menu search recent posts
October 1, 2020 standard

Velbevaret kunne man måske ikke kalde min gamle skænk for et par måneder siden. Den havde mistet farve og lignede i det hele taget en, der var klar til at flytte på plejehjem. Hvis den altså bare kunne samle en sidste rest livsenergi til at slæbe sig derhen.

Præcis, hvor gammel den er, ved jeg ikke, men min farmor havde den så længe jeg kan huske og den eksisterer altså endnu. Så at påstå, at den er over fyrre år gammel er næppe lyv. Og sikkert også langt derover.

Jeg troede, den tidligere havde set flottere ud, fordi den havde haft en lakering, som nu var slidt af. Og det har virket uoverskueligt at skulle sætte mig ind i istandsættelse og lakering, da jeg ingen erfaring har med det.

I sommer havde jeg haft noget stående på den, som bevirkede at der var kommet en olieplamage. Da jeg opdagede det, slog det mig, at skænken jo kunne få en oliebehandling, ligesom det træbord, jeg engang havde, og ligesom mine køkkenredskaber af træ trakteres med engang imellem.

Frem med min største hobby-pensel og olien, og så strøg jeg ellers det ene bløde lag olie efter det andet ud over det tørstende træ. Til min overraskelse antog skænken hurtigt sin gamle glød og sin stolte måde at strutte af ærværdigt, solidt træ. Strukturen trådte frem og skænken blev adskillige grader mørkere. Som jeg huskede den fra min barndom.

Indvendig tænkte jeg ikke over at behandle den, men i dag kom jeg til at tænke på dens skuffer, hvis bunde er fuldstændig sammentrukne og ujævne af indtørring. Dagens projekt blev således at pleje skufferne og de indvendige dele med olie.

Der er noget dybt nærende over at pleje ting, så de holder længere og ikke mindst bevarer deres iboende skønhed og kraft. Det er praktisk og ganske zen-agtigt, men det føles også som om man får plejet sit eget indre på et symbolsk plan. Nyt liv på alle hylder, om man så må sige.

At skænken så oven i købet står i det område af mit hjem, som ifølge feng shui repræsenterer vores center, gør det jo ikke tanken om omsorg og ny næring mindre besnærende.

En skænk blev skænket nyt liv – og skænkede dermed næring til min sjæl.

Og således vel skænket er også denne dag vel bevaret.

God levelyst 🌱

Kærligst

Marlena