menu search recent posts
January 7, 2019 standard

Har du ind imellem svært ved at komme i gang med enten at skrive eller redigere?

Det kender jeg alt til. Det vigtigste er at få løst op for selvtilliden og motivationen.

Noget af det bedste, du kan gøre, er at gøre dit mål for dagen mindre. Selvom det var meningen, at du skulle skrive fem sider eller redigere tyve sider, kan det være ret ligegyldigt at holde fast i målet, hvis du ikke får det gjort.

Altid hellere motivere end demotivere sig selv.

Find det allermindste skridt, du kan tage i dag for at nærme dig det overordnede mål og for at kunne sige, du er kommet i gang.

Det kan være meget individuelt. Hvad er det for dig?

I december ville jeg efter en (alt for) lang udsættelse endelig påbegynde første gennemskrivning af mit romanmanuskript. Jeg havde allerede udsat arbejdet 4-5 måneder med diverse spøgelser i hovedet, som fortalte mig, at det nok var for uoverskueligt eller at jeg ville opdage, det slet ikke var godt (nok).

I stedet for at skrue bissen på og sætte ambitiøse mål, indså jeg, at det vigtigste var at komme i gang og få den energiindsprøjtning, som det er at handle på sine mål. Så jeg besluttede, at jeg hver hverdag skulle arbejde på det i bare en halv time.

Det virkede.

Og jeg opdagede, at store dele af manus var velskrevet, så det handlede mere om at udbygge dele af handlingen lidt.

Her efter juleferien og lidt sygdom var jeg faldet af hesten igen. Jep … Som sagt har jeg masser af erfaringer med ikke at få taget det første skridt.

I dag skete det så! Jeg besluttede, at jeg i dag blot behøvede at tænde computeren, åbne dokumentet og redigere bare én scene vedrørende HPs arbejdsplads.

De første scener viste sig at fungere, så jeg endte med at få kigget på tre scener. Men én scene havde været tilstrækkeligt til, at jeg ville være blevet tilfreds og have fået afmystificeret det der manus-spøgelse, som rumsterer, når jeg mister kontakten til plottet.

Min indsats i dag betyder, at det vil være så meget nemmere at komme i gang i morgen. Og det er det, man skal have som sit primære mål, hvis man er gået i stå eller blokerer sig selv for at begynde rejsen.

Ens mål er derfor først og fremmest at få taget et lille bitte skridt, så de næste skridt bliver nemmere og eventyrlysten og gå-på-modet vækkes.

Tænk altid i energi, når du arbejder med dine mål og drømme. Hvis du udfører arbejdet på en måde, som snarere dræner dig end giver dig energi, så bliver det surt arbejde. Man kan ikke komme uden om, at der ligger store mængder af arbejde i at nå sine mål – men der er ingen grund til at gøre det surt. Det skulle gerne blive ved med at handle om glæden ved at udleve drømmen og gå vejen.

February 18, 2015 standard

Har du set det citat af Dalai Lama, der cirkulerer på facebook, med pointen om at hvis du føler dig for lille til at gøre en forskel, så prøv at sove med en myg i dit rum … ?

Det fik mig til at tænke på en anden pointe omkring “lille”:

Det er de små ting, der gør forskellen. De små møder skaber en rød tråd gennem tiden og vores hukommelse, hvor de store møder snarere sætter enkeltstående “prikker”.

Det passer på livet som helhed og lige så vel på mine to hjertebørn – forfatterarbejde og behandlinger.

 

Måske er et stort reklamefremstød, når du udgiver din bog, gavnligt. Men det ville være ganske unyttigt, hvis du ikke havde gjort alle de små ting:

Udviklet ideen, skrevet tonsvis af noter og brainstorms.

Skrevet den første sætning.

Skrevet det første kapitel.

Researchet på emnet.

Læst hver sætning igen og igen – og fået andre til at gøre det, for så atter selv at læse det.

Og måske længe inden alt dette: lavet tonsvis af skriveøvelser, forkastede historier og halve sætninger, der aldrig fandt deres plads i en tekst.

Og arbejdet med min indstilling: hvordan jeg motiverer mig selv, så jeg får lavet arbejdet. Hvordan jeg forholder mig til mine karakterer i historierne – har jeg indlevelse og kan jeg anerkende og rumme dem som de individer, de er? Eller ser jeg i virkeligheden ned på dem og bruger dem som dårlige eksempler? (Sidstnævnte bliver en meget flad læseroplevelse).

 

I behandlinger:

Hver vejrtrækning tæller. Den er med til at vedligeholde min indre ro og gør at jeg bedre kan høre min intuition, mens jeg behandler.

Min hilsen, når folk træder ind ad døren.

Hver lille bevægelse og hver sted jeg sætter hånden eller masserer.

Og igen: min indstilling til vedkommende, jeg behandler. Er det en, hvis vurdering af min behandling, jeg er nervøs for? Eller endnu værre: Er det bare endnu en i rækken? Eller ser jeg vedkommende som en person, jeg glæder mig til at give en god oplevelse og et boost til deres livsglæde?

 

Alt sammen små, betydningsfulde brikker i den helhed der udgør en enten dårligt, middelmådigt eller skønt resultat, hvad end det er bøger eller behandlinger, vi taler om.

 

Præcis som med livet selv:

Det er hverdagene, der bærer os fremad i livet. Og de har fortjent mindst lige så meget energi som de store fester og dramaer.

 

De store ting har også betydning. Men det er alle de små ting, der udgør fundamentet som bærer det hele.

Husk at give de små ting masser af energi og husk at bruge de store armbevægelser til at generere ny energi, som du kan bruge på de små ting. 🙂