Isbjørnen Ib rejste ud og fik pip – Sne- og isføljeton del 2

Da Ib rejste ud og fik pip

ANDET SKRIDT

Ib løb hele dagen, mens han prøvede at ryste sin families uvenlige ord af sig. På den anden side følte han sig lettet over at være sluppet væk og han sprang over isen, som om han ikke vejede mere end en ulv. Ved aftenstid nåede han kystens sydligste spids, hvor han sprang på en isflage.

De andre sidder på halen (2)

Han padlede sig af sted til den nærliggende helikopter-ø. Her nedlagde han en snehare for at kunne betale en billet til Verdens Ende.

“Der er sol og varme i Verdens Ende,” sagde han tilfreds til sig selv. “Når jeg ankommer, vil jeg ikke lave andet end at dase i vandet.”

Som sagt, så gjort.

De andre sidder på halen (4)

 

Ib lå i vandkanten, hvor bølgerne skyllede ind over ham og spiste is. Der blev han i dagevis. Han spiste både vaniljeis, jordbæris og chokoladeis. Han nød, at det smagte af mere end bare … is.

“Det er livet!” sagde han til en sæl ved siden af sig.

“Ja, men jeg savner nu en dejlig, rå sild,” gøede sælen.

“Sild!” fnøs Ib. “Hvorfor rejse til Verdens Ende for at spise det, du kan få masser af derhjemme?”

“Hvorfor ligge ved siden af en sæl, som du kunne have gjort derhjemme?” spurgte sælen og stak snuden i vejret.

“Godt ord igen. Men du har ret. Jeg tror, jeg må videre.” Ib rejste sig.

 

I morgen vil Ib med glæde tage tredje skridt sammen med dig. Han opfordrer til, at du pakker dit bedste safaritøj og hænger et godt kamera om halsen …

Isbjørnen Ib rejste ud og fik pip – Sne- og isføljeton del 1

 

De næste fem dage kan du ganske frivilligt blive offer for en finurlig fortælling fyldt med både sne og is. Den er skrevet til og inspireret af en, jeg kender. Men jeg håber, at også du vil have fornøjelse af den.

 

Har du taget dine bedst forede vinterstøvler på? Så er du klar til første skridt …

 

Da isbjørnen Ib rejste ud og fik pip

første billede ib

FØRSTE SKRIDT

En dag, hvor solen gnistrede i sneen og glimtede i isen, samlede isbjørnen Ib alle sine familiemedlemmer og venner.

“Kære venner og familie, sagde han. – Jeg orker ikke at bo i dette mørke længere. Jeg gider ikke jagte bytte dag ud og dag ind. Til hvad nytte? Vi har jo allerede et større lager, end vi kan spise. Og selvom isen lyser hvidt, vil jeg hellere ud og smage alverdens is. Det er det, jeg drømmer om!”

Hans familie og venner dumpede chokerede ned på deres haler.

 

Deres stemmer samlede sig til uforståelig brummen, men at de var uenige var tydeligt.

“Hvad hvis vores lager er spist op, når han vender tilbage?”

“Vi kan ikke lade ham rejse! Det kan være farligt, det er før set at folk, der rejser, får pip!”

“For sent. Han HAR allerede fået pip!”

“Hvad med flokken, Ib? Fællesskabet og alle vores traditioner?”

“Jeg har hørt, man mister jagtinstinktet hvis man ikke bruger det et stykke tid. Og det er jo ikke sikkert, der er en plads til dig i jagtflokken når du vender hjem…”

De andre sidder på halen (1)redigeret

 

Ib lyttede med rynket pandepels. Så rankede han sig.

“Kære alle. Det her er bare noget, jeg er nødt til at gøre. Alt for længe har jeg levet i denne evindelige jagt-trummerum. Hvad, hvis jeg slet ikke ønsker at nedlægge dyr? Nej. Jeg rejser.”

De andre begyndte hovedrystende at forlade mødet uden at sige ordentlig farvel.

Ibs far, Old Ice, og hans tante, Perlemorspels, dunkede ham på skulderen og brummede halvhjertet noget, der kunne lyde som ”held og lykke”. Væk var de og tilbage stod kun Ib og hans gode veninde Polar Pote.

“Jeg kan godt forstå dig, Ib,” sagde Polar rødmende. “Jeg håber, du får en lige så smuk rejse, som når jeg i ånden vandrer mellem stjernerne. Nyd det. Vi ses, Ib!”

Ib slog benene om Polar og gav hende et ordentligt bjørnekram, før han svingede sin rygsæk over skulderen og drog af sted. Han tog lange, hastige skridt og ænsede ikke, hvordan de andre havde samlet sig lidt derfra.

“I skulle skamme jer,” sagde Polar stille.

“Jamen, ALT kan gå galt!” sagde en mager isbjørn med rystende stemme.

“For dårligt at svigte flokken på den måde. Hvad med opbygningen af vores lager?”

“Jeg forstår det ikke. Vi har al den is, hjertet kan begære. Hvorfor drage ud efter nyt?”

“Det er det rene pip, GODT det ikke er mig,” knurrede Ibs bror, Bjørn Snude.

“Hva’? Sagde du GID DET VAR MIG?” Bedstemor Bamse så på Bjørn med vidt opspærrede øjne og en pote bag øret.

“Nej!” brølede Bjørn. “DET gjorde jeg ikke! Har du da fået pip?”

“Næ, det er da ikke mig, der hedder Ib.”

Bedstemor Bamse så hovedrystende på ham.

“Bare vent til han kommer hjem med halen mellem benene,” hviskede Sure Snebold, “Så skal han få lov at indrømme, at dette her var det rene pip.”

“Hørt!” råbte Bedstemor Bamse og Bjørn.

 

Andet skridt tager vi i morgen, og du gør klogt i at medbringe sommertøj og snorkel inde under din vandtætte flyverdragt …