menu search recent posts

Velkommen til denne del af Skrivetid. Siden er under ombygning.

Send venligst en mail, hvis der er noget information, du mangler:

marlena@skrivetid.dk

 

Det natten bringer frem

Roman, 304 sider.

Bagsidetekst

Hvad gør du, når din kæreste er ved at køre sit liv i sænk og dit arbejde kræver, at du handler imod dit menneskesyn?

Hun åbner munden for at gøre indvendinger, men han laver en fejende bevægelse med hånden som for at signalere: ingen afbrydelser.

Hun sipper af sin kaffe, mens hun venter.

Han fortsætter: ”Og jeg har fundet ud af, hvad jeg vil. Jeg vil hjælpe din mand.”

Den slurk kaffe, hun lige har taget, ryger spontant ned i luftrøret. Louise bryder ud i en grim hoste. Da den er gået over, sidder hun tilbage med tårer i øjnene og et kaotisk følelses- og tankemylder.

Louise er presset. Både på arbejdet som socialrådgiver og på hjemmefronten, hvor hendes parforhold ikke har udviklet sig siden bryllupsplanerne for år tilbage blev afblæst.

En dag får hun et tilbud.

Det kan sætte hendes faglighed i farezonen og hendes arbejdsmæssige fremtid på spil, men måske kan det redde privatlivet?

Skal hun vælge sikkerheden eller håbet om en lysere fremtid?

Boghandlerpris: 199,- kr.

Ved køb gennem marlena@skrivetid.dk får du gratis forsendelse samt mulighed for signering af bogen.

Bogen fås også som e-bog hos saxo.com

Damen i den grønne dragt

Roman, 196 sider.

Bagsidetekst

“Denne dag gjorde damen i den grønne dragt som alle andre dage: Bad om regningen lidt i ti. Fik den leveret midt i side 375 og skrev under på dankortkvitteringen med venstre hånd, mens hun knugede bogen i den højre.

Alligevel blev netop denne dag spiren til den første kæmpe omvæltning i hendes liv. Men det stod ikke skrevet i de bøger hun læste.

Damen i den grønne dragt lever en beskyttet tilværelse, understøttet af en solid arv. Hun tilbringer dagtimerne læsende på en café, hvis overlevelse afhænger af en gruppe skæve eksistenser. De narrer Damen ind i foretagendet, men ingen har forestillet sig hvilken person, der gemmer sig bag det romanlæsende ydre, eller hvordan hun reagerer på den uønskede forandring. Snart finder de forandringsuvillige cafégæster sig selv kastet ud på en omvæltende rejse. En rejse, som truer med at rykke grundlaget for deres eksistens fra hinanden.

”Damen i den grønne dragt” er en humoristisk roman om at finde balance og mening i tilværelsen og arbejdslivet, hvor det kan være svært at finde fodfæste, hvis man er lidt af en skæv eksistens.”

Boghandlerpris: 149,- kr. (tidl. 179,- kr.)

Ved køb gennem marlena@skrivetid.dk får du gratis forsendelse samt mulighed for signering af bogen.

Bogen fås også som e-bog hos saxo.com