menu search recent posts
standard

Om at stoppe for at starte eller lukke for at åbne

Ind i mellem er det nødvendigt at lukke en dør for at få lyst til at åbne den igen. Jeg har i flere år bakset med forholdet mellem det at være skrivende forfatter og det at levere ”varen”.

Da jeg altid ved, hvad jeg skal og hvordan, når jeg skal det, bliver det for snævert for mig at lægge mig fast i en køre, der hedder at være forfatter med en fast leverance af romaner. Derfor har det været så godt for mig at sætte en stopper for den levereglen at ”har man sagt a, må man også sige b”. Nogle gange, når jeg har sagt a, kan jeg mærke det er tid til at sige c eller r eller 7.

Bloggen giver jo nogle meget gode eksempler på, at jeg har brug for at udfolde mig på forskellige måder i forskellige perioder. Nøgleordet er altid at være engageret i skabelsesprocessen af et eller andet. Så der ér faktisk en rød tråd, hvilket jeg ærligt må indrømme, at jeg kan have brug for at huske mig selv på.

Jeg skrev jo for ikke længe siden, at jeg slet ikke skriver eller arbejder på noget for tiden. Og det slip havde jeg brug for.

Som så mange gange før, har jeg erfaret, at så snart jeg gav slip på eller satte en stopper for noget, så blev der luft til præcis det. For så er der lukket ned for den del af mig, som bliver påvirket af egoets forsøg på styring. Og dermed åbnet op for, at jeg kan gå med det, der byder sig.

Så jeg skriver faktisk igen. Og ikke kun blogindlæg. Men jeg skriver for mig selv først og tager derpå stilling til, hvad der skal ske med det. Derfor kommer I nok ikke til at høre et pip om det, før jeg eventuelt vil udgive det.

Imens nyder jeg at dykke ned i blandt andet manuskriptlæsninger, for også den del af den skabende proces er givende.

God levelyst 🌱

Kærligst

Marlena

October 1, 2020 standard

Ses vi til bogreception?

Henover sommeren har jeg fordybet mig i manuskriptlæsning, til min store fornøjelse. Hvor er det skønt at kunne læse en fremragende fortælling og oven i købet bruge de tanker, jeg uvægerligt gør mig om form, sprog og indhold, til et meningsfuldt stykke arbejde. Ren luksus!

Et af de manuskripter er Ravnetanker af Lasse Løager.

Lasse skriver ærligt og poetisk om livets rå sider. Således også i Ravnetanker, der tager fat i essentielle emner som kærlighed og sorg og at se barndommens mørke i øjnene. For alvor.

Der er noget særligt ved at se manuskripter blive manifesteret fysisk i form af færdige bøger. De er frugterne af en forfatters flittige, dybe og ofte langvarige arbejde. Det kribler i mig for at se bogen og fejre dens møde med verden.

Der er bogreception i Salon Gaia, Asserbo, den 11. oktober 2020, hvor jeg deltager. Måske ses vi der?

God levelyst 🌱

Kærligst

Marlena