menu search recent posts
January 7, 2019 standard

Har du ind imellem svært ved at komme i gang med enten at skrive eller redigere?

Det kender jeg alt til. Det vigtigste er at få løst op for selvtilliden og motivationen.

Noget af det bedste, du kan gøre, er at gøre dit mål for dagen mindre. Selvom det var meningen, at du skulle skrive fem sider eller redigere tyve sider, kan det være ret ligegyldigt at holde fast i målet, hvis du ikke får det gjort.

Altid hellere motivere end demotivere sig selv.

Find det allermindste skridt, du kan tage i dag for at nærme dig det overordnede mål og for at kunne sige, du er kommet i gang.

Det kan være meget individuelt. Hvad er det for dig?

I december ville jeg efter en (alt for) lang udsættelse endelig påbegynde første gennemskrivning af mit romanmanuskript. Jeg havde allerede udsat arbejdet 4-5 måneder med diverse spøgelser i hovedet, som fortalte mig, at det nok var for uoverskueligt eller at jeg ville opdage, det slet ikke var godt (nok).

I stedet for at skrue bissen på og sætte ambitiøse mål, indså jeg, at det vigtigste var at komme i gang og få den energiindsprøjtning, som det er at handle på sine mål. Så jeg besluttede, at jeg hver hverdag skulle arbejde på det i bare en halv time.

Det virkede.

Og jeg opdagede, at store dele af manus var velskrevet, så det handlede mere om at udbygge dele af handlingen lidt.

Her efter juleferien og lidt sygdom var jeg faldet af hesten igen. Jep … Som sagt har jeg masser af erfaringer med ikke at få taget det første skridt.

I dag skete det så! Jeg besluttede, at jeg i dag blot behøvede at tænde computeren, åbne dokumentet og redigere bare én scene vedrørende HPs arbejdsplads.

De første scener viste sig at fungere, så jeg endte med at få kigget på tre scener. Men én scene havde været tilstrækkeligt til, at jeg ville være blevet tilfreds og have fået afmystificeret det der manus-spøgelse, som rumsterer, når jeg mister kontakten til plottet.

Min indsats i dag betyder, at det vil være så meget nemmere at komme i gang i morgen. Og det er det, man skal have som sit primære mål, hvis man er gået i stå eller blokerer sig selv for at begynde rejsen.

Ens mål er derfor først og fremmest at få taget et lille bitte skridt, så de næste skridt bliver nemmere og eventyrlysten og gå-på-modet vækkes.

Tænk altid i energi, når du arbejder med dine mål og drømme. Hvis du udfører arbejdet på en måde, som snarere dræner dig end giver dig energi, så bliver det surt arbejde. Man kan ikke komme uden om, at der ligger store mængder af arbejde i at nå sine mål – men der er ingen grund til at gøre det surt. Det skulle gerne blive ved med at handle om glæden ved at udleve drømmen og gå vejen.

April 13, 2015 standard

 

Hvorfor taler mange om det, de gerne vil gøre, skabe, være – men holder sig selv tilbage for at gøre, skabe, være dét, de drømmer om?

En af grundene er måske det monster, vi frygter sidder inde i hulens mørke og venter på at bryde løs. Vi kan ikke se det og netop derfor er det for alvor frygtindgydende.

For øjeblikket er jeg i en periode, hvor monstret er blevet lukket ud og jeg er blevet spist af det. Slugt med hud og hår.

Jeg læser ivrigt løs i mit manus – igen igen – mens den dygtige grafiker arbejder videre med omslaget. Kan slet ikke stoppe, selvom jeg godt ved, at jeg i princippet kunne blive ved i en evighed. Noget kan altid blive anderledes.

Disse perioder minder mig altid om, hvad det i virkeligheden er, der er på spil, når jeg i andre perioder afholder mig fra det kreative arbejde.

Jeg har indtryk af, at det er et hyppigt og tilbagevendende problem blandt kreative sjæle, at vi kommer til at blokere for vores skaberkraft.

Du kan måske ofte føle det som angst for, at du ikke har noget at byde på? Eller at det, du har at byde på, ikke er “godt nok”?

Du skulle måske overveje – ikke nødvendigvis godtage men i hvert fald overveje – at årsagen kan være en helt anden.

Nemlig, at du på forhånd kan fornemme, hvordan det kreative projekt vil sluge dig med hud og hår, hvis du først går igang. Fordi det vil vælte frem fra dit indre med ideer, virkelyst og skabertrang. Og du kan se, at trangen ikke vil mindskes. Uhyret vil ikke mættes. Tvært i mod.

Den gode nyhed er dog, at uhyret, omend stadig et kæmpe monster, ser meget rarere ud, når du får det ud i lyset. Og det kan være rigtig sjovt at sidde på dets ryg med vinden om ørerne og håret flagrende efter dig, mens I blæser derud af. En skønne dag tager monstret sig måske endda en lur og du får en lille pause, inden det går derudaf igen.

Så kom du bare igang med at tale venligt til monstret inde i mørket i hulen for at lokke det frit frem. Tilbyd det eventuelt, at det kan få lov at slå sig løs i bare ti minutter om dagen til en start.

Hav en skøn og skør “flyvetur” 🙂