menu search recent posts
May 7, 2019 standard

Jeg har lyst til at vise nogle af de små gør-det-selv-projekter, jeg finder på i ny og næ. Mest for at vise, hvordan materialer og ting nemt kan genanvendes uden at man behøver tage det store håndarbejdskørekort først eller have en engels tålmodighed.

Til gengæld skal man helst kunne tilsætte lidt opfindsomhed og lyst til at prøve sig frem – og vægte det praktiske formål, komfort og bæredygtighed over muligheden for at dupere andre med perfektion og ydre. Man vælger jo selv, hvornår det er vigtigt. For mig giver det mening at praktiske ting og bekvemmeligheder til mit hjem først og fremmest skal fungere for mig, snarere end vurderes af andre. Lige så vigtigt: Det er sjovt at få det klaret hurtigt, når først løsningen har meldt sig. Så gider jeg ikke bruge oceaner af tid på at føre ideen ud i livet.

Økonomisering med klodens ressourcer gør mig altid glad. Ikke kun pga. hensynet til miljøet, men også fordi det indebærer en påskønnelse og omtanke for den store sammenhæng, vi er en del af, og jeg oplever, det er godt for os som mennesker at huske denne samhørighed. Vi er en del af naturen.

1.

Det har længe irriteret mig, at vandflasker nemt havner i vandret position – eller endda på hovedet! – nede i min rygsæk. Bedre bliver det ikke af, at det ikke er lykkedes mig at finde en vandflaske, som både holder helt tæt og hvor toppen kan skrues af, så en opvaskebørste kan komme ned i den.

Jeg har snakket om at min næste rygsæk skulle være med flaskeholdere og jeg har også overvejet at købe andre flasker igen-igen. Nu har jeg sat to løsninger i værk, som skal afprøves over den næste tid. Og jeg behøver hverken drømme om ny taske eller anderledes vandflasker.

Den ene løsning er to stropper syet ind i hjørnet af min taske, så de holder vandflasken på plads. Den anden er en flaskeholder af stof (nærmere betegnet ærmet fra en iturevet bluse), som kan fastgøres i tasken med trykknapper og dermed holde flasken i rette position.

Jeg håber, de kan ses på billederne. Mit kameras linse er desværre smadret, så kvaliteten er lidt tåget.

2.

Tja, det er egentlig bare nogle puder jeg har syet ind i betræk. Jeg blev bare så glad, fordi jeg i foråret ikke alene fik en seng foræret, men dermed også fik muligheden for at lave nogle gode puder.

Jeg havde to foldemadrasser på min daværende sovesofa i et forsøg på at gøre den nogenlunde værd at sove på. Og en tudsegammel, slatten hovedpude. Da sengen så blev udskiftet, viste hynderne fra de to foldemadrasser sig at være glimrende hovedpuder, når de blev lagt dobbelt ☺

Jeg har selvfølgelig brugt betrækket fra foldemadrasserne til at lave pudebetræk. Som du kan se, er hovedpuden løseligt rimpet sammen. Jeg ser hvordan det holder – der skal jo almindelig, vaskbar pudebetræk uden på. Den kan altid få flere sting eller et par trykknapper.

Den anden er blot riet i hånden, mens jeg glædede mig over at få en rygstøtte, der også kan bruges som siddepude på altanen (der bliver flere af dem).




Du er hjerteligt velkommen til at tilmelde dig Skrivetids nyhedsbrev for at få nyt om udgivelser, konkurrencer mv. samt blogindlæg direkte leveret i din indbakke. Jeg spammer ikke og sender maks. mail engang om ugen – ofte sjældnere.

Tilmeld nyhedsbrev

* påkrævet

Skrivetid vil bruge de informationer, du indtaster her til at sende dig nyhedsbreve og intet andet. Sæt flueben i boksen for at modtage emails fra skrivetid.dk.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Dine informationer vil blive delt med mail-programmet MailChimp, så længe du er skrevet op til nyhedsbrevet. Ved at skrive dig på nyhedsbrevslisten godkender du ovenstående.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.

October 15, 2018 standard
Når bæredygtighed, minimalisme og BogFest går op i en højere enhed
Jeg slæbte mig forbi en butik for at købe plastikholdere til skilte, fordi jeg følte, jeg var nødt til at anskaffe nogle til mine tilbudsskilte til BogFesten. Egentlig havde jeg ikke lyst, for jeg synes de er grimme og jeg ønsker ikke at skulle bruge opbevaringsplads på det plastikværk.
Heldigvis kunne man ikke få dem i butik, men skulle online for at bestille.
Og så gik min idé- og løsningshjerne i højeste gear over en kop te.
Jeg skal alligevel have bøgerne pakket i nogle kasser, som passer ned i kufferten. Og jeg rejser jo med det offentlige, så alt skal kunne være i en kuffert.
Sådan et kasselåg passer glimrende til et skilt/en plakat. Og det kan jo fint læne sig op af en kassefuld bøger.
Her eksemplificeret absolut ufærdigt med skitse til romanforside lavet af Ane Gudrun og med min vasketøjskurv i en birolle.
April 13, 2015 standard

 

Hvorfor taler mange om det, de gerne vil gøre, skabe, være – men holder sig selv tilbage for at gøre, skabe, være dét, de drømmer om?

En af grundene er måske det monster, vi frygter sidder inde i hulens mørke og venter på at bryde løs. Vi kan ikke se det og netop derfor er det for alvor frygtindgydende.

For øjeblikket er jeg i en periode, hvor monstret er blevet lukket ud og jeg er blevet spist af det. Slugt med hud og hår.

Jeg læser ivrigt løs i mit manus – igen igen – mens den dygtige grafiker arbejder videre med omslaget. Kan slet ikke stoppe, selvom jeg godt ved, at jeg i princippet kunne blive ved i en evighed. Noget kan altid blive anderledes.

Disse perioder minder mig altid om, hvad det i virkeligheden er, der er på spil, når jeg i andre perioder afholder mig fra det kreative arbejde.

Jeg har indtryk af, at det er et hyppigt og tilbagevendende problem blandt kreative sjæle, at vi kommer til at blokere for vores skaberkraft.

Du kan måske ofte føle det som angst for, at du ikke har noget at byde på? Eller at det, du har at byde på, ikke er “godt nok”?

Du skulle måske overveje – ikke nødvendigvis godtage men i hvert fald overveje – at årsagen kan være en helt anden.

Nemlig, at du på forhånd kan fornemme, hvordan det kreative projekt vil sluge dig med hud og hår, hvis du først går igang. Fordi det vil vælte frem fra dit indre med ideer, virkelyst og skabertrang. Og du kan se, at trangen ikke vil mindskes. Uhyret vil ikke mættes. Tvært i mod.

Den gode nyhed er dog, at uhyret, omend stadig et kæmpe monster, ser meget rarere ud, når du får det ud i lyset. Og det kan være rigtig sjovt at sidde på dets ryg med vinden om ørerne og håret flagrende efter dig, mens I blæser derud af. En skønne dag tager monstret sig måske endda en lur og du får en lille pause, inden det går derudaf igen.

Så kom du bare igang med at tale venligt til monstret inde i mørket i hulen for at lokke det frit frem. Tilbyd det eventuelt, at det kan få lov at slå sig løs i bare ti minutter om dagen til en start.

Hav en skøn og skør “flyvetur” 🙂

November 13, 2014 standard

 

To do:

Søge testlæsere til den ene roman

– Nå ja, og også til den anden!

Blive færdig med redigering inden romanerne skal læses af testlæsere

Udgive e-bog i novelleføljeton

Skrive blogindlæg

Give feedback til skrivegruppe

Skrive nyt

Kigge på gammelt

Gøre noget ved gammelt –

på en ny måde, måske?

Danne overblik over alt det, jeg synes, jeg skulle nå

Være KREATIV

 

Hmm.

Kender du det, når tanker om gøremål suser i cirkler over ens hoved som en flok gnæggende hekse på deres koste?

Ambitionerne og ideerne snubler over hinanden og spilder dyrebare minutter med at ømme sig, rejse sig op, børste støvet af og snuble over hinanden igen.

Minutter og timer som jeg kunne have brugt på at føre bare en lille smule af det alt sammen ud i livet.

Det sker, når forskellige aspekter af forfatterarbejdet tørner sammen.

 

Når jeg skriver mine romaner og noveller er det i høj grad givtigt med ro og fred. Altså mentalt. Og masser af tid. For at kunne skabe – især for at kunne skabe noget af virkelig høj kvalitet – er det nødvendigt at nære mig selv først. Og mine sanser og min fantasi. Det er en impulsiv og flydende proces som ikke kan målrettes eller sættes i et skema. Til gengæld er jeg uhyggeligt effektiv, når inspirationen indfinder sig og jeg kaster mig over tasterne.

Men når den anden del af forfatter- og selvudgiverarbejdet kobles på, så bliver der i perioder meget lidt af netop ro, fred og tid. Der skal planlægges og målrettes, der skal udføres og atter udføres., når e-bøgerne skal blive til, når værkerne skal gøres færdige og det hele skal promoveres effektivt. Struktur og prioritering er væsentlige nøgleord her.

 

Ergo: Lejlighedsvis kollision og deraf følgende kaos.

Løsning: Find balance mellem tid til at nære og være impulsiv og tid til at udføre og nå i mål.

Metode: Tja?

 

I perioder lykkes det fint at få skabt en fleksibel plan og i andre perioder går det hele i kluddermor.

Men jeg arbejder stødt og roligt videre med at blive bevidst om, hvad der virker for mig og hvad der ikke gør.

Dog tror jeg, at et uundgåeligt skridt må være dagligt at gå mine prioriteringer efter i sømmene og barbere dem ned til to lister: En over det absolut nødvendige og en over det, jeg kan gøre ved lejlighed og hvis stemingen ellers er til det. Så skal jeg bare lige lære at gennemskue mig selv, når jeg ophøjer alt, der er muligt til noget, der forekommer nødvendigt!

Jeg arbejder videre med at finde balancen og glæder mig ydmygt, når det hele giver sig selv og jeg ikke behøver styre slagets gang. Som forrige søndag, hvor kreativiteten holdt sit indtog uden at banke på først og smed min første børnebog ned på papiret foran mig.

Hvis I læsere har gode metoder, fif eller tanker om dette, modtages de med kyshånd!

March 23, 2014 standard

Mens jeg ventede på, at min hjemmeside skulle blive færdig, bevægede jeg mig i ryk som en hostende gammel motor, der satte ud hvert andet øjeblik.

Når siden er færdig, skal jeg i gang med at blogge, sagde jeg til mig selv, mens det gik derudaf i jævnt tempo.

Men hvad skal jeg dog skrive om? Den tanke dukkede op i mit hoved gang på gang. Og så var det at min motor satte ud, og jeg gik i stå.

Og det er faktisk ikke så forskelligt fra det, der kan ske, når jeg har sat mig for, at jeg skal skrive på en roman eller en novelle.

Tvivlen om, hvad jeg dog skal skrive, og forestillingen om, at jeg skal have regnet det ud på forhånd, er tilbagevendende spøgelser i min verden.

Det sjove er, at jeg ikke skal vide, hvad jeg skal skrive. Jeg skal bare skrive det, der kommer netop den dag. Og der kommer altid noget.

Planlægning og en målrettet tilgang vægtes højt i vores samfund. Det anbefales at planlægge sin historie, dens struktur og formålet med den på forhånd.

Det kan også være gode redskaber til ikke at gå helt forkert i byen.

Men måske ikke den mest kreative tilgang?

Med tiden er min kreativitet heldigvis blevet nemmere at gennemskue. Den holder af ro, overflod af tid og frihed. Den vil helst være en velkommen gæst – men den vil ikke være midtpunkt ved middagsbordet.

Så rent faktisk fungerer det glimrende at sætte mig til tastaturet på forud bestemte tidspunkter og uden vaklen begynde at skrible. Det får kreativiteten til at springe og danse henover skærmen.

Mit råd er derfor: Har du skrivetvivl, så skriv!

Uanset hvad. Bare skriv. Og sig ”Ha!” til din skrivetvivl, når du viser den, at den ikke eksisterer.

Om ikke andet får du halveret problemet, og du kan slå fast, at skrivetvivl kan det ikke være. For skrevet, det har du, også selvom du stadig tvivler. Måske får du også givet udtryk for netop det, du har behov for at udtrykke? Og ikke blot for det, du har planlagt, at du skal udtrykke.

Hvordan håndterer du din skrivetvivl (eller andre former for krea-tvivl)?

February 1, 2014 standard

Et blogindlæg fra den mentale hængekøje

Bøger og artikler om, hvordan du opnår dine mål og drømme, beskæftiger sig ofte med, hvordan du får sparket dig selv i gang. Og hvordan du bliver ved, når du er kommet i gang.

Disse fif er uundværlige.

Men jeg har måttet sande, at når jeg ér kommet godt i gang og bliver ved, bliver modsætningen til dette pludselig lige så vigtig:

Pauser.

I kreativitetens land har du i realiteten aldrig fri. Indfald kan indtræffe når som helst. Inspiration kan udspring af alt, hvad du oplever.

Og der er altid mere, du kan gøre for at nå din drøm.

Men der er faktisk grænser for, hvad din drøm kan gøre for dig.

Det, den ikke kan, er at give dig fri. Give dig pause. Afkobling. Så det må du selv sørge for.

Det er sværere, end det lyder. Men pauser er nødvendige for alle mennesker. Og faktisk også for kreativitet. Når vi tillader vores aktive og kontrollerende bevidste sind en pause, er der andre ting, der kan få frit spil. For eksempel vores drømme og kreativitet. De får plads til at vokse og gro, tage nye former og i det hele taget bare blive frisket lidt op. Det er ikke så ringe at komme ”sovende” til noget, faktisk er det ofte ganske fantastisk.

Der kan desuden nemt ske det, at du til sidst afbryder pausen, fordi du er sprængfyldt med ny energi og handlekraft. Kan det blive bedre?

Når du er kommet godt i gang med at føre din plan og din drøm ud i livet, er næste skridt derfor at få lagt pauser ind i planen. Både kortere og længere.

Så det gør jeg nu. Trækker stikket ud i en uge. Trækker mig væk fra min dagligdag og fra alt, hvad der er online og “på”. Aaah.

Vi får se, hvilke kreative væsner, der vokser ud af mit sinds støvregnlignende dvaletilstand.

Hvor tit under du dig selv en pause?

Og har du prøvet at vende tilbage til kreativiteten efter en pause og opdage, den har taget form som, ikke en tiarmet, men en tihjulet blæksprutte med et øje på hvert hjul og en lilla fjerboa om halsen?

Eller noget helt andet (knap så mærkeligt)?