menu search recent posts
standard

Jeg har brudt forsøget med ikke at tjekke (og reagere på) sociale medier.

Kan ikke huske, om jeg nævnte det i sin tid, men min intention var oprindeligt at holde det i en måned.

Det var inspireret af mit eget længe nærede ønske og Cal Newports opfordring til at prøve det for at se, om der var noget som helst, der trak én tilbage til Facebook, Twitter, you name it. Hvis ikke, så droppe det.

Jeg har hele tiden vidst, at konklusionen ikke ville blive at droppe Facebook og Instagram. Begge steder har jeg opbygget et dejligt og spændende netværk og jeg bruger det desuden til at fortælle, hvad der sker i mit forfatterskab.

Min tanke har været at tage en måneds fuld chill, og derpå gå over til at tjekke ind engang om ugen, eller noget i den stil.

Og det er der, jeg er nu.

Jeg kan lide at dele blandt andet min rejse ind i et liv med endnu større overskud og bæredygtighed på de sociale medier og må derfor også forvente en respons. (Som jeg værdsætter.)

Derfor skaber det mest ro i mit sind, hvis jeg ved, at jeg på fastlagte tidspunkter logger ind og kan svare samt følge med i, hvordan det går i mit netværk.

Det er desuden tydeligt, at der ikke skal meget til, før hjernen er tilbage i dit gamle spor med nysgerrigt at logge på i tide og utide. Uden noget egentligt ærinde.

Mit tilbagefald har været lærerigt og har bestyrket mig i min fornemmelse af, at jeg skal bruge medierne på en helt anden måde end hidtil.

Tilmeld nyhedsbrev

* påkrævet

Skrivetid vil bruge de informationer, du indtaster her til at sende dig nyhedsbreve og intet andet. Sæt flueben i boksen for at modtage emails fra skrivetid.dk.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Dine informationer vil blive delt med mail-programmet MailChimp, så længe du er skrevet op til nyhedsbrevet. Ved at skrive dig på nyhedsbrevslisten godkender du ovenstående.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.

August 25, 2015 standard
At sætte ord på

Da jeg for nogle uger siden blev interviewet til et program om “Damen i den grønne dragt” til Kanal Roskilde, kom jeg på den udfordring, at jeg skulle sætte ord på, hvad det er, jeg ønsker at udtrykke og opnå med mine romaner og noveller. For en, der netop skriver sine budskaber frem mellem linjerne og i de billeder og situationer og forløb, som hænder i historierne, var det ikke en nem sag.

Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde kan eller skal formulere ALT, hvad jeg gerne vil med mine skriverier. Budskaberne og motivationerne er flertydige.

Hvordan har du indstillet dit energi-gear?

Noget af det, jeg fik sat ord på under interviewet var, hvor vigtigt det er at huske på, at vi påvirker hinanden. På det subtile plan, det ukonkrete plan, det helt igennem usynlige plan. Forskning i hjernen og nervesystemet har påvist det, som nogle kulturer vidste allerede for flere tusind år siden. At der foregår en meget større udveksling af information (energi), end det blotte øje kan opfange, blandt andet gennem den spejling af hinanden som vi ubevidst foretager, når vi kommunikerer.

Derfor betyder det noget, hvordan din indstilling til andre mennesker er. Både dem du er i decideret kontakt med gennem samtale, men også dem du passerer på gaden.

Ser du andre?

Jeg glemmer aldrig, hvor mærkeligt det føltes at passere folk på gaden eller sætte sig ind i en bus, da jeg var kommet hjem fra et år i Ghana. I Ghana er det naturligt, man klumper sig sammen i den ene ende af bussen og taler sammen med dem omkring sig. Det er også almindeligt, at man med et blik og et nik eller lignende anerkender forbipasserendes eksistens.

I dag har jeg vænnet mig til den danske stil med ikke at lukke andre ind i bevidstheden, når man går på gaden eller kører i bus. Som regel har jeg det fint sådan, fordi mit hoved er fyldt af andre ting og jeg ér præget af den individualistiske tankegang, som Vesten har. Dog har jeg alligevel oplevet, at “den danske model” har været lige lovlig ekstrem. En ændring har været i gang i en del år efterhånden, men for 10-15 år siden lod det stadig til at de fleste danskere fortolker det at være et individ sådan, at vi alle hver især er lukkede beholdere, løsrevet fra hinanden. Som altså ikke umiddelbart er mulige at “invadere” og påvirke.

Det er komplekst: Vi har selv et valg om, hvordan vi reagerer på de ting, vi oplever. Men vi bliver påvirket af hinanden, både af andres adfærd og af andres holdning til os/til mennesker generelt/til bestemte grupper af personer.

Ghana og Elinor

For en, der eksempelvis netop er ankommet hertil fra Ghana, vil det gøre en stor forskel om du tildeler vedkommende et øjebliks øjenkontakt og måske endda et smil. Eller om du lader blikket glide lige igennem og forbi. Det første kan nok føles som “hjemme” og det andet som “usynlig”. De to forskellige tilstande fremkalder næppe den samme reaktion.

For en dame som Elinor i min novelle “Elinors efterår”, gør det en verden til forskel, om hjemmehjælperne og “veninden” til banko ser en kvinde med nogle evner, minder og en viden, som ikke står skrevet i panden på hende, eller om de ser et kropshylster påklistret mærkaterne “dement” og “kaffeplettet=utjekket”. De to forskellige “briller” giver to vidt forskellige “Elinorer” med vidt forskellige handlemuligheder. Enten kan hun handle som en kvinde, der er “hjemme” i sig selv, og træffe modne beslutninger ud fra den trygge base i sig selv. Eller hun kan magtesløst indse, at der ikke er kontakt mellem hendes person og omverdenen og sygne hen eller brændes op af frustration.

Derfor er det så vigtigt, at vi husker at have en grundlæggende respekt for andre mennesker (og andre levende væsner) som udgangspunkt for vores møde med verden. En anerkendelse af, at selvom du og jeg ikke er ens eller endsige på bølgelængde, så har vi begge lige værdi alene i kraft af vores eksistens som menneske.

Du kan se interviewet hos Kanal Roskilde her.