
Jeg vil ryste mig fri
Jeg vil sælge en maske
En maske af én
der er tilpasningsdygtig
Jeg vil sælge den billigt
Jeg vil danse hele vejen til banken
når jeg skal tage lån for at bestikke nogen
til at være dens arvtagende aftager, masken
Jeg vil læse dette og lade boblerne springe
i et uformeligt, uklædeligt, uknækkeligt
grin
——-
Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

Din forfængelighed daler falmet mod jorden
Egoet hylede, snappede ud
men døde ikke
efter du holdt op med
at fodre det
Da du løsnede snoren
så du det
løbe sin vej
Blæsten bider ikke længere
den puster og smyger sig
tilbage står du
i dens rolige midte
Et lys