menu search recent posts
December 30, 2015 standard

Nytår er perfekt til tage nye drejninger i livet, men …

Jeg tror ikke særlig meget på det der med at sætte nytårsforsætter på den traditionelle facon.
Tit antager de en hård og irettesættende tilgang til os selv fx: “Nu har du nydt i julen, så nu må du tage dig sammen og få smidt de ekstra kilo”, “du er stadig ikke stoppet med at ryge, drikke for meget kaffe, se for meget tv, så det skal du nu – og det skal gå tjept!”.
Samtidig bliver de positive målsætninger tit sat mere ud fra, hvilket billede vi gerne vil skabe af os selv udadtil eller ideer om hvad livet bør indeholde, som vi har overtaget fra andre (slank, sund, succesfuld, rig, energisk). Og ikke særlig meget ud fra, hvad vi har behov for …
Oftest er det noget, der helst skal implementeres oven i alt det, vi i forvejen prøver at være.
Alt det tror jeg ikke på.

Jeg tror på …

  • at vi skal reflektere over, hvad vi ønsker os af livet, når som helst
  • at vi skal gå efter vores ønsker og drømme til enhver tid
  • at vi skal huske at nære os selv i hele processen
  • at vi oftest bremser vores egen udvikling mod en bedre tilstand ved at holde fast på en masse tanker og følelser og ideer om os selv, som ikke længere gavner os
  • at vi derfor ofte har mere brug for at skabe plads end at fylde mere på oven i alt det, vi allerede rummer

Derfor er mit forslag til dig, som har lyst til at bruge den rituelle energi som nytåret medfører, at du først og fremmest:

  1. Koncentrerer dig om at skabe ny plads i dig selv
  2. Sætter en åbenhjertig intention om at gå en vej med endnu mere glæde (lethed, overskud, kærlighed – hvilket ord der nu måtte trigge din yes-følelse) uden at lægge dig fast på, præcis hvordan vejen skal se ud.

For når du koncentrerer dig om at skabe plads i dig selv ved at slippe noget af det, du ikke længere har gavn af  – det kan være indstillinger, tanker, vaner, følelser  – så vil noget nyt, som tjener dig bedre, vise sig. Og måske ser det anderledes og bedre ud, end du på forhånd kunne forestille dig.

Så alt, hvad du skal gøre er at give plads.

Og hvordan i alverden gør man det? 😉

Her får du min bedste måde at gøre det på og det er gennem ord. Det kan være skriftligt eller mundtligt. Selv, hvis du slet ikke er til ord, kan du benytte metoden, fordi historier kan fortælles på mange andre måder. Med eksempelvis billeder eller lyd. Men jeg vil klart anbefale at du forsøger ad ordenes vej, for ord har en virkelig stor kraft.

Ord forløser. Historier gør i endnu højere grad.

Børn bruger det ubevidst og kreativt gennem at digte små historier, scenarier og lignende. Alle kulturer benytter det intuitivt gennem eventyr og folkeviser, der fortæller os noget, vi har brug for at erkende eller slippe, uden at vi behøver forstå det på et logisk plan.
Et eksempel er Askepot, som blandt andet handler om at stå ved sig selv, blive selvstændig og tage ansvar for sit liv (ikke lade de onde stedsøstre stå i vejen for hendes livsudfoldelse). Det behøver man ikke at vide eller analysere sig frem til for at blive fænget af historien, mærke den og tage den ind. Budskabet trænger igennem alligevel.

Siden jeg var 13-14 år har jeg brugt historier bevidst til at slippe tilstande og mønstre, som jeg havde svært ved at løsrive mig fra på andre måder.

Jeg sætter mig med papir og pen og zoomer ind på, hvad det er, jeg har behov for at slippe. Det kan være en pleaseradfærd eller lavt selvværd, vrede eller frygt for at sætte grænser. Derpå fortæller jeg det som en konkret eller symbolsk historie.
Blandt andet har jeg skrevet et eventyr om en pige, der endte med at dræne havet for smukke muslingeskaller i sin iver for at give uden at modtage (tilstrækkeligt) igen. Det var den måde, hun troede, hun kunne opnå andres kærlighed – ved at blive ved med at give noget ganske særligt, som kun hun kunne give. Derpå gav jeg plottet en drejning, så pigen erkendte, at hun måtte ændre handlemåde og tankesæt, hvis hun skulle blive ved med at finde skønhed i livet.
Det var i årene op til, at jeg endelig sprang ud i at lave det, jeg elsker allermest, og hvor jeg kan give og dele på en måde som samtidig giver mig selv en masse nydelse.

Noget af det, vi kan holde os selv allermest fast med, er de historier, vi fortæller os selv om os selv.

Derfor:

  1. Overvej, hvad du har brug for at slippe? Hvor du bremser dig selv i forhold til at gøre eller være de ting, der vil give dig glæde? Hvilke følelser er involveret?
  2. Hvilke historier genfortæller du dig selv, som involverer disse følelser? Det kan fx. være, at du skal give mere end du modtager for at være god nok, jf. mit ovennævnte eksempel med Muslingeeventyret. Det kan være, at du ikke er sådan en, der kan opnå store ting – den slags sker for alle dem, der er klogere, smukkere, på en eller anden måde anderledes end dig.
  3. Fortæl det til dig selv i sin fulde længde, som den historie, det nu er. I første omgang er den måske kort – bare en linje. Men du kan sagtens udbygge den, så det bliver en lille fortælling med handling, som viser denne overbevisning (fx. en pige, der hver dag går til havet og samler skønhed ind for at aflevere den til sine kære).
  4. Nu er du nået næsten halvvejs i dit plot. Inden du går videre, skal du sikre dig, at du har fået alle væsentlige detaljer og nuancer (omkring fx. følelser) med.
  5. Når du har sikret dig dette, så prøv at overveje, hvad der kunne danne et vendepunkt i din handling? Hvad sker der, som får din hovedperson til at spærre øjnene op, indse noget væsentligt eller stoppe op? I Muslingeeventyret var det, at pigen alligevel mistede den kærlighed, hun havde brug for, og muslingeskallerne slap op. Havet hvorfra pigen hentede det, hun gav videre og forbandt sig med andres kærlighed, blev drænet for alt det smukke, hun videregav.
  6. Og hvordan kommer han/hun videre herfra? Her er det vigtigt at huske, at det meget gerne må være totalt fiktivt og opdigtet. Jo mere symbolsk og ikke omhandlende din konkrete situation, jo lettere vil det sandsynligvis være for dig at se nye muligheder for handlingen. Dit sind, din underbevidsthed og din krop vil forstå det uanset. Pigen i Muslingeeventyret blev nødt til at stoppe op og lade være med at dræne, før hun atter kunne komme i kontakt med kærligheden.
  7. Drej historien hen i en slutning, hvor hovedpersonen på et symbolsk eller konkret plan er et sted, hvor den tilstand, du har svært ved at slippe, ikke længere fylder noget. (Er du blevet nysgerrig, kan du læse eventyret her.)
  8. Og de levede lykkeligt til … de havde brug for at lære noget og derfor måtte gå igennem nye eventyr 😉

Hvis du ikke er til at skrive, så kan en måde være at fortælle historien højt til dig selv – foran et spejl, måske? – eller til en, som du ved vil lytte med respekt.
Som nævnt kan du også lave billeder eller lydscenarier – du kan male, lave collage, synge, danse.

Med dette vil jeg sige tak for 2015, tak for at du er med her på nyhedsbrevet/bloggen/facebook. Jeg ønsker dig et eventyrligt, lærerigt og nærende 2016 og ser frem til at dele mange flere historier samt refleksioner og inspiration til sind og krop.

October 8, 2015 standard

 

Halvt fuldt eller halvt tomt

Dette indlæg har jeg gerne villet skrive længe. Det beror nemlig på en erfaring, jeg har gjort, som er guld værd. Den kan lyde simpel. Men sandheden er, så vidt jeg kan se, at mange af os glemmer det igen og igen. Læs nyeste indlæg

July 20, 2015 standard

 

“Mon vedkommende venter på, hvornår der sker noget?”

Sådan tænkte jeg ofte, da jeg for snart et år siden begyndte på BodyBlissbehandlinger. Jeg tænkte det, når jeg sad med en fingerspids på ét punkt i flere minutter eller holdt et stræk i ansigtet lige så lang tid.

Det er symptomatisk for vores samtid, tror jeg. At vi er lidt bange for, at der ikke sker nok. At vi andre eller vi selv skal komme til at kede os. Så vi er hele tiden på vej mod den næste oplevelse.

Og det er nemt: For vi tilbydes hele tiden nye oplevelser.

Vi lærer ikke at dvæle lidt ved oplevelserne og vores indre tilstand.

Vi lærer ikke at blive i det.

Jeg tror også, det er netop dét, der gør behandlinger som BodyBliss og Reiki så virkningsfulde. At vi tillader os at blive mere end et kort øjeblik i det, der er. At min fingerspids eller hånd lader sig hvile på ét sted af gangen, så både jeg og klienten kommer i kontakt med en bestemt energi med en særlig rummelig kvalitet.

Det skaber en rummelighed samt tid til at klienten kan få lov at mærke både energien og sig selv lige nu, lige der – og blive i det.

Selv har jeg været i handlingsmode i en længere periode. Jeg har udrettet meget. Men jeg har nok også mærket mindre. Det er gået ud over ryggen som har råbt op i ny og næ med stivhed og smerter.

Forleden på min fødselsdag genoptog jeg en længst glemt meditationsrutine. Da jeg sad der på puden og bare trak vejret, blev der plads til at mærke mig selv, mærke nuet.

Det kom bag på mig, hvor øm min lænd faktisk var. Og hvor høj min puls var i forhold til at jeg sad stille. Det var, hvor jeg var, lige dér. Og jeg ville ikke have mærket det, hvis ikke jeg havde sat mig ned for at blive lidt i nuet uden handling og nye input.

Hvor ofte husker du at blive i dig selv?

Hvordan genopretter du forbindelsen til dig selv, når den i en periode er blevet forsømt?