast til forside/omslag op og få feedback fra grafiske designere. Du finder den her: Test dit Bogomslag – NewBookDesign

 

God fornøjelse med din bogs skabelsesproces. Du finder en oversigt over, hvad din roman skal indeholde i dette indlæg, hvorfra der er links til andre dele af processen.

 

September 22, 2015 standard

Må jeg bede om din tid et par minutter?

Jeg har brug for din hjælp til opklaringen af en sælsom – men dog ikke så sjælden – hændelse og nogle deraf afledte væsentlige spørgsmål:

Årsag: Jeg har i dag fået ideen og fornemmelsen af min tredje roman (som du kan læse i et andet indlæg, er den oprindelige “tredje roman” afgået ved døden. Dens død vurderes dog ikke at have sammenhæng med nærværende mystiske hændelse).

Gerningssted: Det skete efter en times travetur ad øde gader i et rækkeshuskvarter med tæt, hvidt skydække hængende over hovedet.

Hændelsesforløb: Et par tilsyneladende ligegyldige observationer havde trængt sig ind i min halvbevidsthed, hvor jeg effektivt havde lukket munden på dem med et holdkæft-bolsje. Det hvide skydække trak sig tættere sammen og begyndte stille og roligt at spytte på mig. Dryp dryp. Spyt spyt. På mit hår, på min almindelige-på-ingen-måde-vandtætte-jakke. På min taske og på mine sko. De myldrede frem, dryppene, og der blev kortere og kortere imellem dem.

Bevisførelse: Mørke pletter på lysebrun jakke, der hvor vand næsvist havde sat sig. Kruset hår. Sammenklumpet mascara på øjenvipperne. Svuppende sko – selv seks timer senere.

Vidner: Gårdmand og person, der ikke kan nævnes her for ikke at afsløre for meget af det påbegyndte romanmanuskript “tredje roman”. Langsomtkørende bilist på villavejen. Mand, der var ved at bære byggematerialer ud af sit hus.

Videre hændelsesforløb: Jeg forlod hastigt gerningsstedet med regnen ikke bare i hælene, men direkte ned over mig. Før jeg nåede væk derfra, var den der. Ideen i mit hoved. Sammensmeltningen af de påtrængende observationer. De havde nu spist deres holdkæft-bolsje og råbte i munden på hinanden. Med en volumen højt nok til at trænge ind gennem lagene af jord i mit hoved og ind gennem tankerne om at flygte fra regnen.

Motiv: Noget ville fortælles. Det skulle partout fortælles gennem mig, et villigt omend vrissende offer.

Alibi for timerne efter hændelsen: Café med lyserøde puder, mødregrupper og god betjening. De vil sikkert kunne huske mig som “Nå, hende med det våde hår og de sammenklumpede vipper, der bestilte americano og minipose med chips? Ja, jeg husker hende tydeligt, fordi vi ikke plejer at få så ukoordinerede bestillinger. Sort kaffe og chips – hvad giver du? Og efter at have siddet med fjernt blik i et hjørne og skriblet i flere timer i et lille kladdehæfte uden at ænse noget som helst eller nogen som helst i caféen, kom hun gudhjælpemig op og bestilte med monoton stemme præcis det samme igen! Man kunne næsten tro, hun var en af disse hersens forfattere. Men sig mig, hvad drejer det sig egentlig om? Er der sket en forbrydelse? Nå, ikke. Well, hun lignede ellers en, der godt kunne have været ude for et chok. Men for sådan en type kan en smule regn vel også være tilstrækkelig. Undskyld, men nu må jeg betjene nogle kunder.”

Konklusion: En forfatter er en plante, der trives i regnvejr? Med alt for store mængder sort kaffe, selvom vedkommende foretrækker te? Med chips med havsalt som side order? Uden andet tørt eller vådt i flere timer henover frokost tid?

Spørgsmål til videre efterforskning: Lever forfattere i virkeligheden af det træ, de gnaver sig igennem, når de bider i deres blyant og ser tænksomme ud? Får de en hidtil uopdaget næring ud af transfedtsyrer i kombination med koffein? En næring, som hjælper dem til at fastholde sig i en indre oplevelsesverden, hvor deres omgivelser er som luft for dem … Eller er de almindelige mennesker til daglig, hvis skyggeside-agtige forfatterpersona kun vokser frem, når regnen sætter punktum for deres indre tørke? Og er det et fænomen, vi bør være vagtsomme overfor – “regntidens varulve”?

Hjælp udbedes: Fra læsere, der måtte ligge inde med svar af betydning for sagens opklaring.

På forhånd tak.

September 16, 2015 standard

Burde, burde, burde. “Jeg burde give den en skalle i dag”. “Jeg burde nå i mål med min to-do-liste for ugen”. “Jeg burde gøre det, for jeg vil så gerne udleve alle de ideer, jeg har i mit hoved. Og se, at alt kører effektivt derudaf.”

Jeg havde lige overstået morgenmaden efter en nat med mange insisterende drømme, som tilbageholdt mit sind i drømmeland, mens jeg tvang min krop til at vågne. Og jeg ville så gerne videre med alt det, jeg har på hjerte. Og jeg ville så gerne opretholde den gode arbejdsrytme fra de foregående arbejdsdage.

Det ville jeg måske også være i stand til. Men ikke uden at tilsidesætte mine følelser og min tilstand fuldstændig. For alt i mig skreg på rum, plads, pause.

Og sagen er: Det er i pausen, at nyt opstår. Og mit virke består i at være i konstant fornyelse. Det beror desuden på en vision om at inspirere andre til at blive bevidste om, hvad der rører sig i dem, i endnu højere grad end de allerede er.

Så det går bare ikke at tvinge mig selv til at overhøre alle signaler for at følge min arbejdsplan slavisk. Men det kan være rigtig svært at give slip. Og selv om jeg vælger at følge mit hjerte, kan en lille del af mig godt blive hængende i fortrydelsen: “Øv, nu havde jeg lige set for mig, hvor skønt det skulle blive at få dét og dét og dét ordnet.”

På den anden side ville det være spild af tid at rulle rundt på gulvet og hyle af frustration og modstand, som jeg gjorde engang som barn.

Ergo må jeg tage dagens energi på mig og følge mit hjerte og min intuition. Jeg starter med en lang gåtur. Lader turen føre mig til en café med et stort vindue ud mod gaden, hvor jeg kan sidde og få hold på, hvad det foregår i mig, mens jeg betragter verden myldre forbi. Ind i mellem tysser jeg på den lille stemme, der insisterende hvisker “Lad os nu komme videre med det hele! Nu!”, og køber mig en kaffe eller en fransk vaffel mere.

September 1, 2015 standard

 

Der er sindsygt mange fede aspekter ved det at være selvstændig, drive behandlervirksomhed og have udgivet sin første roman.

Men der er d…. også sider af det, som mest giver en følelse af tyngde i mig.

De sider har tendens til at forsvinde i mængden af glade opdateringer, fordi det er skønt – og nemt – at dele det positive.

 

Hvad er svært?

Jeg synes, at eksponeringen og synligheden er svær, også selvom jeg til en vis grad har vænnet mig til det.

Jeg synes, at det er svært at “fylde” noget hele tiden (eller ofte) i det offentlige rum/det offentlige virtuelle rum såsom facebook.

Jeg synes, at det er svært at udsætte min virksomhed og mig selv for andres bedømmelse.

Jeg kan til tider synes, at det er svært, når der engang imellem er nogen, der har fjernet deres likes fra en af mine facebooksider eller annullerer deres opskrivning til at modtage mine blogindlæg i indbakken. Selvom jeg ikke kender årsagen, kommer jeg nogle gange til at tage det personligt.

Jeg kan også synes, at det er svært, når reaktioner udebliver – på opslag, på værker, på hvad som helst.

Jeg synes, sågar at det kan være svært, når venlige personer i mit perifere netværk viser interesse for min roman og spørger ind til den.

Jeg synes, at det kan være svært at fremstille et billede, jeg føler repræsenterer mine værker, min proces, min virksomhed og mig selv i overensstemmelse med virkeligheden. For virkeligheden har plads til mange flere nuancer end vi ofte har tid og overskud til at give fokus.

Men når jeg alligevel gør det, kan jeg også synes, at dét er svært.

Jeg føler mig som en sart-lilla krokus, der står ude i al slags vejr og prøver at stå imod på sin spinkle stilk.

Jeg synes, det er svært.

 

Hvad gør jeg?

På en dårlig dag lader jeg mig dræne for energi og dulmer eller flygter fra sårbarheden ved at engagere mig i aktiviteter som yderligere tærer på min energi.

Jeg kan finde på at drømme om at blive eneboer i en jordhule.

Jeg kan ønske at holde op med at brænde for det, jeg laver. For så kunne jeg tage et fast arbejde og være glad ved det (bilder jeg mig ind).

Jeg begraver mig i en roman og bedriver “tvangslæsning” for at undslippe virkeligheden.

Jeg laver overspringshandlinger (min fantasi er livlig og jeg kan altid finde på nye!).

 

I lyse stunder tillader jeg mig en timeout fra eksponeringen.

Jeg nyder en dag eller to, eller en hel uge, med indadvendte og meningsfulde sysler såsom skrivning og redigering af mine romaner.

Jeg tillader mig et par timer ekstra om morgenen for at lade op og for at give plads til underbevidstheden gennem drømme.

Jeg fordyber mig i en roman, fordi jeg har lyst.

Jeg giver mig selv en behandling.

Går en tur. Suger naturen og elementerne til mig som nektar.

Jeg mærker tyngden, men husker også de anerkendende og positive tanker.

Jeg ses med gode venner. Med dem kan jeg grine og græde, reflektere og forarges, vende mig indad eller venden vrangen ud. Og så husker jeg, at verden er meget større end mig og min virksomhed.

Og det går jo alt sammen alligevel.

For arbejde, eksponering og karriere er ikke hele livet. Heller ikke selvom det er noget, jeg brænder for. Så går det dårligt ét sted, er der som regel energi at hente et andet sted.

 

Men sårbarheden. Den slipper jeg nok aldrig helt uden om, så længe jeg er et menneske, der mærker og lever.

August 2, 2015 standard

 

Rygtet fra facebooksiden vil vide, at min fjerde forfatterdag nok var liiiidt mere tilbagelænet end de øvrige. Her er et foto af udsigten fra min arbejdsplads den dag:

Listen afslører det også:

  • Skrive artikel
  • Kigge på hav
  • Redigere artikel
  • Lytte til hav
  • Redigere priser på akupressur på online booking
  • Blunde til lyden af hav
  • Reflektere over noget, som derefter surfede væk fra mig på en bølge – typisk!
  • Sammenligne himlens blå med havets
  • Redigere roman nr. 2 – jubiii, det skrider fremad!
  • Blive for afslappet til at lægge blogindlæg op

Måske lavede jeg anelse mere end det nævnte, men minderne er forsvundet i dagens døsighed.

Tænker, at denne lille dagbogsøvelse viser meget fint, hvordan hver dag har sit eget særpræg, sin egen rytme og energi. Ikke engang titlerne på indlæggene er endt med at være ens!

July 30, 2015 standard

Dagens dont:

  • Ringet til boghandler, som har bestilt bogen, om en ændring i fht. det, der oplyses på Bogportalen. Venligt menneske i den anden ende af røret og heldigvis ingen problemer med ændringen.
  • Ringet til Forlagonline ang. rettelser i min forlagsprofil og spørgsmål til udregningen af boghandlerrabat – fik venlig og hjælpsom betjening
  • Studeret min profil hos ForlagOnline, forsøgt at gennemskue hvordan den ser ud i modtagernes øjne. Forsøgt at spotte eventuelle andre fejl eller handelsvilkår, der kunne gøres mere favorable/realistiske. Fandt intet. Hvorfor ser “man” det altid først, når der sker et eller andet? Er som forfatter god til at spinde scenarier, men åbenbart ikke scenarier, der er knyttet til virkelighedens administrative fakta …
  • Lavet faktura, pakket forsendelse og sendt (lang kø om formiddagen i postbutikken? Det må være sommerferietiden, der gør det)
  • Givet feedback på spændende, vigtige og svære spørgsmål fra kollega, der befinder sig i absolut sidste fase af bogredigering inden korrektur og udgivelse. Lærerigt og sjovt!
  • Givet feedback til behandlerkollega. Prøver at huske at fortælle folk, både private og professionelle, når jeg er glad og tilfreds med den behandling, jeg har fået. Får det ikke altid gjort, men dog ofte. Mindes tit dengang, jeg skrev en mail til Gentofte Hospitals allergiafdeling og roste dem for den behandling og modtagelse jeg fik i forbindelse med udredning for astma. Fik meget glad mail retur. Tænker, at de positive tilbagemeldinger desværre ofte fylder ret lidt i forhold til de utilfredse sådanne steder som hospitaler. Ikke fordi de positive ikke er der, men fordi de negative ofte forekommer mere presserende at få afleveret … og så glemmer man måske lidt at sætte en afsender på de positive tilbagemeldinger? Tsk, tsk, “man”, huske det nu!
  • Tænkt, som andre gange, at jeg burde redigere dette indlæg for at ændre “man” til noget mere vedkommende, f.eks. “du”, “jeg” eller “vi”. Det har man lært, at man bør. Man synes bare ikke, at det giver så meget mening i dette tilfælde og nogle gange ville det dræbe et blogindlæg, hvis man skulle vente med at poste til det var gennembanket indtil det var helt mørt. Så man beslutter sig for at leve med det og håber, at læseren også kan det 🙂
  • Grublet over, om man – JEG – kan udskifte mine smileys her på bloggen? Jeg bryder mig ikke om den måde, det vises, når smileyen smiler med et blink i øjet. Tanke: Som forfatter burde jeg måske helt undlade smileys? Burde sige alt med ord? Tough job these days …
  • Vigtig opgave! Har ajourført min lagerliste og liste over kommissionsaftaler. Opdagede, hvorfor det er godt at gøre ofte og løbende … de er nogle svære fyre at holde styr på, bøgerne, når først de er reduceret til tal og helst skal stemme med det antal bøger, jeg har fået trykt!
  • Redigere roman nr. 2 – elsker den fase, hvor romanen er kommet tilstrækkeligt på afstand til, at man kan tage den frem (endnu en gang) for at nørkle med sproget, så det står endnu skarpere.
  • Dele bid af Damen i den grønne dragt på facebookprofil. Sammenblande privatliv og arbejdsliv på det groveste.
  • Poste blogindlæg. Det er ikke nok at skrive det i en kladde.
  • Dele det på facebook.
July 28, 2015 standard

 

I dag demonstrerer glimrende hvor stor forskel på dagene, der kan være:

  • Redigere roman nr. 2
  • Tjekke op på bogbestilling fra Bogportalen
  • Printe aftaler til brug ved bøger i kommission
  • Pakke bøger
  • Skifte fra cykel til bus, fordi regnen tog til netop som jeg var gået ud af døren – overvejede om det var det værd
  • Tage bussen til én boghandel, hvor den ansvarlige for kommissionsbøger var på ferie, så jeg må vende tilbage om tre uger – den tilstedeværende medarbejder komplimenterede min bogs udseende 🙂
  • Tage bussen videre til en anden boghandel, som ikke længere tager bøger i kommission på grund af dårlige erfaringer med forfattere, der smøler med at hente deres usolgte bøger, når aftalen er udløbet. De ville dog tage et kig på den på Bogportalen.
  • Drikke kaffe i center og overveje om jeg skulle have lyttet til regnens budskab om at blive hjemme. Turen kunne forekomme forgæves. Men om ikke andet er der nu to boghandlere mere, der er opmærksom på dens eksistens
  • Købe kuverter til forsendelse af bøger
  • Redigere roman nr. 2
  • Skrive forfatter-dagbogs-blogindlæg
  • Nævne i indlæg, at jeg altså også holder ferie ind i mellem 😉 Sad netop i går og tænkte på, om det virker som om jeg aldrig holder fri (længere). Få timer senere blev jeg netop spurgt om aldrig skulle holde ferie. Skrev mig bag øret at forsikre eventuelle interesserede om, at jo, det skal jeg skam! Men først i august … Om I hører fra mig imens, afhænger fuldstændig af om jeg har tid og inspiration til at lægge noget op, som kan blive postet her eller på facebook i min ferie. Muligheden for at planlægge den slags, så de automatisk sker, mens man selv foretager sig andre ting (holder friiii!) er supersmart. Men også imageforvrængende. Virker produktiv, når man ikke er det. Når man ér produktiv, kan det til gengæld ikke mærkes.
  • Nu: Vil hverken være eller virke produktiv de næste 10 timer … Godnat 🙂
July 27, 2015 standard

… findes ikke. Ikke i min verden, i al fald.

At være forfatter dækker over mange forskellige arbejdsprocesser, hvor de fleste strækker sig over længere perioder. Især som romanforfatter.

Der er idéfase. Skrivefase – når det drejer sig om en roman kan denne fase ofte tage lang tid, 6 måneder, 12 måneder eller mere. Redigeringsfase. Redigeringsfase igen. Redigeringsfase igen. Redigeringsfase igen.

😉

Nogle gange koncentrerer jeg mig om én opgave i flere dage eller uger ad gangen. Det kan være skrivefasen eller redigeringsfasen.

Det typiske billede på en arbejdsuge er nu et billede, der indeholder alle mulige forskellige opgaver. Opgaver knyttet til mine egne værker. Opgaver knyttet til mine fantastiske netværk, eksempelvis betalæsning af forfatterkollegas værk. Opgaver knyttet til at dele mine værker – salg, reklame, gratis læsning. Blogging.

Og helt andre opgaver tilknyttet min virksomhed og min passion for ord.

Dagens arbejde:

  • Lægge Mandagsdigt til Dig op på facebooksiden
  • Udvælge passager til højtlæsning af Damen i den grønne dragt i interview og korrespondere med interviewer
  • Sende mail til trykkeri
  • Lægge yndlings-mini-uddrag af Damen i den grønne dragt op på facebooksiden til en dag i nær fremtid
  • Spise frokost til lyden af baskende vindstød
  • Levere eksemplar af Damen i den grønne dragt til købers postkasse
  • Drikke kaffe ved sø i gråtoner til lyden af bølgeskvulp og føle mig rig
  • Fundere over mulige gratis-gaver til abonnenter på eventuelt kommende nyhedsbrev
  • Dvæle ved indfald til nye noveller og til “tilbygninger” på romanmanuskript nr. 3 (a work in progress)
  • Få idé om at lave en lille forfatterdagbog her på bloggen – blot som en lille, daglig opsummering af, hvad dagene går med i disse uger
  • Ringe til boghandler angående event, hvor jeg skal signere bøger
  • Researche og skrive på artikel, jeg er bestilt til at lave
  • Redigere romanmanuskript nr. 2 for ca. femte gang
  • Skrive blogindlæg efter pludseligt indfald – om noget andet end det jeg egentlig har gået og planlagt, jeg skulle skrive om
  • Føle mig lidt stolt over, hvor meget jeg har udrettet, og meget glad over, at jeg lavede denne liste, så det blev tydeligt for mig

Her lader vi billedet stå 🙂

På gensyn!

June 13, 2015 standard

Vilde uger, udskydelse og cliffhanger

Det har været nogle vilde uger siden min romanudgivelse.

Og jeg har på fornemmelsen, at de kommende uger vil blive nogenlunde lige så vilde.

Min dårlige samvittighed fortæller mig, at jeg halter bagud med en masse indlæg om hele udgivelsesprocessen. Men jeg foretrækker altså at skrive, når flowet og energien er der til det.

Det er den ikke i dag, da den stadig er lidt spredt som en håndfuld konfetti, nogen har kastet op i luften.

Årsagen er ikke negativ, faktisk tvært imod.

Tiden har været fyldt med hyggelige møder med læsere, leveringer af bøger til købere, deltagelse i interview på TV Nordsjælland, bare for at nævne nogle eksempler.

Den har også været fyldt med små udflugter til boghandlere med en bogkasse under armen. Fem boghandlere har jeg formået at slå folderne forbi indtil videre. Alle fem har taget godt i mod mig og har gerne villet sætte Damen i den grønne dragt på hylderne. Behøver jeg at nævne, hvor rart det er at møde flinke boghandlere, der bliver glade over, at jeg kommer forbi med mine bøger?

Det med at lave aftaler med boghandlerne og komme på deres systemer, så de kan bestille, er noget, jeg også har planer om at skrive nogle indlæg om. (I know … endnu en cliffhanger 😉 Dem er jeg, efter en af mine veninders udsagn, ret god til at lave. Så er I advaret!)

“Vildskaben” fortsætter!

Der er kun få eksemplarer tilbage, så i næste uge skal jeg have bestilt mit andet oplag af Damen i den grønne dragt. De første tilbagemeldinger fra læsere er tikket ind i min indbakke og på min facebookside. De indeholder ord som “svær at lægge fra sig”, “fint og sjovt univers”, “malende beskrivelser” og “fint, nuanceret sprog”.

I overmorgen – mandag – er jo for øvrigt den sidste dag, hvor bogen kan købes med rabat via skrivetid – og leveres gratis i det meste af Københavnsområdet – såfremt lager stadig haves.

Skulle du have lyst til at orientere dig yderlige om Damen i den grønne dragt, så kan du læse denne artikel fra Lokalavisen Vanløse. Du kan i øvrigt finde gratis læseprøve til download på saxo.com.

Og er du nysgerrig på lidt bredere info om mine tanker om forfatterskab, behandlervirke, leg, mindfulness og ikke mindst mad, så jeg haft den ære at besvare nogle fine spørgsmål fra Mindful Passion. Fællesnævneren for alle emnerne er i virkeligheden “energi” – i alle mulige afskygninger.

Den kommende uge bruger jeg til at vandre videre ud i boghandlerverdenen med Damen under armen. Og på yderligere arbejde med at få den registreret de nødvendige steder.

Vild energi på andre flasker

Jeg bruger også ugen på en anden vild, men helt anderledes energi. Nemlig akupressurbehandlinger til stærkt nedsat pris. I morgen bliver jeg færdig med oplæring i brugen af akupressurpunkter til kroppen og kan således supplere den akupressur, som allerede er en del af BodyBlissbehandlingerne. Energien i akupressur er lige så fantastisk som i BodyBliss og Reiki og jeg kan ikke vente med dele den!

Da jeg desuden gerne vil udbygge mine erfaringer med akupressurbehandlinger, tilbyder jeg dem monsterbilligt i resten af juni måned. Find mere info her.

Nu bør jeg få afsluttet dette indlæg og drible i seng, hvis jeg ikke skal skabe ubalance i mit energisystem – jf. akupressuren! Forklaringen på nogle forskellige småsymptomer faldt lige på plads for mig, da vi rundede det punkt med at kroppen danner stresshormoner, hvis vi ikke påbegynder nattens hvile inden kl. 23.00 …