menu search recent posts

Ind i mellem bliver jeg forbløffet over, at et tema, jeg har arbejdet med flere gange i mit liv dukker op igen. Altid på et nyt niveau og i en lidt ny form. Men alligevel.

Endnu mere overrasket bliver jeg dog, når jeg ser tilbage over mit liv og ser på, hvornår jeg startede healingen af mit selvværd. Og hvor længe, der gik før jeg for alvor fik “hul igennem”. Hvis jeg havde tænkt over det dengang, ved jeg ikke, hvad jeg havde følt. Heldigvis er jeg temmelig vedholdende og god til at følge min fornemmelse af, hvilken vej, jeg skal gå og hvad de næste skridt er.

Så det er egentlig “bare” det, jeg har gjort.

Men jeg ved, at vi ikke alle fungerer på samme måde og at mange nok forsøger at skue mere frem i tiden, end jeg har gjort. Og dermed kan de nemmere blive utålmodige og forvente en hurtig effekt af det, de gør. Eller de kan give op.

Derfor har jeg lyst til at skrive: Giv ikke op. Ting tager tid. Og nogle udfordringer har mange lag.

Når du begynder på bekræftelser, eksempelvis, så fortvivl ikke, hvis de ikke har “virket” efter en uge eller en måned. Forsøg hellere at udøve dem med en rar og kærlig en følelse nu og her fremfor at skue ud i fremtiden efter et endegyldigt resultat.

Du er på vej. Alt er godt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.